»Mit kort bliver afvist oftere«

De seneste seks måneder har vi oplevet den højeste inflation siden 1983, og i juli steg forbrugerpriserne med 8,7 procent sammenlignet med året før.

For at hjælpe de grupper i samfundet, der bliver hårdest ramt, har regeringen sammen med en række andre partier vedtaget en økonomisk håndsrækning. Heriblandt økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, et engangsbeløb på 2.000 kroner til visse overførselsmodtagere og en lempelse af elafgiften.

LÆS OGSÅ: Hver tiende unge har sprunget et måltid over for at spare penge

Studerende med funktionsnedsættelse og enlige forsørgere på SU kan se frem til et engangsbeløb på 2.000 kroner, mens øvrige SU-modtagere får et højere fribeløb, det beløb de må tjene ved siden af studiet uden at blive trukket i SU. Det betyder, at man nu kan tjene omkring 17.000 kroner i stedet for cirka 13.000.

Men hvordan påvirker den høje inflation studerende i en praktisk hverdag? Uniavisen har talt med tre studerende om, hvordan prisstigningerne har påvirket deres økonomi.

Siri Stenstrup

»Det er fødevarepriserne, jeg har lagt mest mærke til. Jeg er veganer og spiste væsentligt mere erstatningskød og -ost før inflationen. Nu spiser jeg i stedet rigtig meget bulgur med grøntsager, fordi det er billigere.

Jeg har lagt mærke til, at mit kort bliver afvist oftere end før tiden, selv om jeg køber nogenlunde de samme ting. Så må jeg lige hjem og overføre fra en anden konto. Det er noget nyt. Indtil for kort tid siden har jeg nogenlunde kunnet holde mig inden for SU’en, men det kan jeg ikke længere. Jeg føler ikke, det er pinligt at få afvist sit kort. Når man betaler så mange penge for at bo i København og lever på en SU, er det en fair sag.

At de har øget fribeløbet, så vi må tjene mere ved siden af studiet, hjælper overhovedet ikke.

Studerende Siri Stenstrup

Jeg har fem studiejob. Jeg arbejder i en vuggestue, på Planetariet, i Irma, som instruktor på KU, og så er jeg hækler for en hattedesigner. Men jeg arbejder nærmest kun i ferier eller korte perioder, hvor jeg ikke har så meget om ørene på studiet. Den løn lægger jeg til side, så jeg har lidt ekstra at leve af i løbet af semesteret.

Jeg har ikke sat mig supermeget ind i, hvordan inflationen påvirker forskellige grupper i samfundet. Derfor ved jeg heller ikke om studerende er dem, der har allermest brug for hjælp. Men jeg har overhovedet ikke hørt politikerne nævne de studerende.

At de har øget fribeløbet, så vi må tjene mere ved siden af studiet, hjælper overhovedet ikke. Jeg kender kun et par stykker, der har nærmet sig beløbsloftet. Der er ingen på mit studie, der har tid til at arbejde så meget, at de kunne tjene 17.000 ved siden af studiet. Jeg er vildt glad, når jeg har tid til at tjene 2.000.«

Bjørk Jakobsen

»Jeg har ikke et fast budget, men jeg bruger heller ikke mange penge. På Matematik plejer vi at sige, at matematikere ikke kan finde ud af tal, der er større end to. Det er lidt en matematiker-joke, fordi vi nærmest udelukkende arbejder algebraisk. Det hele er bogstavregning.

Smør er blevet meget dyrere, så jeg køber det kun på tilbud. Hjemme hos mig er fryseren fuld af tilbudssmør for at undgå at betale alt for meget. Jeg kan sagtens se, at de fleste fødevarer er blevet dyrere, men jeg kan godt klare mig.

Den anden dag lavede jeg otte glas marmelade, som kostede små 100 kroner.

Studerende Bjørk Jakobsen

Jeg har omkring 1.000 kroner tilbage om måneden, når huslejen er betalt. Vi bor nogle stykker sammen og skiftes til at lave mad, og jeg står for maden to gange om ugen. Jeg kan som regel slippe med omkring 150 kroner om ugen, inklusive morgenmad og frokost. Det madbudget giver mig omkring 400 kroner i overskud, og det er fint. Jeg tager ikke til fester, jeg har ikke fitness-abonnement, og jeg slider mit tøj op, før jeg køber nyt. Generelt har jeg bare ikke det store forbrug.

Jeg ser det ikke som en minimalistisk livsstil. Hvis jeg gerne vil have noget, så køber jeg det. Men jeg har bare altid et øje for prisen. Jeg gider ikke lave dyre måltider, hvis jeg kan lave noget billigere, som smager lige så godt.

Jeg kan udmærket forstå, at ikke alle vil leve, som jeg gør. Jeg er bare heldig, at mine hobbyer og lignende passer ind i en billig livsstil. Eksempelvis madlavning fra bunden. Den anden dag lavede jeg otte glas marmelade, som kostede små 100 kroner. Det er meget billigere end i supermarkedet. Jeg læser også meget, hvor jeg bare bruger biblioteket.«

Rögnvaldur Helgason

»Jeg er lige flyttet fra en lejlighed, hvor min elregning var steget med 200-300 kroner, så jeg har lagt mærke til at priserne er steget. Jeg har generelt færre penge, selv om jeg køber det samme og lever på samme måde som tidligere.

I Island er SU’en et studielån, men man kan også få dansk understøttelse, hvis man arbejder et bestemt antal timer om ugen. Jeg arbejder bare ikke nok ved siden af, så jeg har det islandske lån ved siden af mit studiejob som kirkesanger i Hvidovre.

Jeg har ikke et budget. I stedet lever jeg, som jeg har lyst til i begyndelsen af måneden, og i slutningen lever jeg, som jeg er nødt til. Det er måske lidt dumt, men jeg har aldrig sat mig ordentligt ind i at lave et budget.

Mine danske venner har det på samme. Vi har talt en del om prisstigninger, og de er ret stressede og bekymrede over, hvor meget det mon vil fortsætte med at stige. Vi lever allerede ret billigt, og jeg har selv skåret meget ned på kød, fordi det er steget en del. Jeg køber kun kød på sidste salgsdato.

Jeg køber kun kød på sidste salgsdato.

Rögnvaldur Helgason

Det er nemt at sige studerende skal have hjælp i sådan en tid, men jeg ved ikke, om vi er dem, der er hårdest ramt. Eller hvordan det vil påvirke resten af samfundet. Det ville være fantastisk, hvis vi fik en form for støtte, for vi er en udsat gruppe, men jeg tror også, at der er mange andre grupper i samfundet, som bliver ramt endnu hårdere økonomisk. I sådan en situation skal man være lidt solidarisk.

Jeg har kun lige hørt, at man har hævet loftet for, hvor meget man må tjene ved siden af studiet. Først syntes jeg, at det lød som en god ide, men så fandt jeg ud af, hvor meget man skal tjene for at ramme loftet. Det er en meget lille gruppe, der kan få noget ud af det, og de få studerende, som tjener så meget, bliver nok heller ikke ramt så af hårdt af prisstigningerne.«