Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Studerende opfinder tyggegummi, der kan afløse ægløsningstesten

Innovation — En gruppe studerende har vundet flere internationale priser for deres tyggegummi, som de stadig bakser lidt med i laboratoriet.

13 studerende ved Københavns Universitet har arbejdet sammen om at udvikle et stykke tyggegummi, som indeholder modificeret gær, der skifter farve, når en kvinde tygger på det i de dage i hendes cyklus, hvor hun har god chance for at blive gravid.

De mødtes første gang i februar 2019, og de har arbejdet på deres projekt lige siden – især i sommerferien.

De har allerede været i medierne og fået en del medvind: De har vundet flere internationale priser ved et uofficielt verdensmesterskab i syntesebiologi for studerende i november i Boston, USA. I konkurrence med 400 deltagende hold fik de en guldmedalje og modtog flere flotte normeringer for deres forskning.

Har splejset nye gener ind i gærceller

Allerede i sommer lykkedes det dem at indsætte nogle særlige, udvalgte gener i gærceller, som vel at mærke ikke i forvejen findes naturligt i gærcellerne. De tilføjede gener virker som en port, en kontakt eller en sensor, der registrerer tilstedeværelsen af de hormoner, der er til stede i en kvindes krop – og spyt – under ægløsningen.

Vi har prøvet både længe og hårdt, men sådan er det bare med videnskaben.

Bioteknologistuderende Signe Gybel Frederiksen

Hormonerne får gæren til at udskille et farvestof, der efter planen skal være umiddelbart synlig for det menneskelige øje.

Gærcellerne er blandet i tyggegummi, som så også skifter farve, når markørerne i gærcellerne reagerer på de særlige hormoner i spyttet. Selv om det er en videnskabelig bedrift i sig selv, at de studerende fik indsat generne i gæren til formålet, mangler de dog stadig at få tyggegummiet til at skifte farve på en mere markant måde, end de kan i dag, hvis de skal komme helt i mål og ende med et produkt, som vil kunne sælge på markedet.

I dag kan kvinder tjekke deres fertilitet ved at tisse på en pind. De studerende tror, at deres koncept er nemmere og vil blive foretrukket af mange, hvis de lykkes med et klarere farveskift.

De regner med, at deres test vil blive billigere, mere præcis og mere bekvem end den nuværende test, siger Jonas Boriths Hansen, kandidatstuderende på Bioteknologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Et andet af gruppens medlemmer, Signe Gybel Frederiksen, der også læser bioteknologi, siger, at selv om idéen kan lyde enkel, så er der mange komponenter, der skal passe sammen.

Faktisk har de endnu ikke blandet gæren op med tyggegummiet, som er medicinsk tyggegummi, de ellers fik tilsendt som tyggegummibase fra et dansk firma, da de skulle deltage i konkurrencen i Boston. Der mangler nemlig en vigtig udvikling, før det giver mening at gøre det.

»Vi har prøvet at få gæren til at producere den farve, vi ønsker, men vi har ikke kunnet sige entydigt i laboratoriet, om der er sket et farveskifte. Vi har ikke kunnet afgøre, om det lys, vi har kunnet se, stammer fra baggrundsfarven (fra det hormon, de bruger i forsøget, og som markøren i gæret skal reagere på, red.), eller om det er gæren, der laver en reel produktion af et farvet stof,« siger Jonas Boriths Hansen.

Sommerferie med familien i laboratoriet

Han brugte – som de 12 andre studerende – det meste af sin sommerferie på projektet og var »himmelhenrykt«, da det lykkedes, og han er ikke klar til at opgive kampen. Han står der igen, når gruppen mødes igen efter juleferien.

»Vi vil optimere de gener, vi benytter os af, og jeg er fortrøstningsfuld,« siger Jonas Boriths Hansen.

Håbet er de fælles om:

»Vi arbejder videre med det. Efter jul går den proces rigtig i gang, og så finder vi ud af, hvad vi skal gøre. Måske vil vi prøve en ny metode for at nå vores mål, men indtil videre er det fortroligt, hvad det drejer sig om,« siger Signe Gybel Frederiksen.

En af udfordringerne, tilføjer Signe Gybel Frederiksen, har været, at forskere typisk tilføjer gener i en organisme, der tager bedre imod fremmede gener end gær. Det kan for eksempel være E. Coli.

»Vi har prøvet både længe og hårdt, men sådan er det bare med videnskaben. Der sker nogle uforudsete ting, og så må man prøve igen og igen,« siger hun.

»Det var mega fedt og stort, da det lykkedes i sommer, og det var noget helt andet at opleve, end når man står alene med et eksperiment i laboratoriet. Da vi lykkedes med det som gruppe, var det helt specielt – det var ligesom at være med i en familie, da det skete,« siger Signe Gybel Frederiksen.

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste