Studerende på SCIENCE mangler kvindelige forbilleder

150-års jubilæet for åbningen af Københavns Universitet for kvindelige studerende er ved at rinde ud. Det var vigtigt at få sat ansigt og historie på de kvinder, der brød mændenes monopol, og at reflektere over deres betydning for KU’s historie. Men slutningen af jubilæumsåret er også et godt tidspunkt til at tage en status på nutidens universitet. Hvordan oplever de studerende, der sidder i undervisningslokalerne i dag, køn og kønsstereotyper på deres studier?

Det er vi en gruppe undervisere fra SCIENCE, der blev nysgerrige på. Derfor lavede vi i foråret et spørgeskema, som vi tog med til vores studerende og brugte svarene til at skabe et rum for at tale om køn i undervisningen. Vi gjorde desuden i efteråret spørgeskemaet tilgængeligt for alle SCIENCE-studerende, så alle, der havde lyst, fik mulighed for at svare.

Vores undersøgelse havde ikke til formål at dokumentere, om der findes kønsbaseret bias i vurderingen af de studerende, i deres deltagelsesmuligheder eller oplevelse af at høre til på deres respektive uddannelser. Det ville kræve et helt andet design. Formålet var at undersøge de studerendes erfaringer for at starte en samtale om køn og kønsstereotyper på universitetet i dag.

Spørgsmål om køn i undervisningssammenhæng kan ikke reduceres til simple forhold såsom kønsfordeling blandt de studerende. Oplevelser af betydningen af køn på de forskellige fag handler også om, hvilke forestillinger der er om at være god til faget, og hvilke faglige rollemodeller de studerende spejler sig i.

I skemaet spurgte vi, hvilket køn man identificerer sig med. Da færre end ti svarede ’andet’ fokuserer vi på de studerende, der identificerede sig som ’kvinde’ eller ’mand’. Det betyder ikke, at non-binære studerendes oplevelser ikke er vigtige – tværtimod kan de problemstillinger, vi berører, i højere grad være forstærkede hos den gruppe. Men vores data i denne undersøgelse egner sig desværre ikke til at belyse dem.

I denne kronik vil vi nøjes med at se på bachelorstuderende fra henholdsvis de matematisk-datalogiske og de biologiske fag. Vi har valgt de to grupper af fag, fordi andelen af kvinder er meget forskellige; på mat-dat-uddannelserne er cirka 25 procent af de studerende kvinder, mod cirka 65 procent på bio-uddannelserne. I alt gennemførte 182 spørgeskemaet, svarende til knap 7 procent af de studerende på de adspurgte uddannelser. De fleste svar kom dog fra vores kurser, hvor omkring en tredjedel af de studerende svarede.

Ønsker flere kvindelige undervisere

Som det første bad vi de studerende om at nævne tre personer, der havde været faglige forbilleder for dem. Mange nævnte nuværende eller tidligere undervisere, og næsten alle (85 procent) pegede på mindst én mand. Til gengæld var der færre kvinder på listerne. Kun 15 procent af de mandlige studerende og 43 procent af de kvindelige nævnte et kvindeligt forbillede.

Som det næste spurgte vi de studerende, hvad de tænkte om kønsfordelingen blandt deres undervisere. Interessant nok var der på begge uddannelsesretninger en klar kønsforskel i svarene. Hvor de mandlige studerende hovedsageligt svarede, at køn ikke spiller en rolle for dem, var der hos de kvindelige studerende et udtalt ønske om flere kvindelige undervisere. Hele 50 procent af de kvindelige studerende på bio-fagene og 63 procent på mat-dat-fagene ønskede flere kvindelige undervisere. Under 1 procent ønskede flere mandlige undervisere.

I 2024 var 23 procent af professorerne, 31 procent af lektorerne og af 38 procent af adjunkterne på SCIENCE kvinder (opgjort i antal årsværk, så der justeres for deltidsansættelser). På den baggrund er det oplagt at se en sammenhæng mellem svarene på de to første spørgsmål. De kvindelige studerende har færre faglige forbilleder af eget køn, ikke blot fra fagets historie, men også blandt undervisere og vejledere i dag. Her er det store flertal  fastansatte mænd – og jo højere man kommer op i hierarkiet, jo skævere er fordelingen.

Kvinder skal bevise mere end mænd

For at undersøge, hvilken rolle køn spiller i de studerendes forestillinger om fagene og deres praksis, spurgte vi, om de oplevede kønnede stereotyper om, hvem der er god til deres fag. Her var der en markant forskel mellem de to grupper af fag. På bio-fagene havde 80 procent af de studerende en oplevelse af, at der ikke var kønsbaserede fordomme på deres studie. På mat-dat-fagene var billedet et andet. 73 procent af de kvindelige studerende svarede, at de oplevede kønsbaserede fordomme om, at mænd er bedst til deres fag.

Kønsbaserede fordomme kan være skadelige på mange måder. Blandt andet har de betydning for de forskellige køns deltagelsesmuligheder i undervisningen.

I skemaet spurgte vi, om de studerende havde oplevet, »at køn har en betydning for, hvordan man bliver set og/eller vurderet af underviserne«. På både mat-dat- og bio-fagene svarede 14 procent af de kvindelige studerende ja til det spørgsmål. Hvis vi går lidt bag om tallet, forklarede de kvindelige studerende i åbne tekstsvar blandt andet, at man bliver taget mindre seriøst som kvinde og at »man som kvinde skal vise mere før en underviser tror på en, i forhold til en mand«.

En studerende forklarede, at hun havde »hørt undervisere udtale, at kvinder ikke er lige så gode til mit fag«

En studerende forklarede, at hun havde »hørt undervisere udtale, at kvinder ikke er lige så gode til mit fag«. Samtidig skrev en mandlig studerende, at man »bliver vurderet hårdere for fejl, hvis man er mand på studiet«.

Dermed spejler særligt de kvindelige studerendes svar det, vi ved fra forskningen i naturvidenskabelige videregående uddannelser, nemlig at det feminine oftere forbindes med arbejdsomhed og flid, mens det maskuline associeres med naturligt talent. Det er her vigtigt at bemærke, at både mandlige og kvindelige studerende kan påvirkes negativt af kønsstereotyper.

Selvom vi ikke kan vide, hvor repræsentative svarene er for de samlede grupper af studerende, viser de, at en andel af de kvindelige studerende har en oplevelse af, at der findes kønsbaseret forskelsbehandling på deres studie. Og den oplevelse bør italesættes og tages alvorligt. Man kan selvfølgelig diskutere, om 14 procent er et højt tal. Men det er ikke 0 procent, som det ideelt burde være, og det er markant højere end hos de mandlige studerende, hvor kun 5 procent svarer ja til spørgsmålet. Der er dermed en tydelig forskel i oplevelsen af kønnet forskelsbehandling.

Mænd kan stille de dumme spørgsmål

Kønsstereotype opfattelser på uddannelserne kan også have performative effekter – det vil sige, at de for eksempel kan påvirke, hvordan de studerende agerer på studiet. Vi spurgte derfor de studerende, om de oplever, at køn har en betydning for, hvordan man deltager i undervisningen. Her var der igen en vis forskel på svarene mellem mat-dat- og bio-fagene. På mat-dat-fagene mente 32 procent af kvinderne og 21 procent af mændene, at køn har betydning for deltagelsen. De tilsvarende tal for bio-fagene var henholdsvis 18 og 12 procent.

Fra forskningen i de naturvidenskabelige fag i gymnasiet ved vi, at usikkerhed ikke er noget iboende hos kvinderne, men at den produceres i forbindelse med undervisningen. Undervisere tilbyder ubevidst mere hjælp, støtte og afbryder kvinderne (selvom de får gode karakterer). Den praksis signalerer, at kvinderne ikke forventes at klare sig på egen hånd, hvilket kan skabe en følelse af utilstrækkelighed og give incitament til endnu mere forberedelse. Mænd har lettere mulighed for at stille de ’dumme’ eller ’skæve’ spørgsmål, da det ikke opfattes som manglende forberedelse eller kompetence, men som et tegn på talent, at de tør udfordre og tænke anderledes.

Ser vi på de åbne tekstsvar, var der på tværs af køn og uddannelser en oplevelse af, at kvindelige studerende er bedre til at forberede sig, møde op og tage noter til undervisningen, mens mændene er bedre til at byde ind, selv om de ikke er sikre på deres svar.

En mandlig studerende mente, at »der er flere mænd, der tør sige noget, de ikke er helt sikre på«

En kvindelig studerende forklarede, at »mange mænd siger bare deres tanker højt (uden at være helt sikre) og er gode til at tage plads,« mens kvinderne »skal være mere end 100 procent sikre,« inden de tør sige noget. En anden skrev, at kvinder holder sig tilbage med at stille spørgsmål »af frygt for, at spørgsmålet kan opfattes som dumt, fordi man allerede som kvinde er stemplet som mindre kompetent end mænd«. En tredje kvindelig studerende fortalte, at fordommen om, at mænd er mere kompetente end kvinder »også vil være i baghovedet, når man interagerer i timerne«.

De mænd, der deltog i undersøgelsen, bekræftede billedet af, at mandlige studerende er gode til at tale og stille spørgsmål, mens kvinderne er mere tilbageholdende. En mandlig studerende mente, at »der er flere mænd, der tør sige noget, de ikke er helt sikre på«. En anden at »der er en tendens til, at mændene deltager mere med svar, men til gengæld at kvinderne er mere koncentrerede og strukturerede og skriver flere noter. « En sidste skrev kort og godt: »Kvinderne har bedre styr på deres shit.«

Igen kan vi se, at de stereotyper og kønsbaserede fordomme, der findes blandt de studerende, har en betydning for deres oplevelse af muligheden for at deltage i og bidrage til undervisningen. Særligt er det vigtigt at gøre op med en kultur, hvor seriøse og velforberedte studerende holder sig tilbage, fordi de er bekymrede for at blive bedømt ud fra kønsstereotype opfattelser af ’den gode studerende’.

150 år og hvad så nu?

Det har været godt og fornøjeligt at fejre 150 års-jubilæet for kvindernes adgang til Københavns Universitet. Men det står også klart, at der er et stykke vej igen, før vi har skabt lige deltagelsesmuligheder uanset køn.

De studerendes svar afspejler i nogen grad forskellene i kønsfordelingen på mat-dat- og bio-uddannelserne. Men nogle grundlæggende strukturer går igen: Der er kun få kvindelige forbilleder på universitetet. I de studerendes studieliv findes stereotype opfattelser af, at kvinder ikke er dygtige på den rigtige måde. Og de fordomme har konkret betydning for de kvindelige studerendes uddannelse, både som frygten for at blive opfattet som mindre dygtige af underviserne og som en større barriere for at stille spørgsmål og blande sig i de faglige diskussioner på deres uddannelser.

Hvad kan man så gøre? Stereotyper og kønsbaserede fordomme er et strukturelt problem, der kræver strukturelle løsninger. Stereotyperne bliver reproduceret i medier og populærkultur, som er uden for vores kontrol, men der er alligevel ting, man kan gøre. 150 års-jubilæet og en række andre projekter forsøger at finde kvindelige rollemodeller, der kan gøre op med den mandlige dominans. Det er gode tiltag, men man må også gøre andet og mere.

Først må man være i stand til at få øje på problemet. Ulige deltagelsesmuligheder for studerende i uddannelsessystemet spiller ofte bag om ryggen på både undervisere og studerende, så et første skridt er at få de studerendes oplevelser frem i lyset. Det er det, vi har forsøgt at gøre med vores spørgeskema, men der er selvfølgelig behov for meget mere end det.

Ud fra et ønske om forandring er et næste skridt, at undervisere og studerende også sammen diskuterer stereotype forestillinger om, hvad ’en god studerende er i vores fag’, og hvordan undervisningen kan rammesættes, så alle studerende i højere grad føler sig inkluderet. Herunder kan det være væsentligt at overveje, om historiske og nutidige bidrag fra kvindelige forskere får nok plads i vores undervisning og pensum.

Endelig kan universitetet som institution være bedre til at løfte sit ansvar for at producere rollemodeller. Det er slående, at ønsket om at få flere kvindelige undervisere var så udbredt blandt de studerende, der deltog i undersøgelsen. Som vi nævnte ovenfor, er der færre kvindelige end mandlige forskere på SCIENCE, og andelen af kvinder bliver lavere, jo højere man kommer op i ansættelseshierarkiet. Det er der heldigvis forskning, der er ved at undersøge baggrunden for, om end kønsforskningen har trange kår i Danmark. Den slags forskning er der også behov for.

Tallene viser ret godt, hvor langt vi er kommet i løbet af 150 år. Og hvor langt, der er igen.