Studerende om ny SU-reform: Dybt latterligt, at man indfører nye regler med tilbagevirkende kraft

Mange studerende på Københavns Universitet risikerer helt uforvarende at blive ofre for den nye SU-reform, som i december 2023 blev vedtaget af SVM-regeringen sammen med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti.

For reformen, som medfører, at studerende fremover kun kan få SU i den tid, deres uddannelse er normeret til, kommer til at virke med tilbagevirkende kraft.

Derfor er det ikke kun fremtidige studerende, der får forkortet deres SU-periode. Studerende, der starter på en kandidatuddannelse i 2025 og ikke har gennemført deres bachelor på normeret tid, vil også mangle SU i slutningen af deres uddannelse.

LÆS OGSÅ: Rammer den dig? Forstå den nye SU-reform

Studerende: Det er ikke fair

En af dem, der rammes af de nye regler med tilbagevirkende kraft, er Amalie Anderberg. Hun læser en bachelor i Informationsstudier på sjette semester, men har tidligere læst et enkelt semester på Lingvistik, og derfor vil hun mangle et semesters SU på sin kandidat.

»Jeg har ikke gjort mig megamange konkrete tanker endnu. Måske mere sådan løse bekymringer for, hvad det kommer til at betyde for mig i slutningen af min kandidat, når jeg ikke kan få SU der. Hvordan stiller det mig økonomisk? Har jeg råd til at betale husleje og sådan nogle ting? Måske har jeg ikke samme frihed til at skyde nogle fag på kandidaten, som jeg troede, jeg ville have haft, hvis jeg lige pludselig bliver endnu mere presset af færre SU-klip,« siger Amalie Anderberg og fortsætter:

»Jeg synes ikke, det er fair over for studerende, at reformen kan gå ind og virke med tilbagevirkende kraft, fordi jeg har jo taget et valg baseret på, hvordan reglerne var på daværende tidspunkt. Hvis jeg havde vidst det på det tidspunkt, havde det måske haft en betydning for det valg, jeg havde taget.«

Hvad vil du skulle gøre økonomisk i den tid, du ikke kan få SU?

»Jeg er i hvert fald nok nødt til at tage et lån på en eller anden måde. Og ellers vil jeg skulle arbejde mange timer, hvilket jeg i forvejen synes er presset at få tid til ved siden af studiet. Og jeg bor i en lejlighed sammen med min kæreste, som også er studerende, og vi bliver færdiguddannet nogenlunde samme tid, så han vil ikke kunne gå ind og dække min del af huslejen i et halvt eller helt år, eller hvor længe det vil være,« siger hun.

Det ville være rimeligt, at man kendte sine vilkår, så man ikke bliver ramt med tilbagevirkende kraft

Amalie Anderberg, studerende

»I forvejen var det jo svært at tage beslutningen om at skifte studie, fordi man tænkte: Har jeg spildt et halvt år? Har jeg valgt forkert? Nu bliver man så også yderligere presset af det her. Jeg er glad rent fagligt for, at jeg har skiftet studie, men jeg synes, det er surt, at det kan få den slags konsekvenser. Fordi alternativet var, at jeg skulle være blevet på et studie, som ikke var mig.«

Men er det ikke samtidig fair nok, at der er nogle begrænsninger for, hvor meget SU man kan få?

»Jo, helt klart. Man skal jo ikke bare kunne blive ved med at studere. Men det ville være rimeligt, at man kendte sine vilkår, så man ikke bliver ramt med tilbagevirkende kraft, som jeg bliver.«

Ingen ændringer efter samråd

2. april var uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), kaldt i samråd af Sofie Lippert fra SF, som er modstander af den nye SU-reform og heller ikke mener, det er rimeligt, at den rammer med tilbagevirkende kraft.

På samrådet afviste ministeren dog, at der skulle være noget urimeligt ved den nye reform, og derfor holder regeringen også fast i modellen.

»Ministeren anerkender overhovedet ikke, at den her måde at indføre lovgivning på er problematisk, og at det skulle være anderledes, end andet de gør. Og det synes jeg er meget besynderligt,« sagde Sofie Lippert til Uniavisen efter samrådet.

Det er dybt latterligt, at man indfører de her nye regler med tilbagevirkende kraft

Frida Kragh Engholm, studerende

 

Christina Egelund forklarede på samrådet, at hun ser en bachelor- og en kandidatuddannelse som to separate uddannelser, og derfor mener hun ikke, det er urimeligt, at nuværende bachelorstuderende risikerer at miste SU på deres kandidat.

»Kort sagt handler det jo om, om man mener, at det er de regler, når man starter på et studie, der gælder, eller de regler, når man starter på sit sidste studie, der skal gælde. Og hvis man betragter det, som ministeren gør, så må man jo også mene, at man, når man begynder på en kandidatuddannelse, så også har ret til SU til normeret tid på hele kandidatuddannelsen,« lyder det fra Sofie Lippert.

Drømmen om Rom hænger i tynd tråd

Frida Kragh Engholm har længe haft en drøm om at tage i praktik på Det Danske Institut i Rom. Hun læser en bachelor i Klassisk Arkæologi på sjette semester. Bacheloruddannelsen tager i alt otte semestre på grund af propædeutik i græsk og latin.

Men drømmen om Rom hænger nu måske i en tynd tråd. I praktikken ved Det Danske Institut skulle hun nemlig læse på deltid, hvorfor hun ville bruge et semester ekstra på sin bacheloruddannelse – og derfor kommer hun til at mangle SU på den sidste del af kandidatuddannelsen.

»De nye regler gør jo, at jeg er kommet i tvivl, om jeg kan gøre det, som jeg ellers havde drømt om, fordi jeg ville skulle udskyde nogle fag, og dermed gå glip af SU i slutningen af min uddannelse. Og det har jeg ikke råd til, for min husleje tager hele min SU. Derfor ville jeg skulle tage et SU-lån, og det er jeg virkelig ikke meget for,« siger Frida Kragh Engholm.

Hun kan ikke se rimeligheden i, at reglerne indføres med tilbagevirkende kraft, så studerende undervejs i deres universitetsuddannelse læser på forskellige vilkår.

»Jeg synes, det er dybt latterligt, at man indfører nye regler med tilbagevirkende kraft. Det synes jeg slet ikke, man kan. Forleden så jeg, at regeringen vil øge pengene til kongehuset med 17 millioner, så de nu i alt får knap 144 millioner. Der synes jeg, der bliver prioriteret meget mærkeligt, for regeringen snakker så meget om, at de gerne vil have unge i uddannelse. Men så laver de regler, der gør, at man forgælder sig, eller gør, at man er bange for at vælge om,« siger hun.

Frida Kragh Engholm frygter, at de nye regler vil øge stress og mistrivsel blandt studerende og særligt vil gå ud over personer med psykiske udfordringer.

»Det er helt rimeligt, at der er grænser for, hvor meget SU, man kan få, men jeg synes, det rimelige ville være normeret tid plus et år. Jeg kender mange studerende, der er stressede og har taget orlov eller går på deltid for at arbejde, fordi de allerede nu ikke har SU nok. De har samtidig større risiko for ikke at bestå til eksamen, og så kommer de ind i det hamsterhjul. Jeg tror, det her kommer til at påvirke mange studerende. Især folk med psykiske udfordringer,« siger hun.