Studerende skal stille forskerne de frække spørgsmål

De studerende på Københavns Universitet (KU) skal have mere og bedre kontakt til forskerne i dagligdagen.

Det mener Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, der netop har overtaget posten som formand for bestyrelsen på KU.

Han er inspireret af den britiske model kendt fra Oxford og Cambridge, hvor man arbejder med supervision, og hvor forskere på alle niveauer, også postdocs og ph.d’er, er med i tutorial-processer, der giver de studerende en chance for at mødes 1-til-1 eller 5-til-1 med forskerne.

Alt med det for øje, at de studerende kan have den kritiske tilgang og stille de frække spørgsmål.

»Jeg ved fra udlandet, at netop den kritiske tilgang et noget, vi danskere er gode til at have. En kritisk tilgang kræver en løbende dialog med vejlederen, og det er ikke lige udbredt på alle dele af KU. Vi skal kigge efter steder, hvor undervisningen kan blive mere didaktisk – i stedet for, at man som studerende kun får feedback to gange om året i forbindelse med eksamen: »Bum, her er karakteren,« siger han og tilføjer:

»Jeg siger ikke, det er sådan alle steder. Der er forskellige fakulteter og forskellige traditioner, men jeg ser gerne en bevægelse mod den pædagogik, hvor de studerende har mere adgang til det videnskabelige personale. Det kan ikke gøres over night, og det er selvfølgelig også et spørgsmål om ressourcer,« siger den nye bestyrelsesformand.

Ph.d.’er og postdocs skal undervise mere

Ifølge Mads Krogsgaard Thomsen er der dele af det videnskabelige personale, som i Danmark traditionsmæssigt ikke er så engagerede i at få de unge med i den kritiske dialog – han tænker blandt på dem, der ikke er ’faculty’, altså postdocs og ph.d.’er.

»De er i nogen grad er engagerede – men jeg kender universiteter, hvor der er stor prestige for postdocs og ph.d.’er i at søge daglig kontakt med studerende,« siger han.

For at de øgede undervisningsforpligtelser ikke skal gå ud over ph.d.’ernes forskning foreslår han, at ph.d.-uddannelsen bliver til et 4-årigt forløb i stedet for 3 år på de teknisk krævende fakulteter, så der både er plads til forskningen og kontakten med de studerende.

Mads Krogsgaard Thomsen peger dog på, at statens bekendtgørelse om ph.d. sætter nogle begrænsninger for, hvad der kan laves om på den korte bane.

For Mads Krogsgaard Thomsen er det både et spørgsmål om, at de studerende lærer mere, når de har kontakt med forskerne, og en fordel for forskerne selv.

»Der er en verdensberømt forsker på MIT, Robert S. Langer, som har et H-index på noget i stil med 300 (236, red.), som siger: Det fantastiske ved de unge studerende og miljøet på det gode universitet er, at de har lært så lidt, at de stiller dumme spørgsmål – og engang imellem tænker de helt ’out of the box’. De har en fandenivoldskhed og frækhed, som udfordrer os ældre – og på sigt lærer de selvfølgelig at stille knap så dumme spørgsmål,« siger han.

Særlige programmer for de bedste

Mads Krogsgaard Thomsen understreger, at KU skal være et universitet for de mange – et masseuniversitet med et højt basisniveau.

»Det skal efter min mening være Danmarks flagskibsuniversitet, og derfor er det vigtigt at bundniveauet er højt – det er grunden til, at vi har indført minimumskarakterer på næsten alle uddannelser,« siger han.

Men han ser gerne, at der for eliten blandt de studerende laves særlige talentprogrammer, hvor private virksomheder og fonde kan spytte i kassen.

»Det har hele samfundet interesse i at stimulere. KU har allerede en prominent international position – i IARU er KU i selskab med verdens førende universiteter – og der kunne man på toppen af kransekagen have særlige talentprogrammer, så vi fik en slags mini-eliteuniversitet på toppen af det gode danske universitet,« siger han.