Studerende udvikler miljøvenlig medicin til marsboere

»Forestil dig, at du er astronaut og du skal bosætte dig permanent på Mars. Hvilken medicin vil du tage med? Det er ikke nogen nem opgave. Det meste medicin holder kun i fem år, og meget tyder på, at holdbarheden mindskes i rummet.«

Det siger Frida Kampp, der er retorikstuderende og en af hjernerne bag ’PharMARSy’. Sammen med 12 andre studerende og syv supervisere har hun viet sin sommerferie til projektet, som de til oktober fremlægger ved det uofficielle verdensmesterskab i syntesebiologi, iGEM.

De studerende har været i laboratoriet og knækket koden til, hvordan de kan producere proteiner på en nemmere, billigere og mere bæredygtig måde, hvilket er noget, som kommende marsboere kan drage fordel af, når de skal på ekspedition i rummet.

»Målet er at udvikle et mobilt laboratorium, som kan være i en lille kuffert. På den måde kan astronauter spare plads på rumskibet, og de kan hurtigt producere medicin, når de får brug for den. På den måde forbedrer de deres overlevelseschancen på lange rumrejser,« siger Frida Kampp.

Afføringsbakterier med indbygget biologisk sprøjte

En af de øvrige studerende bag ’PharMARSy’ er Victoria Rasmussen, som studerer molekylær biomedicin. Hun forklarer, at de blandt andet vil udnytte mekanismerne, som nogle E. coli bakterier har.

»E. coli bakterier har en indbygget biologisk sprøjte, som sprøjter stoffer ind i tarmvæggene og gør os syge. Den biologiske sprøjte kan sprøjte specifikt indhold fra bakterien ud, uden at udlede andet fra bakterien. Det gør den egnet til medicin produktion, fordi den i stedet for at sprøjte gift ud, kan modificeres, så den sprøjter medicin ud,« siger Victoria Rasmussen.

Frida Kampp nikker og uddyber, at en af fordelene ved metoden er, at man undgår at oprense proteinet, efter det er blevet produceret, og det gør processen mere bæredygtig.

»Normalt kræver udrensningsprocessen en masse tid, udstyr, vand og kemi, og så går en del af proteinet til spilde i processen. Hvis vores projekt lykkes, vil vi kunne springe udrensningsprocessen over, og det vil gøre produktionen mere miljøvenlig,« siger hun.

De medvirkende i ’PharMARSy’ tæller en lang række danske og internationale studerende fra retorik, fysik, biologi, bioteknologi, bioinformatik, biokemi, biofarmaci, molekylær biomedicin og deres supervisere. Alle arbejder frivilligt, og hver dag hele sommeren er de mødtes i laboratoriet på Thorvaldsensvej, fortæller Victoria Rasmussen og tilføjer:

»Vores studier stikker i mange forskellige retninger, og derfor kan vi hver især tage ekspert-hatten på og byde ind med hver vores faglige ekspertise. Derudover har vi fra start deltaget på lige fod i hele idégenererings- og udvælgelsesprocessen, og vi har alle sammen en finger med i forhold til at planlægge fundraising, ledelse og ekstern kommunikation.«

Deltager i konkurrence

Til oktober skal Frida, Victoria og resten af holdet på talerstolen og fremlægge deres resultater for resten af verden.

Det sker ved non-profit konkurrencen, iGEM, hvor studerende fra hele kloden  trækker i kitlen og udvikler nye produkter og metoder ved hjælp af syntesebiologi.

Flere har allerede fået øjnene op for ’PharMARSy’, som har vundet to medaljer ved den nordiske konference for syntesebiologi, og den nordiske iGEM-konference.

Frida og Victoria krydser fingre for, at projektet også denne gang falder i god jord hos dommerpanelet, men uanset hvad udslaget bliver, er de enige om, at det har været et sjovt og lærerigt forløb. Derfor opfordrer de andre studerende på tværs af fag og fakulteter til at deltage ved næste års iGEM.

»iGEM er for dig, som interesserer sig for forskning og iværksætteri og som godt kunne tænke sig at prøve kræfter med at samarbejde med studerende fra andre fag. På universitetet kan der være en er tendens til, at fagene holder sig lidt inden for hver deres faglige bobler, men de bobler er iGEM gode til at sprænge, så der opstår et tværfagligt sammenspil. Derfor giver iGEM en helt særlig læring, som er svært at finde på et kursus, et studiejob eller på universitetet,« siger Frida Kampp.

Læs mere om iGEM og PharMARSy-projektet.