Studerende vil standse KU's investeringer i ulovlige bosættelser

At Københavns Universitet driver investeringsvirksomhed, er måske en nyhed for mange. KU bevægede sig ind på aktiemarkedet i 2017 og investerede 170 millioner kroner.

I 2021 blev studerende fra organisationen Studerende mod Besættelsen kontaktet af journalister fra Arbejderen, der kunne afsløre at Københavns Universitet har nogle investeringer, de studerende kalder »problematiske.« Arbejderen kunne afsløre, at KU har investeret mere end to millioner kroner i firmaer, der har aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser i besat Palæstina.

»I Studerende mod Besættelsen synes vi, at det er dybt foruroligende, at KU investerer i virksomheder, som har aktiviteter i ulovlige israelske bosættelser på den besatte Vestbred,« siger Olivia Zart, der læser en kandidat i sociologi på Københavns Universitet og er talsperson for gruppen.

LÆS OGSÅ: KU vil tjene penge på børsen – investerer 170 millioner

De studerende kritiserer, at Københavns Universitets investeringer går til virksomheder, der er med til at krænke palæstinensiske menneskerettigheder. Det er de ifølge to toneangivende lister, lavet af FN og Danwatch, så investorer kan se, hvilke virksomheder, der er i berøring med de ulovlige bosættelser.

»De virksomheder, som KU investerer i, bidrager på forskellig vis til opretholdelsen og udvidelsen af de israelske bosættelser, som er erklæret ulovlige af FN, og som gang på gang er blevet fordømt af det internationale samfund,« siger Lærke Baulund, kandidatstuderende i statskundskab på KU, som har været med i Studerende mod Besættelsen siden opstarten.

Alle som drager økonomisk fordel af at operere i disse bosættelser, er med til at muliggøre Israels ulovlige projekt.

Emil Lake, studerende

Investerer i destruktion

Københavns Universitet har investeret 1.034.713 kroner via sin kapitalforvalter Nykredit, der håndterer universitetets investeringer.

Studerende mod Besættelsen kritiserer specifikt, at pengene er gået til virksomheder, der blandt andet producerer byggemaskiner og erhvervskøretøjer, der bruges til af nedrivning af palæstinensiske landsbyer, til konstruktion af den israelske separationsbarriere og til levering af trafikkontrol og telefonlinjer i ulovlige bosættelser.

Amanda Lakuma, der læser en kandidat på Aalborg Universitet og har en bachelorgrad i Mellemøstens Sprog og Samfund fra KU, peger på, at KU har en etisk investeringspolitik, der blev vedtaget af bestyrelsen i 2019. Af den fremgår, at KU ønsker, at finansielle samarbejdspartnere baserer deres investeringsstrategi på FN, OECD og internationale menneskerettighedskonventioner.

Investeringspolitikken anbefaler også, at økonomiske samarbejdspartnere skal godkendes af screeningsselskaber. Kapitalforvaltere som Nykredit bruger ESG-screeninger til at undersøge, om en investering er etisk forsvarlig. Der er ingen internationale standarder, så det er op til det enkelte screeningbureau at vurdere, hvordan de måler. Fordi de nuværende retningslinjer ikke har været tilstrækkelige til at sikre, at investeringer i ulovlige bosættelser ikke finder sted, mener Studerende mod Besættelsen, at KU bør skærpe sin investeringspolitik, ligesom fx AAU har gjort det, så kapitalforvalterne i fremtiden undgår selskaber med aktiviteter i ulovlige bosættelser.

»Alle som drager økonomisk fordel af at operere i disse bosættelser, er med til at muliggøre Israels ulovlige projekt. De ulovlige bosættelser kan kun eksistere og udvide, så længe virksomheder er villige til at levere maskinel og services til dem,« siger Emil Lake, der studerer pædagogik på KU.

Mere end 1.000 underskrifter

De studerende henvendte sig til universitetet med en appel om at droppe de kontroversielle investeringer, fordi bosættelserne ifølge FN er ulovlige og fordømmes af det internationale samfund. Men det havde, ifølge organisationen, ingen effekt.

I marts 2022 fik Studerende mod Besættelsen derfor Sikandar Siddique (Q) til at stille et §20-spørgsmål til daværende uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) om universiteters investeringer i bosættelserne. Forskningsministeren svarede, at regeringens holdning og vejledning er klar: Man skal undgå at investere i aktiviteter i de israelske bosættelser.

Det fik ikke Københavns Universitet til at trække sine investeringer, så gruppen iværksatte en underskriftindsamling i efteråret 2022 og fik 1.297 underskrifter fra studerende og undervisere, der bakker op om kravet.

»I forbindelse med vores kampagne, har vi forsøgt at involvere professorer ved KU. Rigtig mange ansatte er desværre bange for at være med, fordi kritik af Israel fejlagtigt kan blive forvekslet med antisemitisme. Og så har Morten Messerschmidt og Henrik Dahls dagsordener om aktivisme i forskning desværre også betydet, at mange holder sig tilbage, selv om de finder investeringerne kritisable,« siger Emil Lake, pædagogikstuderende på KU.

De studerende presser på

I maj 2023 skal kapitalforvaltningsaftalen i udbud, og de studerede håber, at Københavns Universitet vil benytte anledningen til at trække sine kontroversielle investeringer tilbage.

»Vi håber, at KU vil skærpe sin investeringspolitik, så investeringer i bosættelser ikke forekommer fremover. Vi håber samtidig, at en beslutning om at trække investeringerne vil inspirere andre til at genbesøge deres egne investeringer og sikre, at de ikke investerer i virksomheder, som opererer i ulovlige israelske bosættelser,« siger Amanda Lakuma, der både var aktiv i gruppen, da hun var studerende på KU, og spm nu læser på AAU.

KU’s kapitalforvaltere og deres rådgivere vurderer, at de selskaber KU har investeret i, respekterer menneskerettigheder.

Vicedirektør Jasper Steen Winkel

Den 24. februar overrakte Studerende mod Besættelsen de 1.297 underskrifter til rektor Henrik C. Wegener, som Olivia Zart oplevede som lydhør over for kritikken.

»Vi oplevede, at rektor var villig til at lytte til vores opfordring, og vi fik lovning på, at han vil tage vores opfordring med til bestyrelsen, så de kan inddrage den i overvejelserne om, hvilke krav man fremover stiller til sine kapitalforvaltere. Vi var altså enige om, at udbuddet er en oplagt mulighed for, at universitetet kan skærpe sine investeringskrav, og hermed bringe sig i overensstemmelse med FN’s principper om ansvarlig investering.«

Uniavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra rektor. I stedet har vi fået en skriftlig kommentar fra Jasper Steen Winkel, KU’s vicedirektør for kommunikation:

»KU investerer gennem to kapitalforvaltere, som er underlagt KU’s egen etiske investeringspolitik. KU’s portefølje udelukker investeringer, der kan kobles til brud på menneskerettigheder. Det er ikke i strid med FN’s beslutninger at have økonomiske aktiviteter på et besat område, men kræver en ekstra årvågenhed i forhold til brud på menneskerettigheder. KU’s kapitalforvaltere og deres rådgivere vurderer, at de selskaber KU har investeret, i respekterer menneskerettigheder. KU’s investeringer screenes løbende af anerkendte internationale bureauer for at sikre, at disse fortsat lever op til KU’s etiske investeringspolitik.«