Studiemiljøerne mangler tid og overskud – ikke flere penge

Nu er vi der endelig: Vi er tilbage på universitetet! Det har været en lang og hård tid, med onlineundervisning, begrænset social kontakt og et manglende studiemiljø. Siden landet blev lukket ned sidste år, har faglige foreninger, fredagsbarer og alt andet, der udgør et godt studiemiljø, været fraværende.

Politikere og universitetsledelser har heldigvis fokus på den faldende trivsel blandt studerende, men de reelle løsningsforslag er få.

LÆS OGSÅ: Boblerne brister: Nu skal fællesskaberne i gang igen

I øjeblikket forsøger man at vække studiemiljøerne fra deres dvale. Regeringen har prioriteret at dele en masse penge ud til universiteterne, hvor puljerne kan søges af de mange frivilligt drevne foreninger, som er essentielle for studiemiljøerne på Københavns Universitet. Men det er hverken en ny, original eller revolutionerende ide at oprette en pengepulje – og hvad vigtigere er: Det er slet ikke penge, der er brug for.

Lige nu har steder som DM-Studerende, Djøf-Studerende, Studenterrådet ved Københavns Universitet og Københavns Universitets almene fond allerede rigeligt med puljepenge, som næsten ikke har været søgt siden nedlukningen.

Udfas fremdriftsregler

Magthaverne glemmer to ting, når de stiller pengene til rådighed: De tager tid at søge, og de tager tid at bruge. Det er sådan set irrelevant, hvor mange penge regeringen kaster om sig til genstarten af studiemiljøerne, hvis de studerende mangler tid og overskud til at opfinde projekter, hvor pengene kan bruges. Nærmest alle trivselsfremmende initiativer på universitetet drives af frivillige, der bruger deres dyrebare tid ved siden af studie og studiejob. Det kræver altså overraskende meget overskud og motivation at arrangere det næste store studieevent.

Der er en indgroet frygt for, at tiden er for knap.

Thomas Bæk Kristensen, næstformand, DM Studerende

Universiteterne er stadig underlagt en fremdriftsreform, som begrænser mulighederne for at opprioritere studiemiljøet ved fx at nedprioritere studiet.

Mange foreninger har været i dvale, og måske er endnu flere nødsaget til at genopfinde sig selv og begynde helt forfra uden at kunne trække på erfarne kræfter. Hvis regeringen ønsker at skabe de bedste betingelser for, at passionerede unge kræfter tager ansvar for at kickstarte studiemiljøerne, bør man udfase de mange regler, der fratager de studerende tid i uddannelsessystemet.

Jeg har selv brugt utroligt meget tid på frivilligt arbejde under min studietid, og når jeg skal forsøge at overtale nye studerende til at engagere sig i min forening, bliver jeg ofte mødt af en bekymring for, at der ikke er timer nok i døgnet. Der er en indgroet frygt for, at tiden er for knap, og frivilligt arbejde vil dræne overskuddet.

Frygten for at falde bagud fylder uhensigtsmæssigt meget hos studerende, og politikerne har magten til at ændre de problematiske fremdriftsregler. Mit budskab er klart: Studiemiljøerne mangler tid og overskud, ikke penge!