Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Styrelse: Juraforskere kender ikke forskel på formidling og videnskab

Bibliometri — Jurister har svært ved at leve op til reglerne i statens pointsystem for forskning. Ifølge kritikere et det systemet, ikke videnskabeligheden den er gal med.

Danske jurister har store problemer med begrebet videnskabelighed. Det mener Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Sådan skriver Videnskab.dk i en artikel om det danske pointsystem for forskning, Den Bibliometriske Forskningsindikator, BFI, der bruges til at beregne point for forskningspublikationer – fx artikler i tidsskrifter, bøger eller kapitler i bøger – som konverteres til ekstra penge til universiteterne.

Pointsystemet BFI

Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er et pointsystem, som siden 2009 er indgået i fordelingen af basismidler til universiteterne.

BFI belønner de forskningsenheder, der publicerer i de mest anerkendte kanaler – for eksempel tidsskrifter – inden for deres fag.

BFI er blandt andet blevet kritiseret for uklare retningslinjer og for at forfordele nogle forskningsfelter.

Videnskab.dk er via en aktindsigt faldet over en mail, hvor Styrelsen for Forskning og Uddannelse blandt andet skriver:

»Vi ved fra tidligere undersøgelser og diverse møder med faggruppen for retsvidenskab, at de (juristerne, red.) har store problemer med begrebet videnskabelighed. Tilsyneladende er det meget svært for jurister at vurdere, hvad der er videnskabeligt, og hvad der er formidlende i karakter.«

Juraprofessor: Pointsystemet er ravende vanvittigt

Et ’formidlende’ forskningsbidrag henvendt til studerende eller til udenforstående udløser i udgangspunktet ikke BFI-point. Indholdet skal rette sig mod andre forskere, og hvis det ikke gør det, er det ikke videnskabeligt i BFI-forstand.

Det er blandt andet dette krav, der har gjort forholdet mellem jurister og BFI konfliktfyldt.

Spørger man en af landets førende jurister, er det dog ikke forskerne, men myndighederne, der skal vende et kritisk blik indad. Det danske pointsystem, som har været anvendt siden 2009, sætter nemlig måling over kvalitet, mener Peter Pagh, som er professor i miljøret på Københavns Universitet:

»Jeg mener, at systemet er ravende vanvittigt og helt upålideligt. Der er folk, der har lavet kæmpe bidrag, som ikke kan måles i det system og omvendt. Det er fundamentalt skævt og har intet med kvalitet at gøre.«

Forskning skal godkendes af andre forskere

For at et videnskabeligt bidrag er BFI-berettiget, skal det ud over at være rettet mod forskere også leve op til andre krav. Heriblandt det såkaldte peer review, fagfællebedømmelse, som betyder, at det skal være læst og godkendt af andre forskere.

Tilsyneladende er det meget svært for jurister at vurdere, hvad der er videnskabeligt og hvad der er formidlende i karakter

Ordlyd i mail fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse

»Jeg er redaktør på et tidsskrift, hvor jeg fire gange årligt laver et forord med 6-7 siders gennemgang af alle domme og afgørelser inden for miljøret. Det er der ikke andre end mig, der kan lave, og ingen kan lave peer review på det, for jeg er den eneste, der har det overblik og nøgternt set har forudsætningerne. Det er meget læst, det er bredt citeret, og det er ved Gud forskning, for det sammenholder nyt med gammelt og skaber væsentlig, ny og kvalitativ viden, som jo efter min mening må være hele pointen. Men det må ikke registreres som forskning i det der tåbelige system,« siger Peter Pagh.

Han endte alligevel med at trække sit bidrag:

»Min ledelse kontaktede mig, og så sagde jeg bare, at det var fuldstændig rigtigt. Jeg havde registreret det som forskning – for det er det – men jeg gider ikke tage kampen, og jeg gider ikke bruge min tid på det.«

I en tidligere artikel har Videnskab.dk beskrevet, hvordan universiteterne tidligere på året modtog en henvendelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, der bad dem redegøre for en række forskningsbidrag, som ifølge en gennemgang af udvalgte dele af den såkaldte ’BFI-høst’ muligvis havde udløst point, de ikke skulle.

Gennemgangen viste, at der var problemer med registreringen af op mod 51 procent af de knap 2.500 forskningsbidrag, som var blevet gennemgået. De udvalgte bidrag stammede primært fra samfundsvidenskab og humaniora.

For at udløse BFI-point skal et videnskabeligt bidrag være

Ny viden

Produkt af en forskningsindsats, der »lever op til feltets krav om faglig kvalitet og bidrager til udviklingen af forskningsfeltet«

Rettet mod andre forskere (og må altså i udgangspunktet ikke være en lærebog)

Fagfællebedømt

Udgivet på et forlag eller i et tidsskrift, bogserie eller konferenceserie, som optræder på Uddannelses- og Forskningsministeriets BFI-lister.

 

Videnskab.dk har fået aktindsigt i korrespondancen om undersøgelsens tilblivelse, og det er der, mailen fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse først i artiklen stammer fra. I korrespondancen er jura fremhævet som et område, hvor styrelsen mener, at der »helt klart er problemer med datakvaliteten«.

BFI-systemet kolliderer med juridiske fagtraditioner

Men undersøgelsens resultater afslører ikke problemer med forskningen, men derimod med systemet selv, mener lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på KU. BFI-systemet giver i praksis bedst mening for den naturvidenskabelige forskning, for den er i udgangspunktet slet ikke designet til de ’tørre’ videnskaber humaniora og samfundsfag, som eksempelvis jura, mener han:

»Man skal se undersøgelsen som en kritik af BFI-systemet, for det viser jo bare, at praksis har været noget helt andet, end det BFI lægger op til. De facto har man taget noget fra naturvidenskaben og pløret det ud over hele feltet, i stedet for at tage en diskussion om, at vi burde have forskellige kriterier for forskellige områder.«

De facto har man taget noget fra naturvidenskaben og pløret det ud over hele feltet i stedet for at tage en diskussion om, at vi burde have forskellige kriterier for forskellige områder.
Lektor i videnskabsteori Mikkel Willum Johansen, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

Janne Rothmar Hermann er juralektor på KU og formand for den retsvidenskabelige faggruppe. I et længere indlæg på Videnskab.dk skriver hun, at diskussionen hurtigt bliver afsporet, hvis den tager udgangspunkt i, at videnskab er lig med naturvidenskab:

»I den rapport, der blev udarbejdet, hvor der blev sået tvivl om enkelte registrerede publikationers videnskabelighed, lægges en definition af videnskabelighed til grund, der alene anser en publikation for at være videnskabelig, ’hvis den retter sig mod forskningsverdenen og forsøger at bidrage ved at fremme og udvikle forskningen inden for området’,« skriver hun.

At publikationer, der udspringer fra retsvidenskabelige miljøer ofte er direkte anvendelige i det praktiske retsliv, bør ikke danne grundlag for en mere eller mindre automatisk antagelse om, at disse publikationer så ikke er videnskabelige

Juralektor Janne Rothmar Hermann, Københavns Universitet

Kravet om at forskningen skal være henvendt til andre forskere, går imod en tradition i jurafaget, hvor man samler den nyeste og mest opdaterede viden om gældende ret i udgivelser, der både henvender sig til forskningsverdenen, de jurastuderende og til den juridiske profession:

»At publikationer, der udspringer fra retsvidenskabelige miljøer ofte er direkte anvendelige i det praktiske retsliv, bør ikke danne grundlag for en mere eller mindre automatisk antagelse om, at disse publikationer så ikke er videnskabelige,« skriver Janne Rothmar Hermann.

BFI-styregruppe: Formålet med BFI er BFI

I kølvandet på undersøgelsen præciserede det faglige udvalg reglerne for BFI. De skulle dog hellere have inviteret fagmiljøerne til dialog, hvis det stod til Mikkel Willum Johansen.

»Hvis BFI-systemet skal have legitimitet som styringsredskab, er det afgørende, at den definition af forskning, der ligger til grund for systemet, har genklang i forskningsmiljøerne,« siger han.

Den definition af forskning, der ligger til grund for BFI-systemet, har aldrig været til direkte høring hos universiteterne eller i fagmiljøerne, og det er meget problematisk, mener han.

»Vi er nødt til åbent at adressere det grundlæggende spørgsmål: ’Giver det overhovedet mening at have en definition af god forskning på tværs af alle felter?« slutter han.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse skriver i en kommentar til Videnskab.dk’s artikel, at BFI ikke har en definition af ’god forskning’, men derimod en definition af en forskningspublikation i BFI-sammenhæng.

Videnskab.dk har derfor spurgt formanden for styregruppen for BFI, Niels Christian Beier, hvad formålet med BFI er, hvis ikke at definere, hvad der er god og dårlig forskning.

Der er folk, der har lavet kæmpe bidrag, som ikke kan måles i det system og omvendt. Det er fundamentalt skævt og har intet med kvalitet at gøre

Professor i miljøret Peter Pagh, Københavns Universitet

»Formålet er at have en model, som kan fordele midler på basis af forskningsproduktion og at have en model til at opgøre den produktion. Det er der et politisk ønske om, og det skal man have en model for at gøre,« lyder det fra formanden.

Fra Fagligt Udvalg for BFI lyder det, at man godt er bevidst om, at jura er i »en særlig situation«, når det kommer til den bibliometriske forskningsindikator.

»Problemet er selvfølgelig, at hvis systemet skal fungere på sammenligneligt grundlag, er vi sommetider nødt til at sige, at 5 og 7 er lige. Og det ved vi jo godt, at de ikke er. Derfor handler det om at fremhæve, at de kriterier, der er gældende, skal fortolkes og forvaltes på en sådan måde, så det er så fair som muligt,« siger professor Søren Askegaard, som sidder i udvalget. Han tilføjer:

»Det er ikke et problemfrit system, men i forhold til så mange andre mere konservative pointsystemer er det forholdsvis inkluderende. Hvis der skal være et system, er det langt fra det værste, der findes.«

Læs en fuldt udfoldet version af denne artikel her.

Annonce

Seneste