SU-nedskæringer rammer hele samfundet

For at lukke det hul VKO i løbet af 00’erne har gravet i statskassen, ved at udbetale skattelettelser det nu viser sig, at der ikke var råd til, gennemfører de borgerlige partier i disse uger en række nedskæringspakker i Folketinget. Senest er der opnået enighed om at spare en milliard kroner på SU’en.

Penge brugt på uddannelse bør ses som nødvendige investeringer, der på langt sigt styrker samfundsøkonomien og den enkelte borgers muligheder. Derfor er det et problem, at den for tiden herskende borgerlige logik desværre er, at der bør spares overalt – også på uddannelse.

Den største udgift en akademiker har igennem livet, er de indtægter, han eller hun går glip af i studietiden. I Regeringens konkurrenceredegørelse for 2010 kan man læse, at den enkeltes gevinst ved at uddanne sig i Danmark vil bevæge sig fra en midterposition til at være blandt de laveste indenfor OECD, hvis SU’en beskæres.

En bonus ville give bedre mening

SU’en øger muligheden for at blive hurtigt færdig på universitetet. Derfor er det en farlig glidebane, at de borgerlige partier netop er blevet enige om at skære et år af SU’en. Skulle man endelig foreslå SU-reformer burde det være i form af en bonus til særligt hurtige studerende.

Den blå blok prøver at pakke de aktuelle nedskæringspakker ind i neutrale ord. Besparelserne rammer over en bred kam, og håbet er vel, at man ved at kalde dem for “Genopretningsplan”, “reformer”, “nulvækst” og – i denne sammenhæng – “SU-omlægning” kan fjerne fokus fra kernen; nemlig at man sparer milliarder af kroner på velfærdsstaten.

I tilfældet SU rammer besparelserne både de studerende, som kommer til at mangle SU-klip og samfundet, som må vente længere tid på, at de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet.