SU-reformens greb om de studerende strammes

SU-reformen kommer til at medføre, at de KU-studerende automatisk bliver tilmeldt undervisning og eksamen i fag svarende til 60 ECTS per studieår.

Konsekvensen af ikke at gå til eksamen vil således blive, at man dumper sit første eksamensforsøg i den pågældende eksamen. Hvis man samtidig er mere end 30 ECTS-point forsinket i sin uddannelse, får man frataget retten til SU.

Lovforslaget træder i kraft i sommeren 2014 og kommer til at gælde for samtlige studerende på KU.

Mikkel Leihardt, kontorchef i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, udtaler, at tiltagene som udgangspunkt afspejler ønsket om at sikre, at universitetsuddannelserne er fuldtidsstudier. Han mener, at reformen overordnet vil være med til at skabe fremdrift, og påpeger, at lignende krav allerede gør sig gældende på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.

Mindre fleksibilitet i studieforløbet

Formand for Studenterrådet på KU Gwen Gruner-Widding finder de øgede ECTS-krav problematiske.

Hun mener, at tiltaget kommer til at fjerne fleksibiliteten fra uddannelserne og hermed de studerendes mulighed for at kunne skabe sig en personlig og specialiseret faglig profil.

»Ministeriets hverdag er på mange måder for langt fra de studerendes,« siger hun. »De tror, at man får det samme produkt ud af kandidater med samme uddannelser. Det er mindst ligeså afgørende, at man opbygger sin egen profil, og at man kæder områderne sammen på en ny måde, sådan at man har en særlig viden inden for et emne – det er vigtigt både i forsknings- og i jobmæssig sammenhæng.«

Et administrativt rod

Gwen Gruner-Widding påpeger samtidig, at aktivitetskravene kan risikere at blive et administrativt hyr. Især fordi de nye krav betyder, at universiteterne skal kunne tilbyde et øget fagudbud og sikre klarhed over, hvilke fag der udbydes i fremtidige semestre. Og den planlægning volder allerede i dag universitetet problemer.

Samtidig mener studenterrådsformanden, at reformerne kan ende med at straffe de svageste og dermed resultere i et øget frafald.

Jakob Ruggard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, er bekymret for, hvad reformen kan komme til at betyde for KU’s bureaukrati, fordi eksamensafmelding kun kan ske ved dispensation med de nye regler.

»Man kunne forestille sig, at universiteterne vil opleve en markant stigning i antallet af dispensationsårsager. Hele KU’s bureaukrati risikerer at øges i voldsom grad,« siger han, og fortsætter:

»Det kommer jo til at koste de underfinansierede universiteter penge. Penge, der skulle have været brugt på forskning og uddannelse. Derfor bør ministeriet kompensere universiteterne.«

Et dramatisk kursskifte

Konstitueret vicedirektør for uddannelse på KU Anni Søborg mener, at reformen vil blive et dramatisk kursskifte både for de studerende, for KU som institution og for administrationen. Hun finder det dog vanskeligt at spå om de præcise administrative konsekvenser, og om KU vil opleve et øget antal dispensationssager.

»Vi ved ikke endnu, hvordan reformen helt præcis kommer til at ramme os. Men vi ved, at det bliver KU’s ansvar administrativt at sørge for, at de studerende bliver tilmeldt undervisning og eksaminer for 60 ECTS om året,« siger Anni Søborg.

»KU skal i hvert fald kunne tilbyde mere vejledning om studieforløb, yde mere støtte til de studerende og måske omstrukturere de studerendes muligheder, eventuelt i form af flere valgpakker. Vi skal på vores side hjælpe med, at de studerende bliver færdige på normeret tid,« siger hun.

uni-avis@adm.ku.dk