Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

SU's og dus

Økonomer har set sig sure på de studerendes lidt for gode liv med SU, studenterjob, lån og skattefri lommepenge hjemmefra. Politikerne derimod er godt tilfredse med SU-systemet

Forældre støtter gerne deres poder i at tage en uddannelse, viser en under-søgelse af de studerendes indtægter som Gallup har lavet for Ugebrevet A4.
På universiteterne får godt 40 procent af alle studerende en eller anden form for økonomisk hjælp fra mor og far.

Hjælpen kan bestå i alt fra gaver, et sted at bo, lidt håndører til at dække kassekreditten eller et fast skattefrit tilskud hver måned. Halvdelen af de heldige studerende får over 10.000 kroner om året hjemmefra. Lægger man det oveni i SU, studielån og hvad man maksimalt må tjene om måneden, så når Ugebrevet A4 frem til en indtægt på 18.000 brutto om måneden.

Det beløb får KUs allestedsnærværende studiechef Jakob Lange til at kalde det »en kliche at de studerende lever af ristet knækbrød og leverpostej« og til at påstå at en stor gruppe danske studerende »lever et studieliv på første klasse.«

Andelen af studerende der får hjælp hjemmefra, er langt højere på de lange videregående uddannelser end de korte og mellemlange. Ligesom forældre med en høj uddannelse er langt mere villige til at give økonomisk støtte til podernes uddannelse.

Økonomisk vismand Jan Rose Skaksen kalder på den baggrund SU’en den mest asociale overførselsindkomst fordi den overfører penge fra folk uden eller med en kort uddannelse og derfor en lav livstidsindkomst til studerende der ender med at få en høj livstidsindkomst.
Han foreslår derfor at de studerende på især de lange videregående uddannelser kun får SU på grunduddannelsen og derefter kan tage lån. Det skulle få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen går endnu videre i LO’s ugebrev. Han foreslår to ting: tillæg på SU-stipendiet for stu-derende hvis forældre har en lavere indkomst eller at sænke SU’en for alle, men lade renten på studielån afhænge af forældreindkomst.

Umulig opgave
De politiske partiers SU-ordførere ser dog ud til at være dybt uenige i de synspunkter. Socialdemokraternes SU-ordfører, Thomas Adelskov, mener man skal være meget varsom med at ændre på SU-området.
»Jeg kan godt genkende den med at nogle studerende får hjælp hjemmefra, men det er ikke realistisk at lave et reelt snit på baggrund af forældrenes bruttoindkomst. Bare se på hvor stor forskel der er på familier der bor i København og Jylland – alene på grund af boligpriserne,« siger Thomas Adelskov der mener at det snarere er skruen uden ende hvis forældreindkomst skal ind i billedet. For hvad så med pension, bistandshjælp, sygedagpenge etc.?

At Danmark også i sammenligning med de øvrige nordiske lande har det mest generøse SU-system i verden, får ikke Socialdemokraternes SU-ordfører til at ryste på hånden.
»Jeg mener stadig at der er flere grupper af studerende der bør løftes økonomisk,« siger Thomas Adelskov med henvisning til de netop hævede stipendier for især enlige studerende med børn.

Heller ikke Venstres Tina Nedergaard mener SU’en er for høj.
»Om forældrene giver deres børn hjælp til studierne, hænger formentlig ikke kun sammen med økonomisk evne, men også vilje. Jeg synes ikke vi skal blande os i hvad folk bruger deres penge på. Social mobilitet skabes ikke via SU’ens størrelse, men via bedre vejledning og bedre muligheder for de svagtstillede studerende, fx ved at vi får skabt flere ungdomsboliger,« mener Tina Neder-gaard.

Studenterliv anno 2004
• 40 % af de universitetsstuderende får hjælp hjemmefra. Kun 23 procent af de studerende på kortere uddannelser modtager penge fra forældrene.
• 81 procent af de studerende arbejder ved siden af
• Godt halvdelen af alle studerende tager studielån
• Akademikerforældre sender i gennemsnit cirka 16.000 kroner videre til deres børn om året. Blandt de studerende med forældre med en lang uddannelse får 56 % støtte hjemmefra.
• Studerende med svagere boglig baggrund får i snit cirka 8.500 kroner om året hjemmefra. Studerende med forældre hvis uddannelse er grundskolen får kun 21 % hjælp hjemmefra

Undersøgelsen omfatter 544 studerende på universiteter og 282 studerende på mellemlange uddannelser.
Kilde: Ugebrevet A4, 23. august 2004

Seneste