Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Svagsynet studerende måtte kæmpe et år for hjælpeprogram til eksamen

Handicappolitik — En stædig medicinstuderende med et synshandicap har måske banet vejen for, at andre efter hende må bruge et nødvendigt forstørrelsesprogram på computeren til digital eksamen – og KU undgik måske i sidste øjeblik en sag om diskrimination.

Stine Rømer Nielsen læser Medicin ved Københavns Universitet. Hun er svagsynet og født med sit handicap.

Siden gymnasiet har hun haft papir på, at hun er afhængig af et hjælpeprogram, der kan forstørre teksterne til en eksamen med en faktor tre på hendes eksamenscomputer, så hun kan læse og forstå opgaverne.

Sådan et program eksisterer. Det hedder ZoomText. Alligevel har Stine Rømer Nielsen efter eget udsagn siden sin studiestart på Panum i februar 2018 brugt 5-10 timer ugentlig på at få en tilladelse fra Studienævnet for Medicin og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse til at anvende ZoomText. Hendes papirbunke med sagsbehandlingen er 20 cm høj.

Mandag den 7. januar fik hun endelig tilladelse fra Studienævnet. Derfor kunne hun fire dage senere gå til skriftlig eksamen i medicinsk psykologi og  til eksamen den følgende uge i medicinsk genetik med ZoomText på sin egen computer. Betingelsen er, at hun selv skal rense den for alle programmer – bortset fra ZoomText og eventuelle tilladte hjælpemidler – inden prøverne.

Positiv udvikling – men ikke helt i mål endnu

Stine Rømer Nielsen er lettet, men hun har gjort sig nogle overvejelser om forløbet, og hun føler ikke, at hun er kommet helt i mål endnu:

»Tilladelsen gør jo, at jeg kan gå til eksamen på fredag og på onsdag (interviewet fandt sted efter afgørelsen, inden eksamenerne, red.), og det er positivt, men jeg agter at fortsætte dialogen med Studienævnet, for jeg mener stadig ikke, at KU har taget hensyn til, at jeg skal have 50 procent ekstra tid til eksamen. Selv med Zoom-Text på min pc er min læsehastighed reduceret, og det tager længere tid for mig at navigere rundt på skærmen end for alle andre på grund af mit synshandicap. Studienævnet har kun villet give mig 25 procent ekstra tid,« siger hun.

Den kamp, Stine har taget her, har været en vigtig kamp, som også vil få betydning for dem, der følger efter hende

Studienævnsformand Jørgen Kurtzhals, Medicin

Det er Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS), der har lavet vurderingen af, at Stine Rømer Nielsen skal have 50 procent ekstra tid til eksamen.

Og når det gælder hele forløbet, er hun ikke i tvivl om, at det har påvirket hendes studie negativt, og det finder hun urimeligt:

»En ting er, at det rent tidsmæssigt har fyldt meget, men mentalt har det også fyldt rigtig meget. Jeg har jo ikke på noget tidspunkt haft ro i maven og vidst, at jeg nok skal komme igennem medicinstudiet. Jeg har hele tiden været i tvivl, og jeg finder det dybt kritisabelt, at noget, der burde have været en sag om formalia der kunne klares rimelig hurtigt, fordi mit handicap er så vel udredt, skal tage et år, fordi Studienævnet henholder sig til ’fast praksis’,« siger Stine Rømer Nielsen.

Ændringer vil altid medføre risiko for nedbrud

Uniavisen har spurgt Studienævnets formand professor Jørgen Kurtzhals, hvorfor sagsbehandlingen skulle tage så lang tid.

Sin første ansøgning om at bruge ZoomText på en computer til eksamen sendte Stine Rømer Nielsen afsted 4. marts. Hun fik sit første afslag den 25. april. Det klagede hun over og fik sit andet afslag den 14. juni.

Jørgen Kurtzhals, der professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, understreger, at han ikke må udtale sig konkret om Stine Rømer Nielsens sag. Han kan kun svare generelt på spørgsmål om de principper, der gælder for at give kompensation til studerende med et svagt syn.

»Vi har på KU et meget gennemarbejdet, digitalt eksamenssystem. At have sådan et system, hvor der er mange garantier for, at det ikke bryder ned og med mange backup-systemer for de studerende, er meget komplekst. Det kræver, så vidt vi er blevet oplyst, at man er meget rigid med sine regler, for hver gang man laver nogle justeringer, indfører man en risiko for at systemerne bryder ned,« siger Jørgen Kurtzhals.

Sikkerheden for 3.700 studerende kommer først

Det er dog lykkedes at indrette KU’s digitale eksamenssystem med hjælp til alle ordblinde studerende. For dem er alle nødvendige hjælpeprogrammer installeret på samtlige KU’s eksamens-pc’er, fordi ordblindhed er en meget hyppig funktionsnedsættelse blandt de studerende, forklarer Jørgen Kurtzhals, mens KU’s computere til gengæld endnu ikke er forberedt til studerende med et svagt syn, fordi der er relativt få af dem:

»Alene på Medicin har vi 3.700 studerende, der skal kunne gå til digital eksamen og have gode vilkår, og vi er nødt til at sikre, at vores grundlæggende systemer bliver varetaget,« siger Jørgen Kurtzhals.

Jeg er optaget af, at KU’s eksamensfaciliteter finder de nødvendige individuelle løsninger til vores studerende med særlige behov, for ellers bruger studienævnene for meget energi på enkeltsager frem for uddannelse
Studienævnsformand Jørgen Kurtzhals

Stine Rømer Nielsen har kæmpet i et år for at KU stiller en eksamens-pc til rådighed for hende med ZoomText installeret, men det har altså ikke kunnet lade sig gøre.

Studienævnet for Medicin og Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse er blevet orienteret af KU’s eksamensfaciliteter om, at det ikke har været muligt at nå på et år. Derfor har Stine Rømer Nielsen i sidste øjeblik fået tilladelse til at medbringe sin egen pc med ZoomText.

»Jeg er optaget af, at KU’s eksamensfaciliteter finder de nødvendige individuelle løsninger til vores studerende med særlige behov, for ellers bruger studienævnene for meget energi på enkeltsager frem for at kunne arbejde mere overordnet med uddannelse,« siger Jørgen Kurtzhals.

Stines kamp vil få betydning for andre studerende

Stine Rømer Nielsen har nu fået sin tilladelse til at bruge ZoomText til samtlige eksamener på resten af bacheloren. Det er et fremskridt, når hendes handicap forårsager væsentlig nedsat læsehastighed samt hurtig udtrætning. Hendes syn er så nedsat, at hun på seks meters afstand kun kan se det samme som normaltseende kan se på 60 meter.

Måske kommer hun endda til at opleve, at hendes lange seje træk vil føre til forbedringer for andre studerende med et synshandicap.

»Jeg kan godt sige, at den kamp, Stine har taget her, har været en vigtig kamp, som også vil få betydning for dem, der følger efter hende,« siger Jørgen Kurtzhals.

Det gælder dog om at finde den rigtige vej frem.

»Jeg håber, at der er nogen, der finder nogle løsninger, der kan gælde generelt for alle studerende med et svagt syn, og jeg mener, at vi skal være opmærksomme på at skulle lægge nogle grundliggende planer for dem fra begyndelsen,« siger Jørgen Kurtzhals.

KU undgik sag om diskrimination – på målstregen

Stine Rømer Nielsen foran sin pc med ZoomText

Stine Rømer Nielsen foran sin computer med ZoomText kørende på skærmen. I bunden af denne artikel ligger der også et nærbillede af ZoomText.

Med til historien om Stines kamp hører, at Dansk Blindesamfund, præcis en måned inden Stine Rømer Nielsen fik sin tilladelse, bistod hende i at sende et brev til rektor Henrik C. Wegener med en besked om, at Dansk Blindesamfund opfattede behandlingen af Stine som usaglig forskelsbehandling – altså som diskrimination.

I brevet fra Dansk Blindesamfund, som er dateret 7. december, stod der: ’Vi vil støtte hende i alle administrative og retlige skridt, som Stine måtte ønske at tage for at kunne få lov til at gå til eksamen på rimelige vilkår. Herunder vil vi overveje at indklage Københavns Universitet for Ligebehandlingsnævnet’.

Blev inviteret med til møde i sidste øjeblik

Stine Rømer Nielsen har også informeret Styrelsen for Forskning og Uddannelse om sagen.

I et brev dateret 18. december svarede styrelsen Stine Rømer Nielsen, at ’vi i dag har videresendt din henvendelse til Københavns Universitet med henblik på at få universitetets bemærkninger til dine oplysninger. Endvidere har vi anmodet universitetet om at sende dine ansøgninger og deres afgørelser til styrelsen. Vi vil vende tilbage til sagen, når vi har modtaget det efterspurgte materiale. Afslutningsvist kan vi oplyse, at vi har anmodet om svar fra KU senest 18. januar 2019’.

Om det har haft nogen betydning for udfaldet af sagen, har Uniavisen ingen information, men Stine Rømer Nielsen blev inviteret til et møde den 20. december på KU sammen med Jørgen Kurtzhals, juridisk konsulent hos KU Charlotte Paisley samt sektionsleder Birgit Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Derefter behandlede Studienævnet Stine Rømer Nielsens sag ultimo december, der altså førte til, at Studienævnet omgjorde de to tidligere afslag til en tilladelse fem dage før Stine Rømer Nielsens skriftlige eksamen.

Dermed undgik KU formentlig i sidste øjeblik at blive indklaget for Ligebehandlingsnævnet af Dansk Blindesamfund.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste