Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Svar på tiltale - (endnu) flere kvinder i forskning og ledelse

GENMÆLE - Københavns Universitet har forholdt sig til den gældende lovgivning og har søgt og fået de nødvendige dispensationer - og naturligvis også gennemført planen inden for rammerne af dispensationen, skriver ledelsen i et svar til Hans Bonde og Jens Ravnkilde.

Københavns Universitet har siden 2008 arbejdet målbevidst på at få alle talenter i spil til en videnskabelig og/eller ledelsesmæssig karriere på universitetet.

Det skal stå helt klart, at KU hele tiden har forholdt sig til den gældende lovgivning og har indhentet dispensation fra ministeriet i de tilfælde, hvor det var nødvendigt. At planen holder sig inden for lovens rammer, er bekræftet både af ministeriet og senest af Ligebehandlingsnævnet i 2013 i forbindelse med behandling af en konkret klage.

Når man læser Hans Bondes efterhånden mange indlæg i Universitetsavisen og andre steder, kan læseren måske komme i tvivl om, hvorfor universitetet har indført nu to handleplaner. KU har ganske kort fortalt indført handleplanerne, fordi det er et problem for universitetet og dermed for forskningen, undervisningen og formidling af forskningsresultater, hvis et universitet ikke kan tiltrække og fastholde de bedste talenter.

LÆS KU’s seneste kvindeprogram var ulovligt

Planerne understreger meget tydeligt, at kvinder ikke skal favoriseres i ansøgningssituationen, og at de ikke skal tilbydes stillinger på bekostning af mere kvalificerede mænd. Eller for udtrykke det mere direkte: Trepunktsplanen skal sikre, at de bedste – af begge køn – rent faktisk kommer frem til ”ansøgningsbordet”. Undersøgelser i Danmark viser nemlig, at en betydelig del af universiteternes stillinger tilfalder mænd – alene af den årsag at der overhovedet ikke har været kvindelige ansøgere.

Det er ærgerligt, at Hans Bonde (HB) og Jens Ravnkilde (JR) undlader lige netop dette i deres artikel i Ugeskrift for Retsvæsen.

KU har fra første færd bl.a. i dispensationsansøgningen og i udmeldinger på universitetet understreget, at handleplanen ikke ændrer noget i forhold til den ansættelsesprocedure, der gennemføres ved besættelse af stillinger. Universitetet opslår dermed ikke professorstillinger, der er forbeholdt kvinder, men lægger vægt på, at ansætte den bedst kvalificerede til stillingerne.

HB og JR bygger deres argumentation imod de økonomiske incitamenter på forestillinger og påstande om, at en institutleder i handlingsplanens periode så mest på pengene og ikke på hensynet til instituttet og fagligheden, når de ansatte videnskabelige medarbejdere, herunder professorer.

Universitetet kan ikke tilslutte sig en påstand om, at der i bedømmelsesudvalget, hvor der sidder både danske og internationale anerkendte forskere, skulle være forskere, der vil give køb på saglighed i bedømmelsen af, hvorvidt en ansøger er kvalificeret som professor. Det skal bemærkes, at disse internationalt anerkendte forskere ikke har noget personligt incitament til at bidrage til at indføre den påståede fortrinsstilling for kvinder på KU. Bedømmelsesudvalgenes uafhængighed er tværtimod universiteternes garanti for en saglig og objektiv vurdering af ansøgernes kompetencer i forhold til den opslåede stilling.

Af artiklen kunne man desuden tro, at KU generelt overtrådte dispensatio-nen, som ministeriet gav. Det er ikke tilfældet. Ganske vist belønnede SAMF i første omgang også institutter for ansættelse af kvindelige lektorer, men den praksis ophørte straks, da det blev konstateret.

Bonusprofessorater – termen eksisterer egentlig ikke, men er opfundet af HB. I artiklen skriver HB og JR, at i hvert fald visse institutter ikke oprettede de tildelte bonusprofessorater. Det eller de ekstra professorater blev udbetalt til fakulteter, ikke til institutterne) Ansvaret for at fordele det/de ekstra professorater var derefter overladt til fakultetet.

Da der ikke er tale om særlige øremærkede professorater, men om ekstra midler til almindelige professorater, der opslås på helt almindelig vis, giver det ikke mening at gøre særligt rede for disse professorater.

Det er svært at tale om, at ”bonusprofessorater forsvandt i den blå luft”, når man samtidig kan konstatere, at antallet af professorater er steget markant fra 2007-2013. I nævnte periode er antallet af professorer således steget fra knapt 500 til ca. 750 i 2013. Af disse er 170 professorer (22,7 %) kvinder.

HB og JR skriver, at KU overtræder dispensationen ved, at ”planen også omfattede fag med en relativt høj andel af kvindelige professorer som på medicin, jura, teologi, odontolog, psykologi, arkæologi, pædagogik og reli-gionsvidenskab samt kvinde-/kønsforskning, sprog og kunstfagene, hvor kvinder ikke kunne siges at være underrepræsenteret”.

Til dette kan kort siges, at handleplanens initiativ om økonomiske incitamenter omhandlede alle fag/institutter. Men faktum er, at en gennemgang af KU´s årbog for 2006 viser, at kvindelige professorer på de fag, der i artiklen trækkes frem som fag, hvor kvinder ikke er underrepræsenteret, havde mellem 0 % (teologi) og 24% (Jura) kvindelige professorer, mens et fag som psykologi lå på 12% kvindelige professorer i 2006, altså før planen trådte i kraft.

Der spekuleres i artiklen over, hvorfor KU ikke fortsætter med de økonomiske incitamenter, når de nu har en effekt. Der konkluderes, at det kan handle om, at KU har betænkeligheder i forhold til det juridisk holdbare ved denne del af planen. Dette er på ingen måde tilfældet. Forklaringen er ganske enkelt den, at KU har benyttet sig af dette incitament i 5 år. Tiden var derfor kommet til at gå andre veje, sådan som det er sket i den nyeste handleplan.

Så alt i alt – Københavns Universitet har søgt og fået de nødvendige dispensationer – og naturligvis også gennemført planen inden for rammerne af dispensationen.

Dekan John Renner Hansen og prodekan Morten Pejrup, SCIENCE om kritik af Niels Bohr Institutet

Det er korrekt, at der i nogle tilfælde er valgt at ansætte to personer på ét opslag. I nogle tilfælde er det en mand og en kvinde, men det kan også være to af samme køn. Således har vi i januar 2015 ansat to mænd på ét opslag. Vi kender og følger selvfølgelig reglerne.

Der findes ikke én klart bedst kvalificeret til ret mange stillinger. Ansættel-sesudvalget skal altid ansætte den person blandt de kvalificerede, som alt taget i betragtning vurderes at være bedst for instituttet. Dette gælder naturligvis også, når der er tale om to ansættelser på et opslag.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste