Systemfejl

(REDAKTIONEL FEJL: Linket i Universitetsavisens nyhedsbrev den 18. februar peger på dette debatindlæg i stedet for den artikel om studerende i udlandet, som teksten henviser til: Artiklen om udlandsrejsende studerende ligger her. Vi beklager over for læserne og Bjarne Bisballe, forfatteren til nedenstående.)

Hvor er det skønt for os forvirrede medarbejdere, at alle vores overordnede med lederkasketter og ansvar og dem kun med kasketter, viceinstitutlederne – selv de sidste to tumper på Biologisk Institut fik det lært – nu endelig er enige og står sammen og kan synge sandheden om KU i KU’s lederkor: »Her går det godt fru kammerherreinde, her går det godt.«

LÆS: Viceinstitutledernes åbne brev til rektor

Jeg spørger ofte mig selv, hvorfor viceinstitutledere vil være viceinstitutledere? Husker de, inden de takker ja, at tænke over, at de vil få stækket deres kollegiale ytringsfrihed, og at deres nuværende kolleger ikke længere skal være deres kolleger, men deres underordnede – at de fremover skal stå sammen i enighed med KU’s ægte ledere, dem med formelt ansvar, også i tilspidsede situationer?

Når rektor siger »En viceinstitutleder er ikke en egentlig stilling – men en funktion – derfor kan udpegning af viceinstitutlederen ikke ske ved ansættelse på baggrund af et stillingsopslag,« (jf. referat fra møde i ledelsesteam 6. februar 2007) er det en mudret, uholdbar bestemmelse, der sætter viceinstitutlederne i en skizofren situation.

LÆS: Rektors svar til viceinstitutlederne

Kollegaer, ledere eller rådgivere

De er ledere, men de er det alligevel ikke. De er stadig kolleger og medarbejdere, men er det alligevel ikke. I højkonjunktur er vi en stor familie, men i krisetider tydeliggøres en (ledelses)strukturs fejl og mangler. Jævnfør finanskrisen.

Der burde laves om i ledelsesstrukturen på institutterne, så institutlederen, som er den eneste med formelt ansvar, er den eneste som betegner sig som leder, hvorimod dem han til dagligt rådgives af, inden han suverænt selv træffer sine beslutninger, for eksempel kunne betegnes som primærrådgivere. De skal ikke formelt være en del af ledelseshierarkiet.

Institutlederen skal kunne pålægge primærrådgiverne tavshedspligt fra sag til sag, og det skal være primærrådgiveren tilladt at fortælle sine kolleger, at han i denne og hin sag for tiden har tavshedspligt. Derudover skal primærrådgiveren have fuld kollegial ytringsfrihed og kunne forfægte meninger, der går på tværs af ledelsens interesser. Primærrådgiveren skal være medarbejder og kollega. Han skal naturligt høre til på B-siden i samarbejdsudvalget.