Tandlægestuderende bruger ferien på at hjælpe flygtninge i Nordirak

Flygtninge har tandsmerter som alle andre – eller bare meget værre.

Det er også tilfældet for en stor del af de 250.000 syrere, der er flygtet til irakisk Kurdistan fra borgerkrigen i deres eget land. En femtedel af dem har akut brug for tandlægehjælp.

Det ved syv studerende fra Tandlægeskolen på Panum og otte af deres undervisere, og derfor tager de af sted i deres sommerferie til flygtningelejrene i det nordlige Irak for at hjælpe til med at fylde et hul i verdens behov for nødhjælp.

Kroniske betændelsestilstande i mundhulen kan være livsfarlige, fordi betændelsen kan sprede sig i kroppen, og tandpine og smerter kan i sig selv virke socialt invaliderende. Det overser verdens humanitære hjælpeorganisationer ofte.

Et sikkert område at tage til – trods ISIL

De studerende har valgt at koncentrere hjælpeindsatsen til to byer og områder, Hawler og Sylaymania, i Nordirak. Begge byer er universitetsbyer, og kurderne har godt styr på tingene i de to områder, som de kontrollerer.

»Vi følte derfor, det ville være nemmest for os at arbejde der,« siger Jibran Ahmed, der er tandlægestuderende på Panum.

Beslutningen hænger også sammen med de familiebaggrunde, som fire af de syv tandlægestuderende har.

»Tre af os kommer i forvejen fra den kurdiske del af Nordirak, mens en af os er fra den irakiske del. To af os er i jævnlig kontakt med vores familier i området, og de siger til os, at der er fredeligt,« siger Nina Abdulla, der går på hold med Jibran Ahmed, på Panum.

Medierne har berettet en del om den islamistiske oprørsgruppe ISIL’s fremfærd i Nordirak, men Nina Abdulla føler sig ikke forhindret i at tage derned af den grund. Det skulle kun være, hvis lufthavnen i området lukkede.

»Mine familiemedlemmer fortæller mig, at de har det rigtig godt. De kan ikke mærke noget til, at der sker andet dårligt end det, de hører fra medierne, og som jeg også har hørt om,« siger hun.

Mange flere kan have behov for hjælp

Underviser på Tandlægeskolen Niels Christiansen skal være sammen med de syv studerende under hele opholdet, mens syv andre ansatte fra skolen vil være med dem i forskellige, lidt kortere, perioder.

Niels Christiansen tror på kurdernes evne til at skabe relativ ro i deres del af Nordirak og håber derfor på at kunne hjælpe op til 5.000 flygtninge. Dog er der megen usikkerhed om dette tal.

»De 5.000 svarer til, at hver af os har cirka 15 patienter om dagen, men det hele kommer an på, hvor komplekse deres behov er. Hvis behovene er meget komplicerede, når vi ikke så mange,« siger Niels Christiansen.

Han siger, at arbejdsforholdene i flygtningelejrene kan blive svære og uforudsigelige.

»Der er ikke nogen måde, vi på forhånd kan finde ud af, hvad vi er på vej ned til. Vi har forsøgt, men vi kan umuligt forudsige, hvor behandlingskrævende patienterne vil være, eller hvor mange vi skal behandle. Vores anslåede patientpopulation lå for eksempel på 250.000 syrere – indtil for kort tid siden, for efter ISIL’s operationer kom der på to uger 150.000 irakere til flygtningelejrene,« siger Niels Christiansen.

Kurdisk milliardær betaler for flyrejserne

Sammen med Niels Christiansen, i hans kontor på Panum, sidder Nina Abdullah og Jibran Ahmed, og rundt omkring dem og udenfor står store kasser med nødhjælpsudstyr, som de har samlet i løbet af det sidste års tid.

Udstyret er doneret af danske dentalvirksomheder, der blandt andet har givet 4.500 tandbørster, plastmaterialer, handsker og suturer.

Flyrejserne frem og tilbage for 15 mennesker er betalt af en kurdisk milliardær, mens de kurdiske myndigheder har sørget for alt det praktiske.

»De stiller fornuftige klinikker i Hawler og Sulaymania til rådighed for os, og den ene af dem er faktisk en tandlægeskole,« siger Jibran Ahmed.

»Og kost og logi får vi også af kurderne,« tilføjer Nina Abdullah.

Kun nødhjælpsorganisationer hjalp ikke

De har alle tre kun positive ord at sige om den hjælp, de har fået. Nogle ansatte på skolen kunne ikke tage af sted, selv om de gerne ville, men de står så parat herhjemme til at bakke op.

De eneste, der ikke har bidraget, er de humanitære organisationer.

»Vi skrev faktisk først rundt til dem alle sammen for at tilbyde vores hjælp, men enten svarede de ikke, eller også svarede de, at de ikke havde noget hjælpearbejde i området. Det overraskede mig meget, måske også negativt, at det ikke var nemt. Så bortset fra kontakten til nødhjælpsorganisationerne er vi lykkedes med det hele,« siger Niels Christiansen om den krævende opstartsfase fra efteråret 2013.

Håber projektet kan træde spor for andre

Nina Abdullah ser frem til rejsen.

»For mig bliver det en kæmpestor oplevelse, både at jeg kan komme af sted og hjælpe en masse mennesker, og at jeg kan udvikle mig fagligt. Jeg føler mig allerede stærk nu, men det her kommer til at styrke mig endnu mere, og det vil også klæde mig på til arbejdslivet efter uddannelsen,« siger Nina Abdullah, der ligesom de andre studerende i projektet er sidsteårsstuderende.

Jibran Ahmed tror også på, at projektet vil kaste meget godt af sig.

»Jeg tror, at vi studerende fagligt kommer til at lære rigtig meget. Det her er noget, vi gerne vil fortsætte med at lave, hvis det viser sig at være en succes. Vi har planer om at tage afsted igen til næste sommer, og vi vil udvide, hvis der er kapacitet til det,« siger Jibran Ahmed.

Nina Abdullah har også øje for projektets videre perspektiver.

»Vi håber, det her kan blive en øjenåbner for andre universiteter i verden. Det kunne være fedt, hvis vi kunne sætte spor,« siger hun.

Opdatering, 1. juli 2014: Lige efter publicering af artiklen kom der også to tandplejere med på holdet, der skal til Nordirak: Louise Olsen og Line Johansen. De er begge nyuddannede, fra sidst i juni 2014, og i Nordirak skal de lave opsøgende arbejde for børnene i flygtningelejrene og hjælpe til i visitationsprocessen.

anfj@adm.ku.dk