Taxameterløftet bliver permanent: »Det er rart, at vi ikke længere skal sidde med hjertet i halsen«

Torsdag den 31. august præsenterede SVM-regeringen sit forslag til Finansloven 2024. Og blandt de mange økonomiske prioriteringer var også et enkelt lyspunkt for universiteternes økonomi.

Af forslaget for 2024 fremgår nemlig, at det såkaldte taxameterløft til humaniora og samfundsfag forlænges i 2024 og gøres permanent med aftale om rammerne for kandidatreformen i 2025.

Fagene vil derfor fortsat få omkring 300 millioner ekstra om året, svarende til 5.808 kroner per studenterårsværk (en studerende der består eksamener svarende til et år, red.), oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Det er meget positivt, at vi nu permanentgør takstforhøjelsen. Det har været et ønske fra universiteterne, som vi nu imødekommer politisk. Det vil komme op mod 80.000 studerende til gavn på studier som historie, jura, økonomi og psykologi rundt i hele landet, fra Sønderborg til København,« lyder det fra forskningsminister Christina Egelund (M) i en skriftlig kommentar til Uniavisen.

Det er rart, at vi ikke længere skal sidde med hjertet i halsen og bekymre os for, om vi kommer til at mangle et kæmpe millionbeløb

Kristian C. Lauta, prorektor for uddannelse, KU

Der gives forskellige mængder af penge til uddannelser, alt afhængigt af, hvor store ressourcer den enkelte uddannelse kræver – for eksempel får Kemi flere penge end Dansk, og det afgøres af det såkaldte taxametersystem.

Men i 2009 kunne en rapport fra konsulenthuset McKinsey påvise, at fag på humaniora, samfundsfag, teologi og jura var decideret underfinansierede sammenlignet med øvrige universitetsuddannelser. Det viste sig blandt andet ved færre undervisningstimer og flere ikke-forskningsaktive undervisere end på andre universitetsuddannelser.

I 2010 blev taxameterløftet derfor indført, hvilket siden har givet årligt tilskud til førnævnte fag, så de kunne komme på rimeligt niveau med øvrige universitetsuddannelser.

Endelig ro

Det glæder også prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet, Kristian C. Lauta, at takstløftet nu endelig gøres permanent.

»Det er enormt glædeligt, at vi får ro på takstforhøjelsen til de tørre (samfundsvidenskab og humaniora, red.) områder. Vi har fortsat brug for det, hvis vi skal sikre det kvalitetsløft, som det oprindeligt var tiltænkt at dække,« siger Kristian C. Lauta.

Taxameterløftet er de seneste år blevet forlænget et til tre år ad gangen, senest på Finansloven 2023. I januar 2022 blev den daværende S-regering i samarbejde med SF, DF, Radikale og Kristendemokraterne enige om at fastholde takstforhøjelsen permanent, men efter Folketingsvalget 2022 var der ikke længere politisk flertal bag aftalen, som derfor bortfaldt.

Midlerne er vigtige for at kunne levere kandidater af høj kvalitet inden for en lang række områder

Kirsten Busch Nielsen, dekan, Det Humanistiske Fakultet

»Det er rart, at vi ikke længere skal sidde med hjertet i halsen og bekymre os for, om vi kommer til at mangle et kæmpe millionbeløb, hver gang der præsenteres ny finanslov,« siger Kristian C. Lauta, der dog ikke var helt så bekymret denne gang.

»Vi vidste jo, at takstløftet skulle permanentgøres med kandidatreformen i 2025, så det var meget svært at forestille sig, at regeringen ikke også ville forlænge det i 2024,« siger han.

Kirsten Busch Nielsen er dekan på Det Humanistiske Fakultet og mener også, at det permanente taxameterløft er vigtigt for kvaliteten af de humanistiske uddannelser, universitetet kan tilbyde.

»Vi er selvfølgelig glade for, at bevillingen er på plads og gøres permanent. Midlerne er vigtige for at kunne levere kandidater af høj kvalitet inden for en lang række områder. For universitetet ville et bortfald være en ganske stor nedgang, som ville betyde forringelser af uddannelserne,« skriver Kirsten Busch Nielsen i en skriftlig kommentar.

»Dertil kommer, at den stabilitet, som permanentgørelsen udtrykker, er virkelig væsentlig for vores arbejde. Så det er godt for alle, at det er på plads,« tilføjer hun.