Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Hun er tenure track-adjunkt på Statskundskab – og hun er lige blevet 250.000 kroner rigere

Navne — Wiebke Marie Junk har fået årets fine Tietgenpris for sin forskning i lobbyisme. Hun håber, at prisen vil sparke nogle døre ind.

Hvem er hun?

Wiebke Marie Junk kom til Danmark fra Berlin i 2015. Hun er tenure track adjunkt på Institut for Statskundskab, en ret ny ordning på Københavns Universitet efter amerikansk forbillede. Det betyder, at hun i en periode på seks år skal opfylde nogle særlige krav til publikationer, internationalt netværk, undervisning og forskningsformidling, som hun bliver vurderet på. Hvis evalueringen er positiv, kan hun fortsætte som lektor uden stillingsopslag.

Tietgenprisen

Tietgenprisen, der er blevet uddelt siden 1929, er en af de mest prestigefyldte, danske hædersbevisninger, der uddeles til yngre forskertalenter inden for erhvervsrettet samfundsvidenskab og humaniora, der i særlig grad har opnået resultater på den internationale scene.

Tietgenprisen uddeles af en uafhængig priskomite under foreningen Danish Society for Education and Business.

Ud over Wiebke Marie Junk modtog også lektor Francesco Rosati fra DTU en pris i år for sin forskning i, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at opfylde FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.

Hendes ph.d. fra Institut for Statskundskab vurderede virkningerne af forskellige former for samarbejde mellem lobbyister på deres evne til at nå politiske beslutningstagere.

I dag handler hendes arbejde om politiske processer nationalt og i EU, og hun fokuserer fortsat på ikke-statslige aktørers indflydelse på de politiske beslutninger.

Wiebke Marie Junk siger, at hun ofte føler sig i en tilstand af flow, når hun underviser og forsker. Det usædvanlige ordvalg kan skyldes afsmitning fra hendes anden store interesse, yogaen. Hun har dyrket vinyasa yoga i 12 år, og hun har undervist i syv.

»For mig komplementerer de to verdener hinanden rigtig godt. I akademia kan vi nemt komme til at tænke, at vores identitet eller sågar værdi afhænger af, om vi siger eller skriver kloge ting, og om vi publicerer i de bedste tidsskrifter. Men yogaen hjælper mig til at tage det hele mindre tungt. Det sætter – bogstaveligt talt – tingene i et nyt perspektiv at stå på hovedet en gang imellem.«

Hvorfor læser jeg om hende nu?

Den 11. november 2020 modtog Wiebke Marie Junk årets Tietgenpris, der med sine 500.000 kroner er en af de største danske priser til yngre forskere. Hun får prisen som en anerkendelse af hendes forskning i lobbyisme, der aktuelt har fokus på corona-pandemiens indflydelse på virksomheders og interessegruppers politiske arbejde.

Prisen uddeles af en uafhængig priskomite, der har Jakob Roland Munch, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, som formand. Om prismodtageren siger han:

»Wiebke modtog sin ph.d.-grad for blot to år siden og har alligevel formået at publicere en soloartikel i et af de absolutte toptidsskrifter inden for sit felt, hvilket er helt unikt. Hendes forskning er et stærkt bidrag til den demokratiske debat.«

Til Uniavisen siger Wiebke Marie Junk, at prisen er en kæmpestor ære, som måske kan sparke nogle døre ind:

»Jeg har kun boet i Danmark i fem år, og jeg prøver at bygge mig et netværk her. Forhåbentlig kan den meget anerkendte pris hjælpe, fordi den bringer mig i kontakt med folk og giver mig flere muligheder til at tale offentligt om min forskning.«

Også forskningsmæssigt giver prisen et godt rygstød, siger hun:

»Jeg samarbejder med forskere i Irland og Holland om at undersøge, hvordan pandemien påvirker interessegrupper og virksomheder i ni europæiske lande. Med midlerne fra Tietgenprisen kan jeg realisere projektets næste skridt, spørgeskemaundersøgelser, kvalitative undersøgelser og en analyse af yderligere datakilder, fx hjælpepakker.«

Hvor er det nu lige, jeg kender hende fra?

Wiebke Marie Junk er uddannet all over. Hun kommer fra Hamborg, hun tog sin bachelorgrad på University of Oxford og sin mastergrad i International Relations på universiteter i Berlin og Potsdam krydret med et udvekslingsprogram på Sciences Po, Paris.

Ph.d.’en lavede hun på Københavns Universitet, og i dag bor hun på Nørrebro med sin forlovede. Hun vil gerne blive i Danmark, og på spørgsmålet om, hvor hun er henne om ti år svarer hun:

»Der er en del – især mandlige – akademikere, der bliver lektorer i midten af 30’erne og professorer i starten af 40’erne. Jeg er spændt på at se, om det også vil kunne lade sig gøre for mig som kvinde, og hvad det kræver. Men det er en karriere her på instituttet, jeg drømmer om.«

Skal jeg gøre noget?

Læg vejen forbi dit lokale yogastudie og/eller læs mere om hendes projekt.

Seneste