Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Thybo-fyringen gør KU-forskere utrygge

Fyringssag — Afskedigelsen af geologen Hans Thybo har skabt utryghed blandt forskerne på Københavns Universitet. For hvis det er så let at slippe af med en uønsket medarbejder, kan de selv stå for tur næste gang.

For ledelsen på Københavns Universitet er sagaen om fyringen af den internationalt anerkendte professor i geologi Hans Thybo slut.

Universitetet og Thybo indgik et forlig, der betyder, at han får seks måneders løn som kompensation for uberettiget afskedigelse.

Ledelsen har ikke yderligere kommentarer til sagen – men så let går det ikke, mener flere forskere og deres tillidsrepræsentanter på KU, der fortæller, at fyringen har skabt utryghed blandt mange af kollegaerne.

Sagen handler nemlig om langt mere end en besværlig forsker, som ledelsen besluttede at skille sig af med – officielt fordi han havde brugt sin private e-mailkonto i arbejdsøjemed og havde opfordret en postdoc til at være kritisk over for ledelsen i en arbejdspladsvurdering.

En skamplet for KU

For det videnskabelige personale handler sagen om tryghed i ansættelsen, og om at du åbenbart selv risikerer at få sparket, hvis du er lidt for besværlig og ikke retter ind efter ledelsens krav og ønsker.

Det undergraver tilliden, at ledelsen opfinder et fuldstændig tilfældigt påskud for at fyre en forsker

Professor Peter Harder

Det mener blandt andre Peter Harder, professor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Ifølge ham er sagen overhovedet ikke glemt blandt forskerne.

Harder protestede i 2016 sammen med professor Eske Willerslev, professor Dorthe Dahl-Jensen og lektor (nu professor) Anja C. Andersen mod grundlaget for fyringen.

»Mistilliden mellem ledelsen og forskerne er steget en tand, og det bliver den ved med at være,« siger Peter Harder, der kalder sagen en skamplet og en skandale for KU.

Forskere: Fortæl hvorfor I fyrede Thybo

Peter Harder understreger, at det for ham ikke handler om Hans Thybo som person, men om hvordan ledelsen håndterer konflikter.

»Det undergraver tilliden, at ledelsen opfinder et fuldstændig tilfældigt påskud for at fyre en forsker og er ligeglad med at voldgiftsafgørelsen siger, at fyringen var uberettiget. Det betyder jo, at du som forsker står fuldstændig uden beskyttelse, hvis du bliver upopulær hos ledelsen på dit institut,« siger Peter Harder.

Han finder det utænkeligt, at noget lignende kunne ske på et amerikansk topuniversitet.

»Det minder mere om noget fra Putins Rusland,« siger han.

Jeg har spurgt ledelsen, præcis hvad der skal til [at fyre folk], men har blot fået at vide, at KU er en god arbejdsplads.
Professor Dorthe Dahl-Jensen

Peter Harder mener, at ledelsen burde have fortalt den egentlige grund til, at den ønskede at fyre Thybo.

»Min teori er, at Thybo blev oplevet som besværlig og dårlig for arbejdsklimaet, så de besluttede, at de ville af med ham. Hvis samarbejdsproblemer var årsagen, giver overenskomsten mulighed for at afskedige, men så sig dog det åbent, så vi kan diskutere om det var rimeligt eller ej,« siger Peter Harder. Han tilføjer:

»Men for at bære en afskedigelse, må dette jo fremgå af sagsmappen, hvad det tydeligvis ikke gjorde, jf voldgiftskendelsen.«

Sig undskyld

Klimaforsker professor Dorthe Dahl-Jensen var en af de fire, der protesterede over grundlaget for fyringen til KU’s bestyrelse. Hun siger, at læren af sagen må være »at det ikke er smart at fyre en forsker med en begrundelse, som kan ramme 50 procent af de ansatte på KU.«

Det er ikke smart at fyre en forsker med en begrundelse, som kan ramme 50 procent af de ansatte på KU

Professor Dorthe Dahl-Jensen

»I virkeligheden burde ledelsen komme med en undskyldning, da sagen skaber en kæmpe utryghed blandt forskerne,« siger hun.

Dorthe Dahl-Jensen tilføjer, at ledelsen fremover burde være langt mere specifik i sine begrundelser for at afskedige folk.

»Jeg har spurgt ledelsen, præcis hvad der skal til, men har blot fået at vide, at KU er en god arbejdsplads.«

Forskere er nervøse

Lektor Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU siger, at Dansk Magisterforening og hans holdning er, at det ikke burde være muligt at afskedige en forsker med begrundelserne, som er givet i Thybos tilfælde.

Det skal ikke være muligt at fyre folk på et usagligt grundlag og i strid med overenskomsten for at slippe af med dem

Lektor Thomas Vils Pedersen

»Det skaber en vis nervøsitet ude i forskningsmiljøerne, da det viser, hvor lidt der tilsyneladende skal til for at blive afskediget,« siger fællestillidsrepræsentanten.

Thomas Vils Pedersen tilføjer, at han gerne så, at reglerne blev lavet om, så arbejdspladsen blev tvunget til at genansætte medarbejderen, hvis den tabte en voldgiftssag. Thybo burde altså med andre ord have haft sit job tilbage.

»Det skal ikke være muligt at fyre folk på et usagligt grundlag og i strid med overenskomsten for at slippe af med dem,« siger Thomas Vils Pedersen.

Thybo burde være genansat

I et brev til KU’s bestyrelse fra december 2017 har juraprofessor på KU Ditlev Tamm også argumenteret for, at Thybo burde være blevet genansat.

Tamm var på et tidligt tidspunkt efter Hans Thybos fyring sammen med en håndfuld kendte KU-forskere afsender af en protestskrivelse til KU, der endte med at trække over 1.600 underskrifter fra folk i det internationale videnskabelige miljø.

Sagen kan ikke gøres ugjort, men en værdig afslutning ville i det mindste være, at fejlen erkendes

Professor Ditlev Tamm

»Jeg har i tidens løb beskæftiget mig indgående med Universitetets historie, og jeg har ikke kunnet finde lignende sager, hvor Universitetet selv uden egentlig begrundelse har afskediget en professor. Fra den sene enevælde er der eksempler på overgreb af denne art fra regeringens side af politiske grunde, men det er næppe et forbillede,« skriver Tamm i en mail til Uniavisen, og videre:

»Sagen kan ikke gøres ugjort, men en værdig afslutning ville i det mindste være, at fejlen erkendes, som også delvis er sket, og at man genansætter Hans Thybo og dermed viser, at Universitetet ønsker at være et sted, hvor man respekterer ikke blot forskningen og medarbejderne, men også lov og ret i form af indgåede overenskomster.«

Københavns Universitets ledelse har ikke ønsket at kommentere sagen.

Seneste