Tid til fri forskning?

FORSKNINGSFRIHED
universitetsfusionerne strøg hen over landet den 1. januar i år og grundigt ændrede det danske forskningslandkort, betød det at en hel række sektorforskningsinstitutioner blev optaget og indlemmet i de nye storuniversiteter. Sektorforskning – der er problemorienteret forskning der primært beskæftiger sig med løsning af konkrete sager for ministerier og andre rekvirenter – har traditionelt ikke været universiteternes opgave. Det er det nu blevet med fusionerne.

At universiteterne skal til at drive sektorforskning bliver mødt med modstand fra flere sider. De foreslåede ændringer af universitetsloven lægger nemlig op til at Videnskabsministeriet direkte kan pålægge universiteterne bestemte forskningsprojekter. De enkelte dekaner får også udvidet deres beføjelser til at bestemme hvilke projekter enkelte forskere skal arbejde med. Det vil gå ud over forskernes tid til egne forskningsprojekter og dermed forskningsfriheden, mener man i Dansk Magisterforening (DM).

Magistre frygter detail-styring
Alt i alt er der lagt op til en væsentlig forøgelse af den centrale detailstyring af universiteternes forskning. Regeringen har lagt op til at en større del af universiteternes ressourcer fremover skal finansieres gennem eksterne kilder. Det vil tvinge universitetslederne til at pålægge forskerne at løse myndighedsopgaver eller andre eksternt rekvirerede opgaver i en grad så de bundne forskningsopgaver kommer til at fylde så meget af forskernes tid at der reelt ikke er tid til fri forskning«, siger DM’s formand, Ingrid Stage.

Hun opfordrer til at man skriver ledelsens ansvar for at forskningsfriheden bliver sikret, direkte ind i den nye universitetslov. Hvis man sætter begrænsninger for hvor meget sektorforskningen må fylde, vil det styrke forskernes position når bestillingsopgaverne vælter ind over hovedet på forskerne, og frirummet til at dyrke den fri forskning indskrænkes, siger Ingrid Stage.

KU forsvarer grundforskning
Københavns Universitet stiller sig også negativt over for videnskabsministerens udvidede beføjelser til at bestemme hvilke opgaver universiteterne skal påtage sig. Dette sætter universiteterne i en dårlig forhandlingsposition samtidigt med at det fratager universiteterne selvbestemmelsesret på forskningsområdet, som det hedder i KU’s bemærkninger til lovændringsudkastet.

»Grundforskning er første led i fødekæden i et videnssamfund og forudsætning for uddannelse af kandidater, formidling og anvendt forskning. Grundforskningen må ikke nedtones i forhold til sektorforskningen,« sagde rektor Ralf Hemmingsen på det høringsmøde om lovændringen DM afholdt på Christiansborg den 15. januar.

Grundforskningens principper skal bibeholdes, også i sektorforskningen. Forskerne skal stå stejlt når der skal forhandles kontrakter på plads så sektorforskningen ikke får overtaget på grundforskningens bekostning, opfordrede Ralf Hemmingsen.

Oppositionen er bekymret
Bekymringen for den frie forskning deles også af oppositionen på Christiansborg.

Enhedslistens forskningsordfører Per Clausen er netop nervøs for om der bliver tid til egen forskning når sektorforskningen gør sit indtog på universiteterne. »Der skal være begrænsninger for hvor meget tid der må gå til bestillingsarbejde, som man for øvrigt skal forholde sig kritisk til,« siger Per Clausen.

Han bakkes op af SF’s Morten Homann der vil have forskningsfriheden præcist defineret i lovforslaget, ligesom også samarbejdet mellem universiteter og erhvervslivet skal have klare spilleregler.
Formand for Folketingets Videnskabsudvalg Hanne Severinsen (V) er derimod ikke bekymret for om forskningsfriheden bliver begrænset når universiteterne skal til at bedrive sektorforskning. Tværtimod mener hun at grundforskningen kan blive styrket nu hvor også ektorforskningsinstitutionerne skal til at lave grundforskning.

»Forskellen mellem grundforskning og sektorforskning er ikke noget problem. Grundforskning og anvendt forskning kan arbejde sammen. Og nu er det jo sådan at al god grundforskning på et eller andet tidspunkt bliver anvendt,« siger Hanne Severinsen, der kun kan se det positive i at forskerne skal ud og arbejde i samfundet. »Det at ens arbejde kan bruges, er da kun godt,« mener Hanne Severinsen.

De Radikales Charlotte Fischer vil heller ikke deltage i koret af dommedagsprædikanter der råber op om at den frie forsknings dage er talte. Grundforskning er ikke hermetisk adskilt fra anvendt forskning, og en kombination af de to vil kun øge mangfoldigheden, mener hun. Men man må være meget påpasselig med at det ikke stækker forskningsfriheden. Gør man det, vil det påvirke hvor attraktive de danske universiteter virker for forskerne. »Reel forskningsfrihed bliver et konkurrenceparameter når forskere skal tiltrækkes i fremtiden,« siger hun.
Hvor meget frihed Københavns Universitets forskere får i fremtiden, må de kommende lovforhandlinger vise.