Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Tidslinje: Skandalebyggeri er blevet forsinket igen og igen og så lige en gang til

Niels Bohr Bygningen er blevet forsinket så mange gange, at det er svært at holde styr på. Vi gør forsøget.

Donald Trump vinder det amerikanske præsidentvalg, Storbritannien stemmer for at forlade EU, og herhjemme går Venstre, Konservative og Liberal Alliance sammen i regering.

Kalenderen viser 2016, og på Jagtvej i København er det året, hvor Københavns Universitet skal føje et nyt flagskib til campusarealet: Niels Bohr Bygningen, der i 2013 fik Finansudvalgets OK, et budget på lidt over 1,6 milliarder og en forventet slutdato sidst i 2016. Ved årsskiftet skal omkring 3.000 naturvidenskabelige studerende og 1.000 forskere pible ind i de nye lokaler og nyde godt af højmoderne faciliteter.

Sådan går det ikke.

Her over fire år senere, står bygningen stadig mest tom – som en skamstøtte over offentlig byggesjusk i milliardklassen.

Regningen er mere end fordoblet (4,2 milliarder er den seneste vurdering), og som det ser ud lige nu, bliver Københavns Universitet den store taber i form af en abnormt forvokset husleje, der ifølge universitetet selv kan koste op mod 170 forskerstillinger.

Jeg tror personligt først, at vi flytter ind allersidst i 2021, måske først i 2022

Henrik Zobbe, fakultetsdirektør, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Rigtig meget er gået rigtig galt. Hvis man var i tvivl, bankede statsrevisorerne det fast i en rapport fra oktober sidste år, hvor især den oprindelige bygherre, Bygningsstyrelsen, fik med grovfilen.

Sagen har fået Folketingets Finansudvalg til at indkalde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen samt transportminister Benny Engelbrecht, der i januar overtog ansvaret for sager vedrørende universitetsbygninger, i et åbent samråd, der bliver afholdt den 23. februar klokken 8.30.

I anledning af samrådet følger her en tidslinje over forsinkelserne af Niels Bohr Bygningen.

Den starter teknisk set før første spadestik. Således skriver statsrevisorerne, at Bygningsstyrelsen end ikke har formået at sikre »et tilstrækkeligt grundlag for projektet«.

Et kaotisk byggeprojekt følger, med dårlig styring af ændringer i byggeriet, myriader af fejl og mangler, et utal af konflikter og iskold stemning på byggepladsen.

Her er en række nedslag.

Det gik galt fra starten

Juli 2009: En procesaftale giver liv til projektet. Budgettet lyder på 1,2 milliarder kroner.

Maj 2013: Finansudvalget giver grønt lys til byggeriet, der nu har et budget på 1,6 milliarder. Efter planen skal Niels Bohr Bygningen stå færdig sidst i 2016.

2014: De første forsinkelser indtræffer tidligt, da entreprenøren Aarslef, der skal opføre råhuset i beton, ikke kan overholde tidsplanen. Det fører til en konflikt mellem Aarslef og statens bygherreorganisation, Bygningsstyrelsen, der først indgår forlig i 2016. Samtidig forhindres øvrige håndværkere i at starte deres arbejde.

2014: Københavns Universitet påpeger, at de forkerte stinkskabe er blevet bestilt til byggeriets laboratorier, hvilket er en sikkerhedsrisiko. Først i 2018 bliver stinkskabene skiftet ud, hvorefter andre dele af laboratorierne skal bygges om.

2015: Det er svært at vurdere projektets fremdrift på dette tidspunkt, skriver konsulentfirmaet Ernst & Young i en rapport fra 2017, men forbruget fremstår lavt i forhold til planerne, og dele af arbejdet starter flere måneder senere end planlagt. Bygningen ventes nu at stå færdig i foråret 2017.

2015-16: Vådt vejr skaber oversvømmelser i kælderen, ødelægger materialer og forsinker entreprenørernes arbejde.

2015-16: Skandalerne hober sig op på byggegrunden. Det spanske firma Inabensa installerer et ubrugeligt vvs- og ventilationssystem. Firmaet skyder blandt andet skylden på et fejlbehæftet projektmateriale, som ingeniør- og rådgivningsfirmaet Rambøll har hovedansvaret for.

November 2016: Københavns Universitet advarer i et notat om, at projektet ikke skrider frem som planlagt. Overtagelsesdagen er senest blevet skubbet fra oktober 2017 til februar 2018, lyder det. Det fremgår af Politikens dækning.

Februar 2017: Inabensa bliver fyret. Bygningsstyrelsen kan ikke bruge det spanske firmas installationer til ret meget. »Vi har stort set pillet alt ned, vandrør, varmerør, kølerør, ventilationskanaler – you name it,« siger projektchef Jørn Orla Bornhardt til Uniavisen.

3. juli 2017: Ifølge Politiken skriver Bygningsstyrelsens daværende direktør, Gyrithe Saltorp, til Københavns Universitet, at de nu kan forvente at tage bygningen i brug i begyndelsen af 2019. På dette tidspunkt er aftalen ellers, at bygningen vil være klar til overtagelse i maj 2018.

November 2017: Bygningsstyrelsens direktør fratræder efter den kritiske konsulentrapport fra Ernst & Young, og den daværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) overdrager ansvaret for Niels Bohr-byggeriet til Vejdirektoratet.

Over ti nye forsinkelser

Tidsplanen skrider dog også for Vejdirektoratet – igen og igen og så lige en gang til.

»Vejdirektoratet har efter overtagelsen af bygherreansvaret ikke kunnet lægge en holdbar tidsplan,« konstaterer Rigsrevisionen i deres rapport. »Dette skyldes flere forhold, herunder kompleksiteten i nogle af ændringerne i byggeriet.«

I en tabel i rapporten gennemgår statsrevisorerne forsinkelserne én for én:

I januar 2018 vurderer man, at bygningen står færdig i april 2019.

En måned senere bliver målstregen flyttet til juni 2019.

I august 2018 er forventingen, at bygningen er klar om præcis et år.

I starten af 2019 har datoen flyttet sig til oktober 2019.

I juni ændrer man det til november. Vejdirektoratet beder samme sommer Finansudvalget om flere penge (prisen for bygningen er nu vokset til over det dobbelte af det aftalte).

I august vurderer man, at bygningen er klar i starten af 2020.

Nej, først til sommer, lyder det i oktober.

Et par måneder før den målstreg, bliver datoen flyttet til september 2020.

Inden en måned mere bliver lagt til i juli.

I august 2020 er forventningen, at bygningen vil stå færdig i november. Rapporten fra Rigsrevisionen udkommer i oktober og anslår, at regningen nu lyder på 4,2 milliarder kroner, en stigning på 2,4 milliarder målt i 2020-priser.

Men heller ikke den nye tidsplan viser sig at holde stik, for efter Rigsrevisionens rapport udskyder Vejdirektoratet byggeriet på ny. Den nye dato hedder april 2021, altså om små to måneder fra udgivelsen af denne artikel.

Det forholder Rigsrevisionen sig – ret tørt – til i et notat fra starten af februar i år:

»Rigsrevisionen kan konstatere, at Niels Bohr Bygningen endnu ikke er færdiggjort og således er yderligere forsinket. Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge Transportministeriets arbejde med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen.«

Kommer den seneste tidsplan så til at holde?

Københavns Universitet tror ikke på det.

»Jeg tror personligt først, at vi flytter ind allersidst i 2021, måske først i 2022. Det baserer jeg på alle de tidligere deadlines, som er blevet udskudt, og på nogle af de udfordringer, jeg ved, der fortsat er med bygningen,« har Henrik Zobbe, fakultetsdirektør for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, sagt til Altinget.

Tidslinjen kan altså stadig vokse. Og det samme kan den allerede astronomiske regning, som Københavns Universitet skal betale i husleje.

Kilder:

Konsulentfirmaet Ernst & Youngs granskningsrapport fra oktober 2017, bestilt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Rigsrevisionens rapport fra oktober 2020.

Artikler om sagen i Politiken, Altinget og Danmarks Radio foruden Uniavisen.

Seneste