University Post
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Projektchef: Niels Bohr-bygningen bliver verdensklasse

Byggeri — Færdiggørelsen af det skandaleplagede Niels Bohr-kompleks ved Jagtvej er blevet en hjertesag for bygherren. Projektchef Jørn-Orla Bornhardt siger, at han - ligesom KU - ønsker, at forskerne skal hente nobelpriser i de laboratorier, han bygger.

»Jeg kom hertil, efter at Niels Bohr-bygningen skulle have stået færdig,« siger Jørn-Orla Bornhardt. Ingeniør og projektchef for de over 300 mennesker, der i øjeblikket er ved at afslutte opførelsen af Niels Bohr-bygningen på Københavns Universitet.

Han serverer kaffe i plastikkopper på øverste etage i det kompleks af sammenbyggede skurvogne, der rummer kontorer og faciliteter for de hundredevis af mennesker, som arbejder på Niels Bohr-bygningen. Vi er i første del af juli måned, og det er første gang, Uniavisen har fået adgang til byggeriet.

Da Jørn-Orla Bornhardt ankom på byggepladsen i januar 2017 havde han netop afleveret tredje etape af Søndre Campus på Amager til Københavns Universitet. Til tiden.

Nu skulle han og hans medarbejdere lande et byggeprojekt, som var markant mere kompliceret, og hvor chancen for at redde tidsplanen var endegyldigt forpasset.

Skurvognsby ved Jagtvej. Øverste etage, hvor byggeledelsen holder til, ligner indvendigt et kontorlandskab. Vejdirektoratet, der i 2017 overtog styringen af byggeriet fra Bygningsstyrelsen, har betonet værdien af, at have sine ledende medarbejdere direkte på pladsen.
image: Christoffer Zieler
Byggeriets dobbeltfacade giver mulighed for at holde på varmen om vinteren og slippe varme fri om sommeren.
image: Anders Fjeldberg
For en lægmand er tegningen af bygningens tekniske systemer et virvar.
image: Anders Fjeldberg
Kompleks rørføring under loftet. Nedenunder rørene løber de elektriske kabler. Det er den slags, der komplicerer processen, når rørføringen skal omgøres.
image: Anders Fjeldberg
Loftspladerne er noget af det sidste, der bliver sat op, men denne øverste etage i tårn G, er p.t. den mest færdiggjorte i byggeriet.
image: Anders Fjeldberg
Måske er man tilbøjelig til at glemme, at før en bygning tilhører dem, der skal bo eller arbejde i den, er den håndværkerne, byggelederne og arkitekternes domæne, ofte i flere år. Det ses fx i de slidte elevatorer. Her en dekoration, der ville tale for sig selv, hvis ikke teksten gjorde det for den.
image: Christoffer Zieler
Bygningen består af ni tårne, der hver får deres eget udtryk.
image: Anders Fjeldberg
En del af lokalerne i bygningen er rum i rum, dvs. indrettet med særlig ventilation m.v. til laboratoriebrug.
Udsigt over byen.
image: Anders Fjeldberg
En futuristisk designet trappe. De ophængte lagner beskytter væggene mod mærker, for de er allerede blevet malet.
image: Anders Fjeldberg

Sunde dele af byggeriet revet ned

»En måned efter vores ankomst, i februar 2017, hævede vi kontrakten med Inabensa,« siger Jørn-Orla Bornhardt og henviser til den spanske entreprenør, der stod for teknikentreprisen på blandt andet vvs og ventilation i Niels Bohr-bygningen. En opgave, der udgjorde en væsentlig del af byggeriets samlede oprindelige budget på 1,6 milliarder kroner.

»Det var forfærdeligt at komme ud til en plads, der ikke kørte. Den største igangværende entreprenør [dvs. Inabensa] havde ikke nogen folk på pladsen,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Vi er nået længere, end Inabensa var kommet, da de blev fyret

Jørn-Orla Bornhardt

Ifølge staten er fejl, forsømmelser, herunder muligvis strafbare forhold, fra Inabensas side den væsentligste årsag til, at Niels Bohr-bygningen bliver forsinket i formentlig to et halvt år og fordyret med anslået 1,3 milliard kroner.

Inabensa er blevet meldt til politiet af staten, som har rejst krav på omkring en halv milliard kroner over for den fyrede entreprenør – et beløb, der ifølge Jørn-Orla Bornhardt kan blive endnu højere. Kommer pengene retur, bliver fordyrelsen på bygningen tilsvarende mindre.

»Vi har stort set pillet alt ned, vandrør, varmerør, kølerør, ventilationskanaler, you name it,« siger Jørn-Orla Bornhardt. Det betyder samtidig, at håndværkerne i mange tilfælde har måttet rive korrekt udførte installationer ned, fordi de sad i vejen for de rør, der skulle omgøres.

»Inabensa skal betale for, at vi har revet alt det ned, de havde lavet, og derefter for at vi har genopført det til det punkt, de var nået til, og derefter prisen for at bygge det færdigt, minus det, de skulle have haft. Herudover skal Inabensa betale alle afledte omkostninger for fx forsinkelser hos andre entreprenører,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Jeg tror, det bliver mere end 500 millioner.«

Inabensa har over for Uniavisen og andre medier afvist at være skyld i problemerne på Niels Bohr-bygningen.

Afleverer i sommeren 2019

Men hvordan går det så med byggeriet?

»Vi er nået længere, end Inabensa var kommet, da de blev fyret,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Vi planlægger at have en AB92-aflevering sommeren 2019 og efterfølgende overdrage til Københavns Universitet, hvilket vil sige, at bygningen til den tid er færdig uden væsentlige mangler.«

Han siger, at alle systemer vil blive testet forud for afleveringen, så bygningen er reelt klar til at blive overdraget til og færdigindrettet af KU.

Bygningsstyrelsen fik selv kritik i kølvandet på Inabensas afgang. Mediernes afsløringer af problemer med byggeriet samt de kritiske konklusioner i en revisionsundersøgelse af Bygningsstyrelsens håndtering af blandt andet risiko i deres byggesager førte i efteråret 2017 til, at Transport, Bygnings- og Boligministeriet fyrede styrelsens direktør.

Samtidig fik Vejdirektoratet overdraget ansvaret for fire risikobetonede byggesager, heraf Niels Bohr-bygningen og det kommende naturhistoriske museum, der også skal ligge på KU. Jørn-Orla Bornhardt og hans assisterende projektchef Michael Splittorff blev overflyttet til Vejdirektoratet sammen med et par håndfulde andre nøglemedarbejdere.

Inabensa, der er del af en international koncern, fik opgaven med at stå for teknikentreprisen, fordi de afgav det laveste bud, og laveste bud var det kriterium, som Bygningsstyrelsen i overensstemmelse med lovgivningen lagde vægt på. Efterfølgende er kriterierne for tildelingen af udbud fra Bygningsstyrelsen blevet justeret, siger Jørn-Orla Bornhardt, så laveste pris tæller mindre i en samlet vurdering af en entreprenørs egnethed.

Røgtest og røntgen afslørede hullede rør

Jørn-Orla Bornhardt siger, at Bygningsstyrelsen fik røntgenfotograferet 21.000 rør-fittings, såkaldte t-stykker, som Inabensa havde monteret. Selve denne undersøgelse kostede 6,5 millioner kroner. Undersøgelsen afslørede, at tre procent af disse rørsamlinger var utætte. I en bygning med i omegnen af 50.000 sådanne rørsamlinger, ville det forårsage noget nær en katastrofe.

Fra vi sætter røg på, til vi ikke kan se hinanden, går der under fem sekunder

Assisterende projektchef Michael Splittorff

Også den spanske entreprenørs ventilationskanaler blev udsat for test. Teknikere pumpede røg i dem og målte, hvor der var utætheder, og hvor meget, der slap ud.

»Fra vi sætter røg på, til vi ikke kan se hinanden, går der under fem sekunder,« siger assisterende projektchef Michael Splittorff.

Streger på rør

I et lokale i skurbyen på byggepladsen ved Jagtvej findes et oversigtsdiagram over rørføringen i Niels Bor-bygningen. For det utrænede øje et totalt virvar af rør. Tegningen, der fylder en bordplade ud, ligner verdens største udgave af det klassiske computerspil med slangen, der vokser sig længere og længere og bliver ved at forgrene sig, så længe den ikke støder ind i sin egen hale. Så er det game over.

Inabensa ramte ikke alene halen; Jørn-Orla Bornhardt siger, at spanierne  efter hans opfattelse også gjorde sig skyldige i grove forsømmelser. I Byggeweb – et it-system til byggestyring – skrev Inabensa fx, at de anvendte rør fra et velrenommeret svensk firma, mens de i realiteten satte rør og andre dele op i en ringere kvalitet. Det har staten meldt Inabensa til politiet for.

Dertil kommer bevidst ringe udført arbejde. Når en vvs’er føjer to rør sammen, markerer han med en streg, at det ene rør skal skubbes fx 20 mm ind i det andet og styrer så efter stregen. Ifølge Jørn-Orla Bornhardt satte Inabensas folk i mange tilfælde rør lemfældigt sammen, i nogle tilfælde så de kun akkurat var forbundet, og tegnede så stregen ved det, der burde være sammenføjningspunktet efterfølgende.

»Hvad var minimum, vi fandt på de samlinger? 1,8 millimeter?« siger Jørn-Orla Bornhardt og får et bekræftende nik fra Michael Splittorff.

En anden banal fejl, som man kan argumentere for var så urimelig, at den også var let at overse, er ifølge Bornhardt, at Inabensas folk i flere tilfælde monterede radiatorrør omvendt, altså byttede rundt på det vand, der strømmede ind og ud. Dermed virkede radiatorerne ikke.

Gangbroen er udsmykket med kunst foroven og forneden, det er dog pakket ind. Udsigten over en af byens hovedtrafikårer er interessant.
image: Anders Fjeldberg
Usædvanligt kig over Jagtvej fra Niels Bohr-bygningens gangbro. (Foto: Christoffer Zieler)
image: Christoffer Zieler
Rør og ventilationskanal. Det har skullet laves om.
image: Anders Fjeldberg
Kig til bygningens indre rum med mange dristigt krydsende linjer. Gelænderne er i øvrigt designet, så det ikke er muligt at komme til at sætte en kaffekop fra sig på dem.
image: Anders Fjeldberg
Trapper og gange er fra arkitektens side tænkt som mødesteder for bygningens forskere og studerende.
image: Anders Fjeldberg
Relativt færdiggjort område.
image: Anders Fjeldberg
Kilometervis af rør.
image: Anders Fjeldberg
Et helt nyt stinkskab i et af de nye laboratorier.
image: Anders Fjeldberg
Dette rum er hermetisk sikret mod enhver form for stråling og radiobølger udefra. Rummet er kubeformet, og væggene er beklædt med plader i aluminium til ti millioner kroner.
image: Anders Fjeldberg

Tid er tredjeprioritet

Bornhardt siger, at en medvirkende årsag til, at Bygningsstyrelsen ikke på et tidspunkt før februar 2017 afbrød samarbejdet med Inabensa, var, at entreprenøren sådan som udbuddet var aftalt selv stod for at udarbejde de mere detaljerede tegninger over rørføringen i bygningen (såkaldte niveau 5 og 6-tegninger), og derfor havde et vist råderum til at træffe beslutninger på egen hånd.

Ifølge en kilde, som Uniavisen talte med i 2017 fortolkede Inabensa dette frirum sådan, at de »trak rør, som det passede dem.« En udlægning, som Inabensa på linje med andre beskyldninger har afvist.

Jørn-Orla Bornhardt siger, at fejl og sjuskerier i svejsninger og press-fitiings er vanskelige at se, når først rørene er sat op, selv om man fører almindelig løbende kvalitetskontrol, der ikke indbefatter, at man pumper røg gennem ventilationskanalerne eller røntgenfotograferer alle rør i fuldt omfang. Projektchefen siger også, at Inabensas folk ved flere lejligheder i månederne inden hævelsen af deres kontrakt fik påtalt fejl og i perioder rettede op.

»Der er 335 håndværkere på byggepladsen i øjeblikket,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Jeg har jo ikke 335 rådgivere, der kan gå i hælene på dem.«

Ikke desto mindre er niveauet for kvalitetssikring blevet hævet på Niels Bohr-bygningen efter Inabensa, siger Jørn-Orla Bornhardt. Han har også som projektchef etableret permanent base på byggepladsen. »Man kan ikke styre sådan et byggeri her fra et kontor i Valby,« siger han. »Jeg kører det her, som var det mine egne penge.«

»Kvaliteten er efter aftale med universitetet førsteprioritet, økonomien er andenprioritet, og tiden er tredjeprioritet,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Han har markeret en formulering i en udskrevet artikel om, hvordan KU med en prorektors ord ønsker sig nobelpriser i forbindelse med en stor forskningssatsning. Han peger på teksten.

»Det ønsker vi også,« siger han. »Vi afleverer bygningen i sommeren 2019. KU får en bygning i verdensklasse.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste