Projektchef: Niels Bohr-bygningen bliver verdensklasse

»Jeg kom hertil, efter at Niels Bohr-bygningen skulle have stået færdig,« siger Jørn-Orla Bornhardt. Ingeniør og projektchef for de over 300 mennesker, der i øjeblikket er ved at afslutte opførelsen af Niels Bohr-bygningen på Københavns Universitet.

Han serverer kaffe i plastikkopper på øverste etage i det kompleks af sammenbyggede skurvogne, der rummer kontorer og faciliteter for de hundredevis af mennesker, som arbejder på Niels Bohr-bygningen. Vi er i første del af juli måned, og det er første gang, Uniavisen har fået adgang til byggeriet.

Da Jørn-Orla Bornhardt ankom på byggepladsen i januar 2017 havde han netop afleveret tredje etape af Søndre Campus på Amager til Københavns Universitet. Til tiden.

Nu skulle han og hans medarbejdere lande et byggeprojekt, som var markant mere kompliceret, og hvor chancen for at redde tidsplanen var endegyldigt forpasset.

Sunde dele af byggeriet revet ned

»En måned efter vores ankomst, i februar 2017, hævede vi kontrakten med Inabensa,« siger Jørn-Orla Bornhardt og henviser til den spanske entreprenør, der stod for teknikentreprisen på blandt andet vvs og ventilation i Niels Bohr-bygningen. En opgave, der udgjorde en væsentlig del af byggeriets samlede oprindelige budget på 1,6 milliarder kroner.

»Det var forfærdeligt at komme ud til en plads, der ikke kørte. Den største igangværende entreprenør [dvs. Inabensa] havde ikke nogen folk på pladsen,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Vi er nået længere, end Inabensa var kommet, da de blev fyret

Jørn-Orla Bornhardt

Ifølge staten er fejl, forsømmelser, herunder muligvis strafbare forhold, fra Inabensas side den væsentligste årsag til, at Niels Bohr-bygningen bliver forsinket i formentlig to et halvt år og fordyret med anslået 1,3 milliard kroner.

Inabensa er blevet meldt til politiet af staten, som har rejst krav på omkring en halv milliard kroner over for den fyrede entreprenør – et beløb, der ifølge Jørn-Orla Bornhardt kan blive endnu højere. Kommer pengene retur, bliver fordyrelsen på bygningen tilsvarende mindre.

»Vi har stort set pillet alt ned, vandrør, varmerør, kølerør, ventilationskanaler, you name it,« siger Jørn-Orla Bornhardt. Det betyder samtidig, at håndværkerne i mange tilfælde har måttet rive korrekt udførte installationer ned, fordi de sad i vejen for de rør, der skulle omgøres.

»Inabensa skal betale for, at vi har revet alt det ned, de havde lavet, og derefter for at vi har genopført det til det punkt, de var nået til, og derefter prisen for at bygge det færdigt, minus det, de skulle have haft. Herudover skal Inabensa betale alle afledte omkostninger for fx forsinkelser hos andre entreprenører,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Jeg tror, det bliver mere end 500 millioner.«

Inabensa har over for Uniavisen og andre medier afvist at være skyld i problemerne på Niels Bohr-bygningen.

Afleverer i sommeren 2019

Men hvordan går det så med byggeriet?

»Vi er nået længere, end Inabensa var kommet, da de blev fyret,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Vi planlægger at have en AB92-aflevering sommeren 2019 og efterfølgende overdrage til Københavns Universitet, hvilket vil sige, at bygningen til den tid er færdig uden væsentlige mangler.«

Han siger, at alle systemer vil blive testet forud for afleveringen, så bygningen er reelt klar til at blive overdraget til og færdigindrettet af KU.

Bygningsstyrelsen fik selv kritik i kølvandet på Inabensas afgang. Mediernes afsløringer af problemer med byggeriet samt de kritiske konklusioner i en revisionsundersøgelse af Bygningsstyrelsens håndtering af blandt andet risiko i deres byggesager førte i efteråret 2017 til, at Transport, Bygnings- og Boligministeriet fyrede styrelsens direktør.

Samtidig fik Vejdirektoratet overdraget ansvaret for fire risikobetonede byggesager, heraf Niels Bohr-bygningen og det kommende naturhistoriske museum, der også skal ligge på KU. Jørn-Orla Bornhardt og hans assisterende projektchef Michael Splittorff blev overflyttet til Vejdirektoratet sammen med et par håndfulde andre nøglemedarbejdere.

Inabensa, der er del af en international koncern, fik opgaven med at stå for teknikentreprisen, fordi de afgav det laveste bud, og laveste bud var det kriterium, som Bygningsstyrelsen i overensstemmelse med lovgivningen lagde vægt på. Efterfølgende er kriterierne for tildelingen af udbud fra Bygningsstyrelsen blevet justeret, siger Jørn-Orla Bornhardt, så laveste pris tæller mindre i en samlet vurdering af en entreprenørs egnethed.

Røgtest og røntgen afslørede hullede rør

Jørn-Orla Bornhardt siger, at Bygningsstyrelsen fik røntgenfotograferet 21.000 rør-fittings, såkaldte t-stykker, som Inabensa havde monteret. Selve denne undersøgelse kostede 6,5 millioner kroner. Undersøgelsen afslørede, at tre procent af disse rørsamlinger var utætte. I en bygning med i omegnen af 50.000 sådanne rørsamlinger, ville det forårsage noget nær en katastrofe.

Fra vi sætter røg på, til vi ikke kan se hinanden, går der under fem sekunder

Assisterende projektchef Michael Splittorff

Også den spanske entreprenørs ventilationskanaler blev udsat for test. Teknikere pumpede røg i dem og målte, hvor der var utætheder, og hvor meget, der slap ud.

»Fra vi sætter røg på, til vi ikke kan se hinanden, går der under fem sekunder,« siger assisterende projektchef Michael Splittorff.

Streger på rør

I et lokale i skurbyen på byggepladsen ved Jagtvej findes et oversigtsdiagram over rørføringen i Niels Bor-bygningen. For det utrænede øje et totalt virvar af rør. Tegningen, der fylder en bordplade ud, ligner verdens største udgave af det klassiske computerspil med slangen, der vokser sig længere og længere og bliver ved at forgrene sig, så længe den ikke støder ind i sin egen hale. Så er det game over.

Inabensa ramte ikke alene halen; Jørn-Orla Bornhardt siger, at spanierne  efter hans opfattelse også gjorde sig skyldige i grove forsømmelser. I Byggeweb – et it-system til byggestyring – skrev Inabensa fx, at de anvendte rør fra et velrenommeret svensk firma, mens de i realiteten satte rør og andre dele op i en ringere kvalitet. Det har staten meldt Inabensa til politiet for.

Dertil kommer bevidst ringe udført arbejde. Når en vvs’er føjer to rør sammen, markerer han med en streg, at det ene rør skal skubbes fx 20 mm ind i det andet og styrer så efter stregen. Ifølge Jørn-Orla Bornhardt satte Inabensas folk i mange tilfælde rør lemfældigt sammen, i nogle tilfælde så de kun akkurat var forbundet, og tegnede så stregen ved det, der burde være sammenføjningspunktet efterfølgende.

»Hvad var minimum, vi fandt på de samlinger? 1,8 millimeter?« siger Jørn-Orla Bornhardt og får et bekræftende nik fra Michael Splittorff.

En anden banal fejl, som man kan argumentere for var så urimelig, at den også var let at overse, er ifølge Bornhardt, at Inabensas folk i flere tilfælde monterede radiatorrør omvendt, altså byttede rundt på det vand, der strømmede ind og ud. Dermed virkede radiatorerne ikke.

Tid er tredjeprioritet

Bornhardt siger, at en medvirkende årsag til, at Bygningsstyrelsen ikke på et tidspunkt før februar 2017 afbrød samarbejdet med Inabensa, var, at entreprenøren sådan som udbuddet var aftalt selv stod for at udarbejde de mere detaljerede tegninger over rørføringen i bygningen (såkaldte niveau 5 og 6-tegninger), og derfor havde et vist råderum til at træffe beslutninger på egen hånd.

Ifølge en kilde, som Uniavisen talte med i 2017 fortolkede Inabensa dette frirum sådan, at de »trak rør, som det passede dem.« En udlægning, som Inabensa på linje med andre beskyldninger har afvist.

Jørn-Orla Bornhardt siger, at fejl og sjuskerier i svejsninger og press-fitiings er vanskelige at se, når først rørene er sat op, selv om man fører almindelig løbende kvalitetskontrol, der ikke indbefatter, at man pumper røg gennem ventilationskanalerne eller røntgenfotograferer alle rør i fuldt omfang. Projektchefen siger også, at Inabensas folk ved flere lejligheder i månederne inden hævelsen af deres kontrakt fik påtalt fejl og i perioder rettede op.

»Der er 335 håndværkere på byggepladsen i øjeblikket,« siger Jørn-Orla Bornhardt. »Jeg har jo ikke 335 rådgivere, der kan gå i hælene på dem.«

Ikke desto mindre er niveauet for kvalitetssikring blevet hævet på Niels Bohr-bygningen efter Inabensa, siger Jørn-Orla Bornhardt. Han har også som projektchef etableret permanent base på byggepladsen. »Man kan ikke styre sådan et byggeri her fra et kontor i Valby,« siger han. »Jeg kører det her, som var det mine egne penge.«

»Kvaliteten er efter aftale med universitetet førsteprioritet, økonomien er andenprioritet, og tiden er tredjeprioritet,« siger Jørn-Orla Bornhardt.

Han har markeret en formulering i en udskrevet artikel om, hvordan KU med en prorektors ord ønsker sig nobelpriser i forbindelse med en stor forskningssatsning. Han peger på teksten.

»Det ønsker vi også,« siger han. »Vi afleverer bygningen i sommeren 2019. KU får en bygning i verdensklasse.«