Tilbage til Mellemøsten: Iransk udgravningseventyr venter to arkæologer

I det vestlige Iran, i lavområdet i dalene mellem Zagrosbjerge, ligger et skatkammer for verdens arkæologer.

Her udviklede menneskene for første gang landbruget i perioden fra for 12.000 til 7.000 år siden, og derfor er jorden i området i dag spækket med spor efter menneskers liv.

Arkæolog Peder Mortensen fra Københavns Universitet var her for første gang i 1963. Han arbejdede i flere omgange på udgravningspladsen Tepe Guran frem til 1977, hvor optakten til den iranske revolution gjorde det umuligt for vesterlændinge at opholde sig i landet.

Nu får Peder Mortensen mulighed for at vende tilbage til Iran, denne gang sammen med kollegaen Tobias Richter, som også er ansat ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Takket være en donation fra C.L. Davids Fond og Samling skal de to forskere på jagt efter stenkar, knoglerester og brugsgenstande – men ikke kun dét. Siden 1977 er der udviklet nye, videnskabelige metoder, der også gør det muligt at finde og analysere planterester og dna-materiale.

»Et af projektets vigtigste formål er at finde ud af mere om, hvorfor mennesket begyndte at dyrke jorden for netop 10.000 år siden og ikke for 100.000 år siden. Det er der nemlig ikke nogen, der har fundet et sikkert svar på endnu,« siger Peder Mortensen.

Vil genoptage samarbejdet fra 1977

Denne gang går Iranturen til udgravningspladser lige uden for den moderne by Kermanshah, der også ligger ved Zagrosbjergene. Efter Iran for nylig løftede sanktionerne mod vesterlændinge, er mange udenlandske arkæologer begyndt at vende tilbage, og de samarbejder med deres iranske arkæologkolleger.

De to KU-arkæologer vil også genoptage samarbejdet fra 1977 med deres iranske kolleger, denne gang fra Razi Universitetet i Kermanshah og med det Iranske Center for Arkæologi.

De ønsker både at arbejde med at finde nye udgravninger og med de allerede kendte udgravninger i området. Derved kan de være med til at komme lidt nærmere svaret på, hvornår menneskets udviklede agerbruget.

Under interviewet på Tobias Richters kontor på Tors fortæller de to arkæologer, at mennesket allerede for 22.000 år siden samlede og spiste for eksempel byg. Alligevel gik der næsten 12.000, før vores forfædre begyndte at dyrke jorden. Hvorfor?

Tager helt nye metoder i brug

For at finde svaret på gåden, vil de blandt andet bruge en teknik kaldet ‘flotation’, der oprindelig blev udviklet af blandt andre den danske forsker Hans Halbæk i 1950’rne og 60’erne.

Metoden går ud på ved hjælp af vand at si det materiale fra, som man vil undersøge, så man får adskilt meget små fragmenter af knogle- eller planterester og andre sedimenter, der også kan indeholde dna-materiale.

»Arkæologien har udviklet sig meget siden tresserne og 1970’erne. Når vi nu i 2016 skal undersøge, hvordan landbruget så ud for 10.000 år siden, kan vi denne gang gøre det ved hjælp af flotation. Den teknik var ikke tilgængelig i området i 1960’erne,« siger Tobias Richter.

Bagefter tager de al jorden med ind til universitetet i Kermanshah, hvor de kan analysere den i iranernes laboratorier. De unge iranere er i øvrigt meget opsatte på at samarbejde, tilføjer Peder Mortensen, der har været i kontakt med sine iranske kolleger i de sidste 10 år.

Mange faktorer gav os landbruget

Begge arkæologer håber at finde et eller to steder, der er velbevarede med rester fra omkring 10.000 år siden og med tilstrækkeligt med organisk materiale til karbondatering. Det vil kunne sige noget om, hvordan landskabet er blevet formet af de mennesker, der levede dér dengang.

Hvorfor mener I, at mennesket begyndte at dyrke jorden dengang og ikke for 100.000 år siden?

»Haha, du berører en ‘rå nerve’ der,« siger Tobias Richter, som ikke er meget for at begive sig ud i en tese.

Peder Mortensen har færre forbehold:

»Tobias Richter og jeg har nok hver vores måde at forklare det på, men det er kun en fordel for os i vores samarbejde, og forskellen imellem vores opfattelse af det er ikke særlig stor. Jeg tror selv, at de første mennesker blev tvunget til det af omstændighederne. De ville det oprindelig ikke, men da de først havde bosat sig, har de tilpasset sig den ny situation,« siger han.

Det udsagn vil Tobias Richter til gengæld gerne kommentere på:

»Jeg tror, vi er enige om, at der har været flere forskellige faktorer, der gjorde det, ikke bare én. Det har været ligesom med den franske revolution. Du kan ikke sige, at det skete, kun fordi den franske konge var en dårlig leder, eller fordi økonomien var dårlig, høsten slog fejl, eller fordi oplysningstiden var på vej. Nogle gange i historien er der bare mange faktorer i spil samtidig, og det udløser en ændring,« siger han, og hans kollega bakker ham op.

»Vi er også enige om, at for os gælder vores feltarbejde først og fremmest om at få indsamlet beviserne på, hvordan udviklingen har været i området,« siger Peder Mortensen.

Alt betalt med 20 mio. kroner

Alle udgifter til feltarbejdet er finansieret af C.L. Davids Fond og Samling, der har doneret 20 millioner kroner, som udbetales over fem år.

(Artiklen fortsætter under billedet)

ØDE – Billede er taget i 1963, da Peder Mortensen for første gang rejste til Tepe Guran i Iran. Teltene på billedet er rejst af nomader.

Det gør det muligt for de to arkæologer at planlægge arbejdet fem år frem i tiden, og de regner med at skulle rejse til Iran en til to gange om året i perioder på fra fire til seks uger.

Peder Mortensen og Tobias Richter er dermed ikke økonomisk afhængige af det land, de skal arbejde i – i modsætning til det skandaleramte udgravningsprojekt i Qatar , hvor KU kæmper for at få udbetalt 24 millioner for allerede udført arbejde.

»C.L. Davids Fond og Samlings donation dækker alle vores udgifter. Fra iranerne modtager vi ingen penge, men de stiller boliger og nogen forskningsfaciliteter til rådighed for os,« siger Tobias Richter.

Helt uden risici er projektet i Iran dog ikke – men mest af alt for de to arkæologer.

»Det er klart, at hvis missilerne pludselig begynder at flyve hen over hovederne på os, fordi der bliver krig i området, så kan vi selvfølgelig ikke arbejde videre og nå at bruge alle pengene, men det er en risiko som alle kender,« siger Peder Mortensen.

anfj@adm.ku.dk