Tilfældigheder afgør hvor meget KU hjælper funktionsnedsatte studerende

Sidste uge kunne Uniavisen fortælle om Amalie Bjørnsen og hendes store problemer med en dispensationssag i Institut for Folkesundhedsvidenskabs studienævn. Amalie Bjørnsen er ordblind og har brug for ekstra tid til at gennemføre studiet. Og det vil studienævnet ikke give hende.

Læs mere:

KU til ordblind studerende: Læs på normal tid

Men havde Amalie Bjørnsen studeret på et andet af KU’s institutter, ville studienævnsafgørelsen måske se anderledes ud. For der er store forskelle på, hvordan de enkelte studienævn håndterer sager om dispensation.

Det siger Anne Bjørkmann, som er studievejleder på Instituttet for Blinde og Svagsynede (et nationalt kompetence- og rehabiliteringscenter for mennesker med nedsat syn). Hun er studievejleder for 21 blinde og svagsynede studerende på KU og cirka 150 studerende alt i alt over hele landet på de videregående uddannelser.

»Erfaringsmæssigt kan jeg se, at så længe, der ikke er regler på dette område, er faren for forskelsbehandling stor. Det kommer ofte til at handle om, hvem der sidder i studienævnet, og hvad deres holdninger er til funktionsnedsattes muligheder og behov for udsættelse, kompensation med mere,« siger Anne Bjørkmann.

»De færreste ved noget om funktionsnedsættelse, og indimellem støder jeg også på studienævn, som heller ikke ønsker at lytte til de personer, som ved noget om funktionsnedsættelse, enten på KU eller uden for KU.«

Aarhus Universitet har løst vilkårlighedsproblem

Anne Bjørkmann siger, at tid er en vigtig faktor for den gruppe af studerende, hun er i kontakt med. De er nøjagtig lige så kvikke som alle andre studerende og kan opnå de samme resultater, men det tager bare længere tid at læse og for eksempel finde litteratur.

»Min hovedanke er, at der er for megen tilfældighed på området. Det går fint i mange sager. Men jeg oplever indimellem, at der sidder personer i studienævn, som træffer beslutninger, som ikke er rimelige. Det vælter hele uddannelsen for den studerende. Det afhænger for meget af enkelte studienævnsmedlemmers holdninger,« siger Anne Bjørkmann.

Hun fremhæver Aarhus Universitet som et sted, der har fået bugt med de tilfældige afgørelser ved at oprette en central rådgivnings- og støtteenhed, som administrerer af hjælpemidler og SPS-ordningen (specialpædagogisk støtte, red) og også har ansat læsevejledere, som følger de ordblinde studerende gennem alle fem studieår. En undersøgelse fra universitetet viser, at de ordblinde, som fik støtte, endda i gennemsnit opnåede lidt bedre resultater end de øvrige studerende.

På KU kan studienævnene ikke trække på en central støtteenhed.

»Jeg oplever, at lige så snart nogen siger funktionsnedsættelse, bliver bolden spillet hen til SPS-vejlederen. Dem er der to af på hele KU. Og de er egentlige ansat til at administrere de forskellige specialpædagogiske værktøjer – og ikke til at udforme politikker om dispensation. Derfor må ledelsen på banen. Den store uregelmæssighed i afgørelserne skyldes manglende retningslinjer fra ledelsen,« siger Anne Bjørkmann.

Handleplan på vej fra KU

KU’s prorektor for uddannelse Lykke Friis skriver i en mail til Uniavisen, at universitetet netop nu arbejder på en handleplan for området:

»Vi har fokus på studerende med funktionsnedsættelse og diskuterer p.t. en handleplan på området i blandt andet KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd, red.) og ledelsesteamet. Handleplanen lægger blandt andet op til at udforme nogle vejledende retningslinjer for dispensationer for studerende med funktionsnedsættelse, men at vi også bliver nødt til at anerkende, at det i sidste ende ligger inden for de enkelte studienævns kompetence at dispensere.”

uni-avis@adm.ku.dk