Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Tillidsfolk: Københavns Universitet vil afskaffe 1. maj som betalt fridag

Fridag i fare — Fællestillidsrepræsentanter på Københavns Universitet frygter, at ledelsen vil opsige de ansattes ret til at tage fri med løn den 1. maj. »Det er et slag i ansigtet på folk, der virkelig er dedikerede,« lyder kritikken.

Københavns Universitet har længe holdt fanen højt den 1. maj, hvor de ansatte har ret til en fridag med løn. Men fremover kan det blive dyrere for de ansatte at tage i Fælledparken på arbejdernes internationale kampdag.

Kilder siger til Uniavisen, at rektor Henrik C. Wegener har luftet tanken om at sløjfe retten til betalt frihed den 1. maj. Dermed ville antallet af faste fridage, som de ansatte har krav på, blive skåret ned fra fire til tre, hvis man ser bort fra de almindelige helligdage.

Ifølge to tillidsrepræsentanter kommer det dog ikke til at ske uden modstand.

»Jeg synes, det er en skændsel, og at det er et rigtig dårligt træk af ledelsen,« siger Joan Lykkeaa, der er fællestillidsrepræsentant for HK Dansk Laborant-Forening.

»Det er et slag i ansigtet på folk, der virkelig er dedikerede. Det er småligt,« tilføjer Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for alle HK-ansatte.

Mødet, hvor Henrik C. Wegener ifølge tillidsrepræsentanterne røbede ledelsens tanker om at afskaffe fridagen, blev afholdt tirsdag den 3. september. Det var et forberedelsesmøde til et større møde i Københavns Universitets hovedsamarbejdsudvalg, der er planlagt til den 17. september.

På det forberedende møde blev dagsordenen aftalt, og et af punkterne, der vil blive drøftet, er altså retten til betalt frihed den 1. maj.

Man risikerer, at folk bliver demotiverede. Man får jo ikke lyst til at gøre den ekstra indsats.

Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK Dansk Laborant-Forening

Men det betyder ikke, at fridagen er tabt for de ansatte. Først efter mødet i hovedsamarbejdsudvalget, som Joan Lykkeaa og Ingrid Kryhlmand begge er medlemmer af (Kryhlmand er næstformand), vil ledelsen beslutte, om fridagen skal have kniven.

Ledelsen bekræfter i en mail til Uniavisen, at 1. maj skal drøftes på det kommende hovedsamarbejdsudvalgsmøde,  men afviser samtidig at kommentere sagen yderligere inden den 17. september.

Begrænset frihed på andre universiteter

Hvis Københavns Universitets ledelse ender med at afskaffe den betalte fridag den 1. maj, vil de ikke gå enegang. Snarere tværtimod.

Hverken Danmarks Tekniske Universitet, IT-Universitetet eller Aarhus Universitet giver deres ansatte ret til betalt frihed på arbejdernes internationale kampdag. Det gør Aalborg Universitet i udgangspunkt heller ikke, men i det nordjyske kan de ansatte dog få fri fra middag under visse betingelser:

»Frihed kan efter begæring gives til faglige arrangementer fra kl. 12.00, såfremt tjenesten tillader det. Det er en forudsætning, at de enkelte afdelinger kan fungere tilfredsstillende hele dagen,« står der i universitetets personalehåndbog.

Nogenlunde det samme gælder på Copenhagen Business School, hvor de ansatte kan få fri fra klokken 12 med løn, hvis »medarbejderen selv anmoder sin leder herom, og lederen vurderer, at driften tillader det,« som det hedder i personalehåndbogen.

Moderniseringsstyrelsen, som forhandler statslige overenskomster, vil ikke blande sig i, om de enkelte universitetsledelser giver de ansatte fri 1. maj.

»Vores holdning i Moderniseringsstyrelsen er, at det er op til den enkelte institution, om man vil give medarbejderne fri med løn den 1. maj,« oplyser styrelsen i en e-mail.

Dårlig signalværdi

Ifølge Joan Lykkeaa kom Københavns Universitets melding som »et lyn fra en klar himmel«.

Hun påpeger, at det vil koste de ansatte op mod en halv procent af deres løn, hvis fridagen forsvinder helt – og hvis den øvrige løn ellers forbliver den samme.

Det er et slag i ansigtet på folk, der virkelig er dedikerede. Det er småligt.

Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for HK-ansatte

Men det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, siger hun. Det handler også om signalet i at gøre 1. maj til en normal arbejdsdag.

»Jeg synes, at signalværdien er rigtig dårlig. Det er jo ikke, fordi folk kun arbejder 37 timer i forvejen,« siger Joan Lykkeaa.

»Man risikerer, at folk bliver demotiverede. Man får jo ikke lyst til at gøre den ekstra indsats. Vi ser det jo netop som en anerkendelse, at vi har 1. maj.«

Kan det ikke være et argument, at ledelsen bare gør som de andre danske universiteter?

»Det synes jeg ikke. Det er jo ikke et argument, at bare fordi vi er de eneste, så skal vi ikke have det. Vi kan jo godt have et personalegode, som de andre ikke har,« siger hun.

Ingrid Kryhlmand slutter sig til kritikken:

»Der er rigtig, rigtig mange ansatte på Københavns Universitet, VIP som TAP, der arbejder mere end de egentlig skal. De bliver, indtil en opgave er løst. De yder meget mere end de 37 timer, de skal,« siger hun.

»Det her gør jo, at kollegerne bliver mindre dedikerede til at blive lidt længere og lave en opgave færdig. Det vil betyde, at man ikke så let giver den en skalle.«

(Artiklen er 10. september opdateret med en kommentar fra Moderniseringsstyrelsen).

Seneste