Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
NY TREND – Det er ikke længere tilstrækkeligt at skrive en fremragende ansøgning for at få støtte til sit forskningsprojekt. Det Europæiske Forskningsråd vil også have ansøgerne til en mundtlig prøve.
Tiden er forbi, hvor det var tilstrækkeligt at kunne skrue en fremragende ansøgning sammen på skrift, hvis du vil gøre dig håb om at få penge til dit forskningsprojekt.
Nu skal forskerne også kunne sælge sig selv ’live’ foran et publikum af de ypperste fæller inden for deres fag, hvis de vil gøre sig håb om at komme i betragtning.
Kravet til ansøgerne til de eftertragtede Starting Grants, der gives til unge, lovende forskertalenter af Det Europæiske Forskningsråd, er således, at de skal fremlægge deres projekt foran et panel af topforskere i Bruxelles.
Konkurrencen er benhård. Kun en ud af tre, der bliver indkaldt til samtale, ender med at få et stipendium, så at kunne sælge sig selv og sit projekt er af afgørende betydning, forklarer Poul Petersen, chef for EU Kontoret på KU, der har til opgave at hjælpe forskerne med at søge og administrere forskningsmidler fra EU.
Du kommer i det hele taget kun i betragtning til et Starting Grant, hvis du hører til blandt de bedste i dit felt.
Cv’et skal være i orden for overhovedet at få lov til at søge, og kun 1.400 svarende til cirka otte procent af de i alt 18.000 Starting Grant-ansøgere er sluppet igennem nåleøjet siden 2007. Herunder senest fem forskere fra Københavns Universitet (KU), der fik deres ansøgning godkendt i midten af august i år.
De tre er fra de såkaldt tørre fag, det vil sige humaniora og samfundsvidenskab, der ellers generelt har sværere ved at få støtte, da de fleste forskningsmidler gives til natur- og sundhedsvidenskab – de våde videnskaber.
Den ene, professor MSO Mette Birkedal Bruun fra Det Teologiske Fakultet, fik hvad der svarer til 9,3 millioner kroner til at undersøge det afsondrede menneske med udgangspunkt i 1600- og 1700-tallets religiøst ladede afsondring fra verden, som for eksempel ses i klostre og menigheder.
Hun mener, at hun blandt andet kan takke samarbejdet med EU Kontoret for, at det lykkedes hende at hive bevillingen hjem.
Hun har for eksempel fået hjælp til, hvad hun kalder den formelle afklaringsproces, at udforme ansøgningen og opstille budgettet.
Vigtigst af alt er dog, at EU Kontoret har arrangeret to interview-træningskurser for hende, inden hun skulle til ’eksamen’ i Bruxelles.
Det ene var et professionelt kursus ved et bureau i Amsterdam, Nederlandene, der har specialiseret sig på området, og det andet foregik internt i KU-regi.
»Det virker lidt kunstigt, når man træder ind, og de siger »Welcome to Brussels«, men det er faktisk nyttigt at høre det, og det hjælper med til at få styr på nerverne. Et interview er noget helt andet end for eksempel at holde et oplæg på en konference, så det handler om trinvist at nå frem til en erkendelse af, hvad det går ud på, inden man skal på for alvor,« siger Mette Birkedal Bruun.
Professor MSO David Dreyer Lassen fra Økonomisk Institut på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, har også været glad for den assistance, han har fået fra EU-kontoret.
Han har fået en bevilling på cirka 11,2 millioner kroner til at undersøge, hvordan vælgeres økonomiske forhold, særligt størrelsen af deres opsparing og gæld, påvirker deres holdninger til økonomisk politik og samfundets indretning mere generelt.
David Dreyer Lassen roser EU Kontorets informationsmøde om mulighederne for at søge om penge gennem EU for at have »afmystificeret« det store EU-maskineri og givet ham en forståelse for, hvordan man skal læse de noget kryptiske opslag fra unionen.
Han forklarer, at interview-træningskurset var en god forberedelse til det rigtige interview.
»Det er ligesom at være til mundtlig eksamen, bare på et meget højere niveau, så det er vigtigt, at man lærer, hvilke faldlemme man skal passe på, og hvordan man håndterer også meget kritiske spørgsmål uden at blive nervøs,« siger David Dreyer Lassen, der beskriver interviewet i Bruxelles som en konstruktiv oplevelse.
De syv eksperter havde sat sig ind i detaljerne i hans forskningsprojekt og kom med både kritiske kommentarer og konstruktive ændringsforslag undervejs.
Ifølge Poul Petersen, chef for EU Kontoret på KU, handler interviewet mest om, at ekspertpanelet, vil ’se giraffen’ og sikre sig, at vedkommende selv har skrevet ansøgningen.
Det Europæiske Forskningsråd skal uddele i alt 56 milliarder kroner over en periode på syv år (2007-13), og pengene skal gå til, hvad EU kalder frontier research, der beskrives som risikobetonet grundforskning i verdensklasse.
»Du skal have en unik ide, og så skal du under interviewet vise, at du brænder for din forskning og er drevet af rendyrket videnskabelig nysgerrighed,« siger han.
Harry Havskum, der som specialkonsulent på EU Kontoret blandt andet hjælper forskerne med deres ansøgninger, forklarer, at de ikke skal skrive for langt.
Maksimalt 15 sider for den videnskabelige del, som så til gengæld skal være fremragende.
Den må dog, måske lidt overraskende, heller ikke være for blankpoleret. Faktisk gør det ikke noget, hvis der er enkelte slå- eller stavefejl, da det får ansøgningen til at virke autentisk, forklarer han.
Mette Birkedal Bruun og David Dreyer Lassen er enige om, at det er en lang og vanskelig proces at få et Starting Grant.
Men det er besværet værd, da præmien er en stor pose penge, som forskerne og deres hold helt på egen hånd kan bruge på den forskning, som de brænder mest for.
Vel at mærke uden at skulle tænke på, om der kommer noget ud af det, som kan bruges kommercielt.
clba@adm.ku.dk