Top 21: #3 Marlene Wind

Hun er nok den KU-forsker, der i de senere år mest direkte har måttet tage skraldet for sine udtalelser i medierne.

Winds kommentarer til dansk EU-politik fik i 2011 bragt Venstres Søren Pind så meget i affekt, at han kaldte hende for ’Marlene halv-vind’, mens Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti gjorde et regulært forsøg at få KU’s rektor til at give hende mundkurv på, hvilket han dog nægtede. I en periode efterfølgende gik Marlene Wind selv i frivilligt medieskjul.

I dag er Marlene Wind kritisk over for den danske holdning til eksperter:

»Jeg mener at den offentlige debat om og omtale af forskere – især fra politikeres side – ofte er meget nedladende. Jeg har en god ven, der er tysk korrespondent i Danmark og han er rystet over, hvordan politikere omtaler og behandler folk, der ved noget i det her samfund. I andre lande omkring os er der en respekt for folk der har læst bøger og som – på basis af den viden og indsigt de har – forsøger at give deres besyv med. Også når det er normative synspunkter.«

Hvorfor (din vurdering) bliver du spurgt, om du vil udtale dig til medierne?

»Jeg tror at der lidt Tordensskjolds soldater over det: fordi man er kendt og kendt af journalisterne, men også – selvfølgelig – fordi man betragtes som en autoritet på området. Og så fordi nogen forskere bare er bedre end andre til at skære ind til benet og forklare indviklede forhold klart og præcist, så alle kan være med. Det er ihvertfald det jeg oftest får at vide når jeg forsigtigt forsøger, at få journalister og medier til at ringe til nogle andre end mig.«

Hvorfor vælger du at stille op, når du stiller op?

»Jeg synes at jeg som skatteborgerbetalt forsker har en forpligtelse til at formidle min forskningsbaserede viden. Det driver mig også, hvis jeg ligger inde med noget viden om fx EU som jeg kan se, at politikerne helt har misforstået. Så mener jeg da at jeg bør træde frem og forklare hvad der er op og ned. Det sker faktisk ikke så sjældent. Men jeg siger faktisk også ofte nej. Ca hver anden gang. Jeg ved godt at mange mener jeg er meget ’på’, men det er intet at regne for de mange henvendelser jeg får.«

»Jeg holder også utrolig mange foredrag ude i landet. Rigtig mange. Det er i alle mulige sammenhænge og jeg gør det fordi jeg elsker at formidle og fordi jeg godt at lide at diskutere EU med såkaldt almindelige mennesker.«

Hvad kan afholde dig fra at stille op?

»Hvis det er noget jeg ikke ved noget om, eller hvis jeg ikke føler at jeg kan bidrage med mere ifht hvad der allerede er sagt. Jeg deltager heller aldrig i programmer hvor jeg skal sidde og mudhugges med politikere. Fx stiller jeg aldrig op i Clement Kjærsgårds Debatten og det kender jeg rigtig mange andre forskere, der også holder sig langt fra. Politikere og forskere har forskellige roller og dem skal man ikke blande sammen.«

Er du bevidst om, hvilken rolle, du gerne vil udfylde, når du optræder i medierne?

»Ja, jeg vil gerne bruge min viden aktivt. Ikke kun til at skrive bøger og artikler, men også som indspark i debatten. Jeg skriver jo også klummer og bliver brugt i mange sammenhænge til at skulle ’mene eller vurdere noget’ og det synes jeg da at jeg har en lige så god ret til som hver anden borger i en demokratisk samfund. Måske endog en noget større forpligtelse i og med at samfundet har sponsoreret min uddannelse, PhD grad og min løn.«

Er der en grænse mellem formidlingen af forskning og ekspertviden og så det politiserende? Har du selv krydset den? Hvis ja, var det meningen?

»Det spørgsmål mener jeg kun politikere rejser, når de er pressede. Når en forsker siger noget der udfordrer dem eller ikke falder i god jord, så er det pludseligt politiserende. Kommer man med en vurdering der passer ind i det siddende flertals holdning, er det jo sjovt nok helt fint. Meget lidt videnskab er objektiv som visse dele af naturvidenskaberne er det og derfor vil stort set alle forskervurderinger være udtryk for afvejninger baseret på den forskerviden man nu engang har og kan argumentere for. Det mener jeg sagtens almindelige mennesker kan gennemskue, og er man som politiker uenig kan man jo bare spørge en anden ekspert eller i al mindeligelighed sige, at man ikke er enig i vurderingen.«

uni-avis@adm.ku.dk