Travlhed i studenterrådgivningen

De ansatte ved studenterrådgivningen på KUA har travlt. Næst efter rådgivningerne i Århus og i Kompagnistræde i København er det den af landets ni rådgivninger der får flest henvendelser.

Sidste år tog knap 500 humaniorastuderende kontakt, og dermed stod humanisterne på Københavns Universitet for 11 procent af det samlede antal henvendelser til landets studenterrådgivninger.

Selv om Det Humanistiske Fakultet er stort, udgør de studerende dér til sammenligning kun cirka seks procent af alle landets studerende på videregående uddannelser.

Der er flere forklaringer på at så mange humanister har brug for professionel rådgivning fra stedets psykologer og socialrådgivere.

»Humanisterne identificerer sig meget med deres fag. De har ikke valgt det fordi de skal ud og tjene en masse penge eller være ledere, men fordi fagområdet interesserer dem. Derfor har de også meget store forventninger til at de skal klare det godt, og hvis der så pludselig er noget som er svært for dem, eller som de ikke kan klare i første hug, så kommer de let i tvivl om de har valgt rigtigt,« vurderer Mette Bauer der selv er psykolog.

Et andet problem der er særligt kendetegnende for humanister, er tvivlen om hvad studiet egentlig kan bruges til.

»Allerede tidligt i studiet kan det være en bekymring for mange at de ikke ved hvad der skal ske bagefter fordi de humanistiske fag ikke fører direkte til bestemte stillinger.

Hver gang medierne fokuserer på arbejdsløshed, bliver humanisterne altid nævnt, og det fører til endnu flere henvendelser, men problemet er her hele tiden,« fortæller socialrådgiver Lise Kristensen.

Forskellige behov
Studenterrådgivningen har tre forskellige typer tilbud: telefonrådgivning, individuelle forløb og gruppeforløb.

En af de hyppigste henvendelsesårsager er præstationsangst. Både angsten for at gå til eksamen og skriveblokeringer handler om præstationsangst.

Og især i løbet af specialeprocessen bliver rådgivningen kontaktet af mange studerende der er bange for ikke at kunne leve op til niveauet og deres egne forventninger og derfor er gået i stå.

Derfor er der stort set altid specialegrupper hvor studerende mødes med andre i samme situation og sammen med en rådgiver diskuterer hvordan de kan komme videre med opgaven, og der findes lignende gruppetilbud til studerende som er bange for at gå til eksamen.

Mange kommer derudover til socialrådgiveren med spørgsmål om reglerne for barsel og muligheden for ekstra SU-klip når de har udskudt studiet på grund af sygdom eller personlige problemer. Det er som regel uproblematiske sager der nemt kan klares over telefonen, men de udgør en stor del af henvendelserne.

Det er dog ikke alle problemer rådgivningen kan klare.

»Vi beskæftiger os med de problemer der er i forhold til studiet, men i relation til hvad der sker i de studerendes liv i øvrigt. For det kan ikke isoleres. Men hvis de kommer med noget der er helt privat og faktisk klarer sig rigtig godt på studiet, vil vi typisk prøve at henvise til en anden instans,« siger Mette Bauer.

Studerende med store personlige problemer som spiseforstyrrelser eller misbrug bliver også per automatik henvist til andre steder.

Studenterrådgivningen er nemlig et korttidstilbud, så de længste forløb er på mellem seks og otte konsultationer. Alligevel er der op til tre måneders ventetid på at komme til.

»Vi har ikke kapacitet til selv at imødekomme alle de henvendelser vi får, så vi prøver virkelig at overveje alle mulige løsninger på hvor den her studerende kan få hjælp. Hver gang er det en afvejning i forhold til hvor lang vores venteliste er, hvornår vi kan starte et forløb, og om der i virkeligheden er brug for noget andet end hvad vi kan tilbyde,« forklarer Lise Kristensen.

Motivationen i top
Humanisterne har ikke kun særlige problemer, de er også en særlig gruppe at have i terapi.

»Det der kendetegner vores målgruppe, er at de selv henvender sig og er topmotiverede for at der skal ske en forandring i forhold til deres situation, og det er jo halvdelen af arbejdet. De er også gode fordi de er vant til at reflektere og er indstillede på at gøre det,« siger Mehrak Salimi der er stedets anden psykolog.

Lise Kristensen ser det også som en stor fordel at de studerende er i gang med en uddannelse selv om de måske mere eller mindre er gået i stå.

»De er i deres livs virke, og så kommer der noget ind og forstyrrer den proces de er i. Det er meget anderledes end de mennesker der overhovedet ikke kan komme i gang med noget.«

Studenterrådgivningen laver ikke en decideret evaluering af forløbene, men taler altid med de studerende om hvad de har fået ud af samtalerne.

»Folk har som regel taget mod til sig for at komme her, og når de så får lukket op, oplever de en enorm glæde ved at blive forstået og en lettelse ved at acceptere at det er helt almindeligt at have nogle problemer mens man læser,« fortæller Mette Bauer.

Studenterrådgivningen på KUA kan kontaktes mandag til onsdag 9-15 og torsdag 11-15 på tlf. 3532 9380