Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Tre ud af fire ansatte med en psykisk arbejdsskade mister jobbet

Arbejdsforhold — Medarbejdere med psykiske arbejdsskader føler sig dårligt behandlet af arbejdspladsen og har størst risiko for at blive fyret, viser forskningsprojekt fra Institut for Psykologi på KU.

Får du en psykisk arbejdsskade på grund af eksempelvis stress eller mobning, ender det sandsynligvis med en fyreseddel.

Det viser et forskningsprojekt fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt forløbet for 770 tilfældigt udvalgte medarbejdere i private og offentlige virksomheder og institutioner, som i 2010-12 anmeldte en arbejdsrelateret rygsygdom, hudsygdom eller psykisk sygdom som arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

De fleste bliver fyret

Tallene viser, at medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver særlig hårdt ramt og har størst risiko for ikke at vende tilbage til jobbet.

Det er for simpelt at tro, at det kun handler om arbejdspres. Det handler også om uklare forventninger, modsatrettede krav, og om at der nogle steder findes en arbejdskultur, hvor man konkurrerer mod hinanden.

Ph.d.-stipendidat Yun Ladegaard

Kun 23 procent af medarbejderne med en psykisk arbejdsskade var ansat på den samme arbejdsplads fire år efter arbejdsskaden blev anmeldt.

73 procent af dem var blevet fyret, og en stor del var ikke i arbejde 2-4 år efter de var blevet syge.

Ledere mangler viden

Undersøgelsen viser, at lederen på de fleste arbejdspladser godt vidste, at den pågældende medarbejder var syg, og at sygdommen var anmeldt som arbejdsskade, men alligevel oplevede over halvdelen af medarbejderne med arbejdsrelateret psykisk sygdom, at der ikke skete ændringer i arbejdsmiljøet.

Ifølge ph.d.-stipendidat Yun Ladegaard mangler mange ledere viden og kompetencer til at identificere problemerne, der fører til et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Vi skal lære at forstå, hvilke arbejdsvilkår, der fører til sygemeldinger. Det er for simpelt at tro, at det kun handler om arbejdspres. Det handler også om uklare forventninger, modsatrettede krav, og om at der nogle steder findes en arbejdskultur, hvor man konkurrerer mod hinanden, hvilket kan resultere i en usund kultur, hvor man holder nogen ude i stedet for at hjælpe og støtte hinanden,« siger Yun Ladegaard.

Hun tilføjer, at den nyeste forskning viser, at dårlig ledelse og at blive uretfærdig behandlet på sin arbejdsplads er vigtigere faktorer for, om man udvikler en depression end et stort arbejdspres.

»På universitetet skal man eksempelvis både forske, undervise og publicere, men du bliver måske ikke belønnet for at levere en stor undervisningsindsats,« siger hun og tilføjer, at konsekvenserne af de mange midlertidige ansættelser i universitetsverdenen også er noget, man burde undersøge.

Føler sig dårligt behandlet

Undersøgelsen viser netop også, at medarbejderne med en psykisk arbejdsskade er mest kritiske over for arbejdspladsens håndtering af deres sygdom.

Kun 27 procent af dem med psykisk arbejdsskade følte sig godt behandlet af deres arbejdsgiver.

Det var tilfældet for 42 procent af medarbejderne med en ryglidelse og 59 procent, der havde anmeldt en arbejdsrelateret hudsygdom.

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er antallet af anmeldte psykiske erhvervssygdomme som følge af eksempelvis stress og mobning steget med hele 51 procent i perioden 2010-16.

Usikre tal på KU

Den seneste arbejdsskadestatistik fra KU viser, at der var 162 arbejdsulykker i 2016.

Erhvervssygdomme, som psykiske arbejdsskader hører under, bliver derimod ikke registreret af universitetet, da de normalt bliver anmeldt af den ansattes egen læge, og man ikke har pligt til at give arbejdspladsen besked.

KU’s statistik over brugen af den gratis psykologiske rådgivning, som alle ansatte kan benytte sig af, viser at 479 ansatte fik bistand i  2016. Det er en stigning på ca. 1,5 procent i forhold til året før

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste