Tre forskere får 180 millioner til at løse verdensomspændende sundhedsproblemer

Tre forskere fra Københavns Universitet har tilsammen modtaget 180 millioner kroner gennem Novo Nordisks årlige Challenge Program.

Hvert år uddeler fonden op til 360 millioner kroner, som de fordeler på seks bevillingsmodtagere, der hver får 60 millioner kroner gennem programmet. Hvert år skifter programmet mellem hvilke forskningsområder der kan modtage bevillinger. Årets temaer er proteinkemi, leversygdommen NASH og fedme. To af KU’s professorer har modtaget fondsmidler til at forske i feltet proteinkemi, mens den sidste bevillingsmodtager fra KU forsker i fedme.

Pengene uddeles for at fremme arbejdet med at tackle nogle af verdens største sundhedsproblemer gennem en større og bedre forståelse af problemerne, og de tekniske løsninger på dem.

Dna-ændringer forårsager sygdom

De to professorer der har modtaget penge til at forske videre i proteinkemi, er fra Biologisk Institut.

Professor Kresten Lindorff-Larsen skal stå i spidsen for projektet ‘PRISM: Protein Interactions and Stability in Medicine and Genomics’. PRISM bliver navnet på et center der har til formål at forstå – og i sidste ende forudsige, hvordan ændringer i dna kan forårsage sygdom. Centeret vil især fokusere på, hvad der sker, når mutationer forårsager ændringer i cellens proteiner og dermed gør dem ustabile eller ude af stand til at binde til deres rigtige partnerproteiner.

Blandt Kresten Lindorff-Larsens medansøgere er forskere fra både Cambridgde, København og University of Washington.

Proteinkemi er et splinternyt støtteområde for Novo Nordisk Fonden, og foruden Kresten Lindorff-Larsens forskningsprojekt har professor Birthe Brandt Kragelund modtaget 60 millioner kroner til seks års forskningsarbejde.

Proteinkemi: form og funktion

Professor Birthe Brandt Kragelund arbejder også til dagligt på Biologisk Institut. Hendes projekt ‘REPIN – Rethinking Protein Interactions’ skal arbejde videre med en virkelighedændrende opdagelse forskere i proteinlaboratorier verden over gjorde for få år siden.

I årtier har man, i biologi- og kemitimerne undervist i, at form og funktion hænger uløseligt sammen, men opdagelsen af, at 30-40% af alle de proteiner, der dannes i cellerne, ikke formes i velkendte strukturer, men er dynamiske og kan have mange forskellige former, vendte forskernes virkelighed på hovedet og tog den sikre sammenhæng mellem form og funktion fra dem.

Der er endnu ikke mange forskere der forstår, hvad dette paradigmeskifte har af betydning for vores forståelse af hvordan kroppen fungerer, og lige så vigtigt – hvordan sygdomme udvikles i den. Birthe Brandt Kragelunds center skal arbejde med lige præcis disse banebrydende proteiner – de foldede og uordnede proteiner som man for 20 år siden slet ikke anede eksisterede.

Fedmeforskning

Den sidste, og tredje bevilling, der er givet til en KU-forsker er ikke gået til forskning i proteinkemi, men i forskning i den fedmeepidemi man i mange, især vestlige, lande kæmper med.

Professor Romain Barrès, der har sin daglige gang på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research skal arbejde med forståelse af fedme på det cellulære niveau. Han vil arbejde med at kaste nyt lys over relevansen af fedme- eller diætinducerede epigenetiske ændringer i sædceller i forhold til udvikling af metabolisk dysfunktion blandt børn, og han arbejder altså videre med sammenhængen mellem overvægtige fædres påvirkning på deres børns metabolisme.

Projektet ‘Ancestral Causes of Obesity: Understanding Epigenetic Transmission by Spermatozoa’ har ligesom de to andre forskningsprojekter også modtaget 60 millioner kroner.

Der er åben konkurrence om de store bevillinger fra Novo Nordisk fondens Challenge program, og alle der indsender deres forskningsprojekt er således med i konkurrencen. Challenge Programmet blev etableret tilbage i 2013, og de første bevillinger blev uddelt året efter.