Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Trods nedlukning er studerende blevet krænket: »Jeg må sgu tilstå, at jeg synes, tallene er høje«

I en ny undersøgelse svarer 12 procent af de studerende, at de har oplevet krænkelser i et år, der har været præget af hjemsendelser og selvstudie. Studenterrådgivningen vil gøre det lettere for studerende at få hjælp.

12 procent. Så mange studerende har ifølge en ny undersøgelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet oplevet sexistiske kommentarer, uønskede kys og berøringer eller uønskede seksuelle kommentarer på deres videregående uddannelse i løbet af et år.

Knap en tredjedel af alle studerende på de videregående uddannelser har deltaget i undersøgelsen. Hvis den er repræsentativ for samtlige studerende på de videregående uddannelser, svarer det til, at 33.000 studerende har oplevet sexisme eller uønsket seksuel opmærksomhed på deres uddannelse.

De studerende svarer i undersøgelsen, at sexismen i langt overvejende grad kommer fra medstuderende. Men 18 procent af kvinderne og 11 procent af mændene svarer, at de har oplevet verbal sexisme fra deres undervisere.

Jeg tænker, at det må være en rimelig formodning, at de tal, der er registreret i rapporten ville have været højere, hvis der ikke var lockdown.

Thomas Braun, direktør, Studenterrådgivningen

Hvor ansatte på Københavns Universitet kan henvende sig anonymt til KU’s ordning for psykologisk rådgivning, opfordrer universitetet i sine retningslinjer de studerende, der har været udsat for krænkende oplevelser til at »tale med f.eks. andre studerende om det«.

LÆS OGSÅ: Nye krænkelsesregler på plads – Københavns Universitet blev enigt med sig selv

Derudover kan studerende henvende sig i fortrolighed til deres studievejledning eller til KU’s studenterambassadør. Ingen af dem kan dog tilbyde psykologisk rådgivning, men studenterambassadøren kan tilbyde »hjælp til at kende dine muligheder og til hvordan du klager,« som det lyder af hjemmesiden.

Corona-krænkelser

Hos Studenterrådgivningen, der er en landsdækkende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, som yder gratis social- og psykologhjælp til de studerende på landets videregående uddannelser, er direktør Thomas Braun »overrasket« over omfanget af sexisme på de videregående uddannelser, som ministeriets undersøgelse dokumenterer.

»Jeg må sgu tilstå, at jeg synes, tallene er høje. Jeg er overrasket over, at de er så høje, og jeg kunne virkelig ønske, at de ikke var det«, siger Thomas Braun.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

I undersøgelsen er de studerende blevet spurgt til deres oplevelser med sexisme på studiet i løbet af det seneste år. I den periode, hvor de studerende svarede på spørgeskemaet, havde de været hjemsendt fra studiet i mellem seks og ni måneder.

»Det er jo fuldstændig oplagt, at det vil være sådan, at når den fysisk kontakt er stærkt reduceret, så er muligheden for fysiske krænkelser også reduceret. Jeg tænker, at det må være en rimelig formodning, at de tal, der er registreret i rapporten ville have været højere, hvis der ikke var lockdown,« siger Thomas Braun.

Nyt tilbud fra 1. august

Siden 2019 har Studenterrådgivningen drevet et tilbud til studerende på landets kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Tal Trygt hedder det særlige tilbud for studerende, der været udsat for krænkelser, og som Studenterrådgivningen fra 1. august breder ud til alle studerende på landets videregående uddannelser.

Med Tal Trygt-ordningen kan de studerende henvende sig til Studenterrådgivningen og tale deres oplevelse igennem med en psykolog. I første omgang får den studerende tilbudt en telefonisk samtale højst to hverdage efter henvendelsen. Hvis rådgiveren sammen med den studerende efter den samtale vurderer, at der er behov for det, bliver man tilbudt et samtaleforløb hos Studenterrådgivningen.

Forskelsbehandling

Ud over sexisme har undersøgelsen spurgt til de studerendes oplevelse af forskelsbehandling. Det har hver 10. studerende oplevet, fx på grund af seksuel orientering, religion, køn, etnicitet eller handicap.

Læs hele undersøgelsen her 

Selv om ordningen er et såkaldt korttidsterapeutisk tilbud, er der ikke nogen begrænsning på, hvor mange samtaler Studenterrådgivningen kan tilbyde. Det kommer altid an på rådgiveren og den studerendes vurdering.

At ordningen nu udbredes er ikke en reaktion på den nye undersøgelse – i hvert fald ikke direkte.

»Vores tilbud er en reaktion på den bevidsthed som mange af os har fået oven på #MeToo. Vi har fået en klar oplevelse af, at der finder krænkelser sted i alle samfundets formelle og uformelle magtrelationer, også i uddannelsessystemet. Så mit bedste bud er, at ministeriets undersøgelse og vores handlinger begge er udtryk for, at vi forholder os til den bevidsthed, vi har fået om det her i løbet af de seneste år,« siger Studenterrådgivningens direktør.

Ikke nok i sig selv

Thomas Braun er meget opmærksom på, at Tal Trygt-ordningen er et ‘reaktivt’ tilbud. Et samtaleforløb kan måske hjælpe den studerende med at bearbejde en ubehagelig oplevelse, men det ændrer ikke noget ved den kultur, der ligger til grund for, at de studerende ringede ind i første omgang. At tilbuddet overhovedet er nødvendigt, er ifølge Thomas Braun »et vidnesbyrd om en kultur som burde være anderledes.«

Derfor samarbejder de også med uddannelsesinstitutionerne:

»Den ekstra krølle i forhold til Tal Trygt er, at de sager som de studerende, der er blevet krænket, bringer ind, sjældent er soloulykker, hvis man kan sige det sådan. Forstået på den måde, at de ofte bærer vidnesbyrd om en studiekultur, der ikke er som den burde være. Derfor tilbyder vi de studerende at finde et format som de kan se sig selv i, hvor deres viden og deres oplevelser formidles tilbage til uddannelsesinstitutionen, så den også kan handle på det.«

Det er rigtig vigtigt at sige, at hvis man vil have greb om det her, så kræver det ledelsesinitiativer.

Thomas Braun, direktør, Studenterrådgivningen

Ordningen opstod i første omgang på baggrund af en henvendelse fra Kulturministeriet i kølvandet på en række sager om seksuelle krænkelser på de kunstneriske uddannelser, der ligger under deres ministerium. Men Thomas Braun siger:

»Det er vigtigt at sige, at det her ikke var Kulturministeriets eneste indsats. Som jeg forstår det, gik de via deres rektorforening rimelig grundigt til værks og satte en masse forebyggende foranstaltninger i gang. Så man ikke skulle vente på at de studerende oplevede noget dårligt og henvendte sig til os, og vi så kunne vende tilbage til uddannelserne. Vores tilbud er et supplement til de indsatser, de i forvejen lavede.«

Derfor skal uddannelsesinstitutionerne ikke se udbredelsen af ordningen som en invitation til at hvile på laurbærrene.

»Det er rigtig vigtigt at sige, at hvis man vil have greb om det her, er det noget, man skal gøre up front. Og det er noget, som jeg vurderer vil kræve ledelsesinitiativer på de enkelte uddannelsesinstitutioner«, siger Thomas Braun.

Artiklen er opdateret med en faktaboks den 17. juni.

Seneste