Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Nye krænkelsesregler på plads – Københavns Universitet blev enigt med sig selv

Krænkelsesdebat — De nye retningslinjer om krænkende adfærd på landets største universitet lægger vægt på, at folk skal tænke sig om og sige fra.

Efter i et års tid at have drøftet sagen heftigt har medarbejdere og ledelse enedes om et sæt regler til håndtering af krænkende adfærd, der måske kan bevirke, at Københavns Universitet kan undslippe rollen som fikspunkt i den offentlige debat om minoriteters rettigheder, hensyntagen og såkaldt krænkelseskultur.

Regelsættet fastslår, at Københavns Universitet ikke accepterer – og at studerende og ansatte har ret til at sige fra over for – »mobning, seksuel chikane eller andre adfærdsformer, som krænker medarbejdere og studerende.«

LÆS OGSÅ: 86 ansatte på Københavns Universitet har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed det seneste år

Fremgangsmåde: koldt vand i blodet

Desuden giver regelsættet anvisninger til personer, der mener at være blevet krænket. Kort sagt: De skal for det første sige fra i situationen, står der. Og så skal de tale med andre om det skete og eventuelt gå til deres chef.

For ledere gælder, at de som det første skal sørge for at afdække omstændighederne bag en melding om krænkende adfærd. Først senere kan det komme på tale at igangsætte en regulær sag.

LÆS OGSÅ: Kend dine krænkelsesbegreber med Uniavisens ordbog

Det nye regelsæt – som kan læses her – erstatter et sæt regler, der efter deres vedtagelse i 2018 skabte røre.

Særlig ballade medførte denne sætning:

»Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.«

Vendingen affødte en dyb offentlig diskussion af, om en krænkelse virkelig er et spørgsmål om, hvad en enkelt person måtte føle, eller om der ikke snarere bør være kølige kriterier for, hvad der er okay, så alle ved, hvad der gælder, og hvordan de bør opføre sig.

LÆS OGSÅ: Studerende: Vi bliver tvunget til at krænke minoriteter i undervisningen

Debatten handlede også om, og i hvilken grad, krænkelser kan være brud på normer om mangfoldighed og inklusion eller krænkelser af flertallets traditioner og vaner. Må man fx klæde sig ud som en minoritet? Må man fx bruge politisk ukorrekte udtryk i sin undervisning?

Ifølge Arbejdstilsynet begynder det stadig med en oplevelse

I de nye regler findes sætningen om oplevelsen af at være krænket ikke.

I stedet henviser Københavns Universitet nu direkte til Arbejdstilsynets generelle vejledning om krænkende adfærd.

LÆS OGSÅ: Inkluderende tiltale: Undervisere på Humaniora opfordres til at bruge kønsneutrale betegnelser

Arbejdstilsynet siger så til gengæld, at, ja, det er faktisk den enkeltes oplevelse, der er udgangspunktet. I tilsynets regler står:

»Det er uden betydning, om handlingerne er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke. Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central.«

Men det betyder ikke nødvendigvis, at øvelsen med at finde på nye regler på Københavns Universitet har været forgæves. Debatten har været fremmende for dialogen på universitetet, og det nye regelsæt betoner, at alle har ansvar for at fremme en god universitetskultur. De siger:

»Medarbejdere, ledere og studerende har en fælles opgave med at fremme en kultur, som ikke blot ansporer til åben og kritisk akademisk diskussion, men også bygger på inklusion og respekt.«

LÆS OGSÅ: Hvordan holder man krænkelsesfri rustur i 2019?

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste