Tusind år gamle pergamenter sladrer om de dyr, der lagde hud til dem

I 2016 udviklede bioarkæologen Matthew Collins en ny metode til at analysere prøver med oldgammelt protein fra fx dyr eller genstande, der er op til 3,8 millioner år gamle. Mens man tidligere har brugt dna til at undersøge gamle genstande eller knogler, har Collins’ metode bevist, at protein kan overleve mere end 10 gange længere – og dermed bruges til at give os ny viden om forhistorien.

Både dna og proteiner nedbrydes over tid, men dna-kæder nedbrydes ti gange hurtigere end proteiner.

»Jeg er interesseret i, hvad oldgamle proteiner kan fortælle os om, hvordan mennesker levede for tusindvis og endda flere millioner år siden. Dna kan ikke overleve så længe, men det kan proteiner faktisk,« siger Matthew Collins, der siden 2016 har været ansat som Niels Bohr professor på Naturhistorisk Museum.

Opsigtsvækkende resultater

Proteiner der er bevaret igennem flere millioner år, har vist sig at være et banebrydende materiale inden for arkæologien. Og de har hjulpet Matthew Collins til at låse nogle af fortidens døre op.

I et af sine forskningsprojekter har Matthew Collins og hans samarbejdspartnere fx brugt proteiner til at bevise, at folk i stenalderen drak mælk. Ved at undersøge proteiner i nogle af de krukker, som mælken blev opbevaret i, kunne Collins og hans team fastslå, at stenaldermennesket både drak fåre- og komælk.

»Vi ved ikke helt, hvordan det hænger sammen, da mennesker ikke skulle have været i stand til at drikke komælk for 5.000 år siden. Det er en mutation i vores genom, der gør, at vi kan drikke mælk i dag – og den mutation var ikke opstået i stenalderen. Så det er en overraskende opdagelse,« forklarer Matthew Collins.

16,8 millioner fra ERC

I april fik Matthew Collins 16,8 millioner fra Det Europæiske Forskningsråd til at forske i tusindvis af gamle pergamenter. Projektet, der hedder Beasts to Craft, skal undersøge den historiske sammenhæng mellem mange hundrede års husdyravl og fortidens nedskrivninger på pergament (dyreskind) fra 500-1900-tallet.

Vi skal undersøge hvad proteinerne afslører om den måde, man holdt husdyr på, men også hvilke håndværkstraditioner, der var på den tid

Matthew Collins, professor i bioarkæologi

Beasts to Craft-projektet bliver et samarbejde mellem flere forskellige faglige specialister som bioarkæologer, biokemikere, konsevatorer og historikere. Matthew Collins betegner de mange tusinde pergamenter som zoologiske molekylærarkiver, der indeholder masser af hidtil overset information.

»Vi skal undersøge hvad proteinerne afslører om den måde, man holdt husdyr på, men også hvilke håndværkstraditioner, der var på den tid. Det bliver sammenholdt med historikere og skrifteksperter, der skal analysere de fortællinger, der står står nedskrevet på pergamenterne. Så det kommer til at give os et helt nyt indblik i, hvordan man levede dengang,« siger Matthew Collins, der går i gang med projektet med sin forskningsgruppe næste forår.

Masser af spørgsmål

Endnu ved Matthew Collins ikke, hvad der kommer ud af projektet. Men han håber, at forskningsholdet ved analysen af pergamenterne får svar på, hvordan fortidens husdyr udviklede sig genetisk.

Vi håber at få mere viden om, hvordan husdyravl og husdyrbrug gennem tiden har ændret dyrene genetisk og avlsmæssigt

Matthew Collins, professor i bioarkæologi

»Der har været tegn på, at man allerede for flere tusinde år tilbage avlede husdyr for at få nogle bedre racer. Og vi håber at få noget mere viden om, hvordan husdyravl og husdyrbrug gennem tiden har ændret dyrene genetisk og avlsmæssigt. Vi ville for eksempel kunne se på pergamenterne, hvornår dyrene bliver federe, fordi det gør kvaliteten af pergamentet dårligere,« siger Mathew Collins.

Pergamenterne kan både afsløre information om dyrenes livsvilkår, skindkvalitet og eventuelle sygdomme. Og det er med til at gøre os klogere på, hvordan datidens mennesker levede og holdt husdyr.

»Vi vil også få ny viden om, hvordan de holdt husdyr, og hvad de brugte dem til, men også om der var udbrud af dyresygdomme på det tidspunkt. Og sammenholdt med de infomationer, som skrifteksperterne og historikerne får fra det, der står på pergamenterne, er det en kæmpe skat af ny viden. Vi ved endnu ikke præcis, hvad vi finder frem til, men vi ved, at der er en masse informationer og data gemt i alle dokumenterne. Måske finder vi frem til helt nye erkendelser om datidens livsvilkår.«