Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
SO-ME - KU-forsker oplever stor succes på de sociale medier. Med et enkelt tweet kan man få 500 downloads på sin artikel. Desværre er der ganske få, der er gode til at bruge Twitter, mener en succesfuld Twitterbruger og -konsulent.
»Denne her nørdetekst har fået over 500 #downloads.« skriver Lektor fra HUM, Sune Auken forundret på sin Twitter.
Nørdeteksten, som Auken omtaler, er en kommentar til hans afhandling om kristendom, historie og mytologi i Grundtvigs værker. Med et link på facebook opnår artikler gennemsnitligt tre downloads blandt Sune Aukens 1.069 venner. På Twitter, hvor han kun har 155 følgere, er antallet af downloads ofte trecifret.
Det er ikke fordi, Sune Auken er erfaren på twitter. Tværtimod. Han betegner sig selv som absolut amatør og har blot konstateret, at mediet viser sig at være ubegribelig effektivt til at dele videnskabelige artikler.
Sune Auken har dog nogle bud på hvorfor. Twitter er et hurtigt medie, bemærker han:
»Man ser tåbelig ud, hvis man poster den samme tekst fire gange på en uge på Facebook, men på Twitter er det næsten for lidt,« siger han.
En af de (deltids-)KU-ansatte, som høster stor popularitet på twitter er Benjamin Rud Elberth. Ud over at undervise i kurset “Kommunikation 2.0” rådgiver han virksomheder organisationer i digitale strategier fra kommunikationsbureauet GeelmuydenKiese, blandt andet om at tweete bedre.
Benjamin Rud Elberth mener, at der er ligger et potentiale i Twitter: »Der er masser af de forskere, der ville kunne sætte sig på dagsordener i medierne, hvis de satte sig ind i, hvordan man gør,« mener han. »Desværre er der ganske få, der er gode til at bruge det.«
Benjamin Rud Elberth er et eksempel på, at man kan nå langt på twitter. Men han er også et eksempel på, at det tager tid. Hans egen Twitter-konto har taget syv-otte år at oparbejde, siger han.
Mange private konsulentfirmaer har specialiseret sig i at lære forskellige faggrupper kunsten at beherske en Twitterprofil. Jeff Blaavand er ejer af socialemedier.dk. Han fortæller, at han godt kan mærke en større efterspørgsel blandt forskere.
»Vi har haft tre medarbejdere fra Aalborg Universitet på kursus med netop det formål at sprede deres professorers artikler, udgivelser og undersøgelser,« siger han.
Også internt på KU bliver der udbudt kurser i Twitter. De udbydes blandt andet af ITMEDIA, som er det Humanistiske Fakultets afdeling for brug og udvikling af medier og teknologi. Kurserne udbydes, hvis der er efterspørgsel på dem, siger E-læringskonsulent Annette Pedersen. Dog er det et stykke tid siden, der sidst er blevet holdt kursus i netop Twitter.
Lektor Sune Auken deler sine artikler fra sin personlige profil. Men fra KU’s officielle konti bliver der også publiceret mange nyheder om forskning. Et fakultet, som har sat stort ind på Twitter er SCIENCE.
Twitterprofilen blev oprettet ud fra den tanke, at rigtig mange Twitterbrugere er journalister. SCIENCE ser det som en måde at nå dem på, så fakultetets forskning kan tiltrække mere opmærksomhed, siger webredaktør på fakultetet, Signe Rosendal Rasmussen.
Selv om man på SCIENCE ikke har haft mulighed for at måle konkret, om Twitterprofilen har gjort forskningen på fakultetet bredere kendt, har man mærket en positiv tendens:
»Vi kan se, at vi i stigende grad nævnes i relevante samtaler på Twitter og særligt nogle af vores tweets når relativt langt ud, fx via retweets,« siger Signe Rosendal Rasmussen.
SCIENCE bruger dog Twitter anderledes, end Sune Auken bruger sin personlige profil. I de nyheder, der lægges på fakultetets profil, følger der ikke altid links til selve artiklen i det videnskabelige tidsskrift, fortæller Signe Rosendal Rasmussen:
»Mange af de forskere vi følger, linker direkte til deres videnskabelige artikler, når de tweeter om deres forskning. Umiddelbart vil jeg gætte på at det er to forskellige målgrupper, vi henvender os til.«
uni-avis@adm.ku.dk