»Tyngdekraftens eksistens burde ikke være op til politisk debat«

»Videnskaben er i fare, og der skal gøres noget, hvis den skal beskyttes.«

Sådan siger Ian Bearden, fysiker og professor på KU, som er med til at arrangere Copenhagen March for Science, der afholdes 22. april, samtidig med lignende begivenheder i 395 andre byer verden rundt.

Han håber, så mange som muligt – både forskere, studerende og almindelige borgere – vil slutte sig til marchen:

»Vi er nødt til at råbe højt nok, så alle – inklusiv de mest uoplyste politikere – lytter til vores besked: vi kræver evidensbaseret politiske beslutninger og at politikere fra begge fløje erkender virkeligheden. Erkender fakta.«

Videnskaben er truet

Ian Bearden kan stadigvæk huske, hvornår han blev forelsket i videnskaben: han var fire år gammel, og han så Neil Armstrong gå på månen. »Jeg var dybt fascineret af den amerikanske rumprogram,«  siger han. Det var en følelse, som blev endnu stærkere, da han opdagede Cosmos: A Personal Voyage, en TV-serie lavet af den amerikanske astronom Carl Sagan.

»Den viste mig nye verdener. Det var der, min skæbne blev afgjort.«

Han blev født og voksede op i USA. Som 28-årig – efter have fået en bachelor på Hendrix College samt en kandidat og en ph.d. fra Purdue University i atomfysik – følte Ian Bearden, at tiden var inde til at prøve noget nyt.

»Jeg begyndte at lede efter en postdoc-stilling udenfor USA, og så fandt jeg Nils Bohr Instituttet.«

Jeg ønsker at efterlade mine børn en verden de kan live i. De skal kunne trække vejret og drikke. Og jeg vil ikke have, at de drukner.

Ian Bearden, professor MSO i eksperimentel subatomar fysik

Ved et pudsig sammentræf mødte han en dansk kvinde til en fest senere samme dag. Det var i 1993, og Ian Bearden har boet i Danmark lige siden. Adspurgt hvorfor han blev involveret i March for Science, svarer han prompte:

»Jeg ønsker at efterlade mine børn en verden de kan leve i. De skal kunne trække vejret og drikke. Og jeg vil ikke have, at de drukner.«

Meget apropos, så er spørgsmålet om, hvor meget af Danmark, der vil blive slugt af stigende havvandstand forårsaget af klimaforandringer (og hvor hurtigt det kommer til at gå), noget, som videnskaben skal give os svar på. Men hvorfor mener Ian Bearden, at sine børn, videnskab og os alle sammen er i fare?

»Fordi nogle politikere ser stort på den videnskabelige konsensus og ekspertise, uden at det får konsekvenser. Fordi nogle af dem selv kan vælge, hvilke fakta, de gerne vil tro på, og hvilke, de ikke vil tro på. Men fakta – f.eks. at tyngdekræften eksisterer – burde ikke være op til politisk debat. Hvordan man vælger at forholde sig til fakta, er til politisk debat, men ikke det faktum, at de er fakta.«

‘Alternative fakta’ er decideret løgn

Et klart eksempel på en politiker, der benægter fakta, er ifølge Ian Bearden den 45. amerikanske præsident, Donald Trump, som har kaldt den globale opvarmning for »et dyrt fupnummer«, som er »skabt af og for kineserne«.

Trump er ikke alene i den amerikanske regering om at benægte den videnskabelige konsensus: Scott Pruitt, den nyudnævnte chef for det amerikanske miljøagentur EPA, mener ikke, at menneskelig aktivitet er »den primære kilde til den globale opvarmning, som vi ser«. Det til trods for, at man på NASAs egne hjemmeside kan læse, at »97 procent eller mere af de klimaforskere, som aktivt publicerer videnskabelige artikler, er enige om, at udviklingen mod et varmere klima det sidste århundrede med alt overvejende sandsynlighed er menneskeskabt.«

Vi – forskerne – har holdt os tilbage fra at deltage i den offentlige debat alt for længe.

Som Ian Bearden siger: ’alternative fakta’ er ”decideret løgn”. Og han mener, det er farligt, når magtfulde mennesker tror på den slags.

»Det svarer til, at man står midt på en motorvej og siger, at biler er skyer. Men biler er ikke skyer, og på et tidspunkt bliver vi ramt, med mindre vi flytter os. På samme måde vil vi – hvis vi ikke gør noget – blive ramt af de farer, der er forbundet med klimaforandringer: stigende vandstand, flere tilfælde af tørke og hedebølger, samt en faldende PH-værdi i havet, så det bliver mere surt.«

Et lignende eksempel, om end mindre ekstremt, eksempel finder Ian Bearden i den danske uddannelsesdebat.

»Hvis man ser på de seneste politiske uddannelsesreformer, så var debatten omkring dem rent politisk og tog ikke hensyn til de ting, som er målbare, og som faktisk virker. De kom i anden række i forhold til politisk ideologi.«

Et af March for Sciences vigtigste principper er ifølge marchforscience.com, at »politiske beslutninger … skal gøre brug af peer-reviewed evidens og videnskabelig konsensus – ikke personlige meninger eller bekendtgørelser«.

En demonstration for alle

Ian Bearden håber, at alle – uanset politisk ståsted – har lyst til at deltage i March for Science.

»Fakta og viden er en vigtig del af den offentlige debat. Vi – forskerne – har holdt os tilbage fra at deltage i den offentlige debat alt for længe. De almindelige borgere bør gå med og kræve, at beslutningstagere ikke ser stort på forskningsresultater, som er delvist finansierede af vores skattekroner. Og de studerende, ja, det her handler jo også om deres fremtid. Jeg håber også, de er der. Alle, hvis liv påvirkes af videnskab, bør deltage.«

Ian Burden håber, at antallet af deltagere i marchen er så stort, at politikere bliver nødt til at tage stilling til den.

»Jeg håber, at vi er så mange, at de ikke kan sidde os overhørig. Der er allerede marcher planlagt i mere end 300 byer, så de kan ikke bare afvise os som ”en flok tosser”. Mit håb er i bund og grund ret enkelt: at gøre folk mere opmærksom på situationen.«

March for Science afholdes d. 22. april i Tokyo, Busan, Dublin, London, Hamborg, Geneve, Paris, Rom, Warszawa, Cape Town, Oslo, Stockholm, Montreal, Washington DC, København og 381 andre byer. Læs mere på den officielle Facebook side for March for Science Danmark – København.