Uddannelse som eksportvare

Det skal være slut med det gratis tag-selv-bord af uddannelser i Danmark. I hvert fald hvis man kommer fra lande uden for EU og EØS.

Studerende fra universiteter der har udvekslingsaftaler med KU, vil dog fortsat kunne gå på universitetet i Danmark uden at betale. Dem der skal gribe til muffen er typisk studerende fra Asien, Afrika og Sydamerika.
Betalingsuddannelse var for bare et par år siden et fyord.

I dag er det en realitet. Regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er enige om at fri prissættelse på danske uddannelser i udlandet vil øge konkurrencen universiteterne imellem.
Og det skulle så til glæde for os alle skabe bedre uddannelser.

»Betalingen i sig selv vil ikke give bedre kvalitet eller flere penge, men når universiteterne skal ud og markedsføre deres uddannelser, vil de helt automatisk blive nødt til at kigge nærmere på sig selv, og det tror jeg vil tilføre universiteterne noget nyt,« forklarer Socialdemokraternes forskningsordfører, Lene Jensen.

Uddannelse som eksportvare
Efterspørgslen på uddannelse er stor. I dag er der cirka en million studerende på udenlandske universiteter. Det tal ventes stige til 2,6 millioner i år 2020.

Især i befolkningsrige lande som Indien og Kina har økonomisk vækst skabt et stort behov for uddannelse. Og det skaber store forventninger til værdien af det internationale uddannelsesmarked.

»I dag er det sådan at resten af samfundet finansierer uddannelsessystemet. Om 15 år kan vi måske komme i den
situation at uddannelsessystemet er med til at finansiere resten af det danske samfund,« siger professor Jørgen Ør-strøm Møller der er ambassadør i Singapore, til LO’s Ugebrev.

Han tror at fortjenesten på at lade udlændinge betale for studieophold vil starte en god cirkel fordi de danske universiteter vil få råd til at hyre
superprofessorer som så igen vil tiltrække flere nye studerende.

Helt så optimistisk er leder af Det Internationale Kontor på KU, John E. Andersen, ikke. Han har været formand for den arbejdsgruppe i Rektorkollegiet der i juli måned kom med en række anbefalinger til hvordan universiteterne skal sætte pris på deres varer.

Han forventer ikke at Københavns Universitet kommer til at tjene mange penge på uddannelser i udlandet.

»Der vil måske være penge at tjene på uddannelse inden for it, ingeniørvidenskab og handel. For Københavns Universitet vil det mere blive et spørgsmål om at brande vores navn i udlandet end om at tjene penge.

Det er på flere måder uheldigt hvis universiteterne må basere deres virke på indtjening fra betalingsstuderende,« siger John E. Andersen og fortsætter:

»I øvrigt viser erfaringer fra udlandet at betalingsuddannelse ikke betyder flere penge til universiteterne. Når der bliver indført brugerbetaling, skærer staten ned for midlerne til universiteterne så det økonomisk set bliver status quo.«

Dansk er for dyrt
Men Danmark kan meget vel gå hen og få et problem i forhold til at skulle sælge sine uddannelser i udlandet, mener John E. Andersen.

»Normalt ville man se på markedsprisen på et produkt eller en ydelse for, som amerikanerne siger, ‘not to prize yourself out of the market’. Men med uddannelserne gør vi det omvendt. Her skal uddannelserne som minimum koste det samme som det taxameter vi får fra staten til en bestemt uddannelsesplads.

Derfor frygter jeg at det bliver så dyrt at læse i Danmark at vi simpelthen ikke kan tiltrække de studerende eller konkurrere med andre universiteter på uddannelsesmarkedet,« siger John E. Andersen.

Ud over udgifter til selve undervisningen kommer prisen på administration og husleje, og den kan variere meget fra studie til studie. Arbejdsgruppen fra Rektorkollegiet har derfor også anbefalet at det bliver op til det enkelte universitet at bestemme prisen på deres uddannelser.

Men det haster med at få reglerne på plads. Langt de fleste universiteter har allerede trykt næste års reklamer rettet mod udenlandske studerende dog uden prisliste.

Overskud til ulande
Hvis universiteterne skulle tjene penge på uddannelse, så er der bred enighed om blandt andet at bruge dem på at oprette stipendier til nogle af de studerende fra den tredje verden der bliver ramt af reglen om betaling.

Langt de færreste studerende fra den tredje verden vil
formentlig kunne betale 25.-50.000 kroner for et semester. Og den pulje af stipendier der fulgte med den nye lov, vil langt fra dække antallet af studerende fra den tredje verden der nu må blive hjemme, mener Hans Raun Iversen.

Han står for et af de engelsksprogede kurser på teologi der igennem tyve år har trukket unge fra hele verden til.

»Dem der skal til at betale for vores uddannelser, er dem der absolut ikke kan betale,« siger Hans Raun Iversen.

Det giver ingen mening at lave udvekslingsaftaler med de fleste universiteter i den tredje verden fordi universiteterne har alt for
få ressourcer til at oprette kurser for udenlandske studerende, mener Hans Raun Iversen.

Tilbage står muligheden for at sponsorere de studerende enten via offentlige eller private legater eller fonde.

»Men i dag har vi ikke et eneste legat til studerende fra den tredje verden. Det er sørgeligt at det kun skal handle om penge. Holdene i Kirke og Kultur på Teologi fortsætter sikkert med andre studerende, men det er utroligt lærerigt med et større udsyn til verden end den mainstream globalisering giver os.

Vi skubber de studerende fra os som måske har det største behov for uddannelse og udlandsophold ved at indføre brugerbetaling,« mener Hans Raun Iversen.

Med kort eller kontant?

• Studerende fra universiteter uden udvekslingsaftaler med Danmark der kommer fra lande uden for EU og EØS, skal fra næste år betale for at uddanne sig Danmark.

• De internationale studerende der bliver ramt, kommer primært fra Asien og Afrika.

• Betalingsuddannelse vil primært finde sted på overbygningsfag

• Prisen på et semester skal dække alle universitetets udgifter til det pågældende kursus.

• Universiteterne skal frit kunne fastsætte prisen for uddannelse.

• De studerende skal have pengene tilbage hvis de ikke får opholdstilladelse.

Kilde: Kort og kontant. Håndtering af udenlandske betalingsstuderende og markedsføring af danske uddannelser i udlandet. Rektorkollegiets arbejdsgruppe om studieafgifter, juli 2005