Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Underskud vendt til overskud – så hvorfor spare yderligere 200 millioner, spørger medarbejdere

ÅRSREGNSKAB 2016 – Det budgetterede underskud på 132 millioner kroner ender i stedet med et plus på 80 millioner. Alligevel skal KU spare 200 millioner kroner. Hvorfor, spørger medarbejdere.

Flere medarbejdere sætter nu spørgsmålstegn ved, om det var nødvendigt at afskedige så mange af deres kolleger i begyndelsen af 2016, da der skulle skæres 300 millioner kroner.

I alt 437 stillinger blev nedlagt ved frivillige fratrædelser og afskedigelser, blandt andet fordi ledelsen forudser en voldsom nedgang i indtægterne frem mod 2020.

Der er derfor varslet besparelser på yderligere 200 millioner kroner.

KU sparer op

Men den seneste økonomiske prognose viser, at 2016 ender med et overskud på 80 millioner kroner. Ledelsen forventede ellers et minus på 132 millioner kroner.

Det vækker undren hos flere medarbejderrepræsentanter i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), hvor ledelsen og medarbejderne diskuterer spørgsmål, som er fælles for hele universitetet.

Også de næste tre år budgetterer KU med overskud på henholdsvis 101 millioner i 2017, 25,9 millioner i 2018, 23 millioner i 2019, og så budgetteres et underskud på 4,2 millioner kroner i 2020.

Den fleksible egenkapital, som kan betragtes som universitetets opsparing, vil dermed nå op på 821 millioner kroner i 2019.

Målsætningen er, at den skal være på 7,5 procent af omsætningen, svarende til 638 millioner kroner.

Skidt signal at sende

Joan Lykkeaa, fællestillidsrepræsentant for HK-laboranterne på KU, kalder det »bekymrende«, at KU-ledelsens prognoser er upræcise, hvilket har været tilfældet de seneste mange år.

»Det er et rigtig skidt signal at sende til de mennesker, som har mistet deres arbejde, at der nu er overskud. Jeg forstår ærlig talt heller ikke, at vi skal spare mere op til egenkapital. Den er på nuværende tidspunkt større end det mål, som ministeriet har sat, og jeg mener ikke, det er nødvendigt, at den er så stor,« siger hun.

Kritik på HSU-møde

Der var også kritiske røster på HSU-budgetseminaret den 23. november, fremgår det af mødereferatet.

Signe Møller Johansen, AC-fællestillidsrepræsentant, og Ole Bested, Dansk Metal, spurgte begge, hvorfor KU skal spare yderligere 200 millioner kroner, når der er balance i budgettet med den allerede gennemførte besparelse.

Jette Fugl, Bibliotekarforbundet, sagde, at det er nødvendigt at kunne forklare til den menige medarbejder og eksternt, hvorfor der skal spares yderligere, selv om der er overskud.

»Kan KU så ikke forvente, at ministeriet hele tiden vil skrue mere og mere på spareskruen? Som medarbejder kan det være svært at forstå, fx på HUM, som kæmper så hårdt med økonomien,« sagde hun ifølge mødereferatet.

Prorektor Thomas Bjørnholm gjorde opmærksom på, at det handler om cirka 1 procent af budgettet. Han appellerede til forståelse for, at et overskud på 100 millioner kroner er udtryk for at det er svært at styre KU’s økonomi på kroner og øre.

Har bremset for hårdt

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabelige medarbejdere (VIP) på KU, mener alligevel, at meget tyder på, at KU-ledelsen har trådt for hårdt på den økonomiske bremse.

»Der er nogle ting, som man ikke har kunnet forudse, men det er efterhånden sket nogle gange, at ledelsen sparer og afskediger, og så sker en overopbremsning ude i forskningsmiljøerne, fordi der er usikkerhed om økonomien. Så man skal passe meget på ikke at træde for hårdt på bremsen,« siger han.

Allan Randrup Thomsen, HSU-medlem og tillidsrepræsentant for lægerne, DADL, mener, at man selvfølgelig godt kan være kritisk og spørge om der er blevet afskediget for mange.

»Jeg vil ikke forsvare ledelsen, men vi har på den anden side fået en forklaring, der ser tilforladelig ud. Det har en meget negativ effekt på arbejdsmiljøet at have fyringer hvert år, så måske er det bedre at få det overstået på en gang. Vi skal i hvert fald ikke have mange af den slags fyringsrunder som i år, hvis vi skal undgå at smadre humøret fuldstændig på universitetet,« siger han.

Studerende består flere eksamener

Ifølge Thomas Buchvald Vind, vicedirektør for Koncern-økonomi, er der mange tal i spil omkring KU’s økonomi, men grundlæggende bliver man nødt til at skelne mellem udsving i de enkelte år og langsigtede tilpasninger af KU’s økonomi.

»Det svarer til, at vi har lagt en langsigtet kurs om at komme sikkert i havn. Mens vi sejler mod havnen kan bølgegangen betyde, at vi i enkelte år er på en bølgetop, mens vi i andre år er i en bølgedal,« siger han.

Thomas Buchvald Vind tilføjer, at der er en række uforudsete faktorer, der gør at 2016 nu ser ud til at ende med et overskud.

For det første har studiefremdriftsreformen, der blev indført i 2012, medført en kraftig vækst i uddannelsesindtægterne (STÅ), i 2016 på 90 millioner kroner i forhold til budgettet.

Universiteterne får en pose penge hver gang en studerende består eksamener svarende til et års studier (STÅ).

Der er dog tale om en såkaldt ’ketchupeffekt’, hvor et større antal studerende på kort tid er ’presset’ til at færdiggøre studiet hurtigere, end de måske ellers ville have gjort. De øvrige universiteter oplever en tilsvarende kraftig stigning i uddannelsesindtægterne som følge af studiefremdriftsreformen.

KU forventer derfor også på lidt længere sigt et fald i uddannelsesindtægterne på grund af faldende uddannelsestakster og færre studiepladser, der er en konsekvens af Folketingets dimensioneringsplan.

Indflytning forsinket

Den anden grund til overskuddet i 2016 er ifølge Thomas Buchvald Vind, at indflytningen i flere af KUs nybyggerier, blandt andet Mærsk-byningen, er blevet forsinket, så flytteudgifterne først skal betales i 2017.

Der er altså alene tale om en forskydning af omkostninger mellem 2016 og 2017.

Desuden udviser institutterne tilbageholdenhed med deres forbrug efter afskedigelsesrunden først på året.

KU står til at miste penge

Vicedirektøren forklarer, at forårets tilpasningsrunde ikke handlede om økonomien i 2016, men om en langsigtet tilpasning til lavere indtægter.

Tre til fire år ud i fremtiden forventer ledelsen nemlig at miste indtægter blandt andet på grund af regeringens omprioriteringsbidrag på 230 millioner i 2020 og et huslejetilskud på 70 millioner kroner, der forsvinder. Dertil kommer risikoen for faldende indtægter, som følge af dimensionering, studiefremdriftsbøde, eventuelt bortfald af taxameterløft til humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, ny bevillingsreform og færre overheadindtægter fra offentlige råd og fonde.

»Det har hele tiden været planlagt, at vi skulle have overskud i KU’s økonomi i både 2017 og 2018. Alternativet var en meget langsom tilpasning over årene, som skaber ekstra utryghed for KU’s medarbejdere. Et midlertidigt overskud her og nu kan ikke samtidig dække over, at det er nødvendigt at nedbringe KU’s omkostninger eller øge indtægterne frem mod 2020 med minimum en halv milliard. Vi er således ved at håndtere en strukturel udfordring for vores økonomi, som et enkelt års overskud desværre ikke løser,« siger Thomas Buchvald Vind.

Sparer op til nyt museum

Han tilføjer, at KU skal have en egenkapital, som er stor nok til at man er i stand til at håndtere økonomiske udsving og strategiske investeringer, fx indflytning i nye byggerier.

Universitetet skal desuden bruge 300 millioner kroner af sin egenkapital til bygningen af et nyt naturhistorisk museum. Fire private fonde har tilsammen givet 550 millioner kroner til projektet.

KU vil således efter betaling af de 300 millioner kroner i 2021 have en fleksibel egenkapital på 517 millioner, som ligger under målsætningen om 7,5 procent af KU’s omsætning.

clba@adm.ku.dk

Seneste