Undersøgelse punkterer myter om nyuddannede

Trusler om at ende sidst i den uendelige arbejdsløshedskø er en rigtig dårlig måde at få de studerende til at skynde sig med at blive færdige med deres uddannelse.

Det viser de første delresultater fra en stor undersøgelse lavet af Rambøll Management for Akademikernes Centralorganisation. De godt 4000 interviewsvar viser nemlig ingen sammenhæng mellem antal år de studerende er om at gøre deres uddannelse færdig, og hvor hurtigt de efterfølgende får deres første job.

Til gengæld ender de hurtige med at få en højere løn end de medstuderende der bruger flere år på at blive færdige.

De langsommes lønefterslæb fortsætter tilmed gennem hele karrieren selvom de dog kan nå at indhente en del.

»Slutlønnen er det væsentligste argument for at blive hurtigt færdig,« sagde projektleder Rasmus Conradsen fra Rambøll Management da de første resultater blev præsenteret mandag den 25. september i Moltkes Palæ.

Studiejob virker
Undersøgelsen viser også at det umiddelbart er begrænset hvad de studerende selv kan gøre under studierne for at øge deres chancer for at komme hurtigt ind på arbejdsmarkedet.

Det eneste der virker, er at finde et relevant studiejob undervejs mens man læser. Således viser tallene at 79 procent med et studiejob havde fået arbejde inden for et halvt år efter de blev færdige, mens det kun var 68 procent af de studerende der ikke havde et relevant studiearbejde.

Derimod er hverken relevant praktik, ophold på et udenlandsk universitet eller valg af fag på studiet den rette mikstur hvis man vil undgå at blive arbejdsløs efter endt uddannelse, viser de første analyser af tallene.

Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centralorganisation, mener dog at man skal være forsigtig med at overfortolke resultaterne før den endelige rapport ligger klar midt i november.

»Det her betyder jo ikke at vi skal råde de studerende til at lade være med at tage på studieophold i udlandet og finde et studiejob i stedet,« siger hun.

Studerende og vejledere skal oppe sig
Benjamin Holst, chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation, har blandt andet arbejdet med akademikerkampagnen der er et af regeringens initiativer mod den stigende ledighed blandt akademikere, specielt nyuddannede.

Han mener at yderligere analyser af tallene vil bekræfte at de studerende selv kan gøre meget mere for at komme hurtigt i job, og at universiteterne kan blive bedre til at få de nyuddannede i arbejde hurtigere.

»Mange studerende gør ikke selv nok for at skaffe sig en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, og vejlederne må bede folk tage sig selv i nakken. De skal vejlede de studerende anderledes, og uddannelserne er heller ikke erhvervsrettede nok,« siger han.

Undersøgelsen bekræfter at en stor del af de studerende ikke er tilfredse med vejledningen blandt andet på Københavns Universitet. 25 procent har svaret ‘i høj grad’ på spørgsmålet om uddannelsesstedet kunne have rustet dem bedre til at tackle udfordringerne i deres første job.

Det er på niveau med de studerende fra Aarhus og Syddansk Universitet, men væsentligt flere end på blandt andet DTU og CBS.

Jakob Lange, kontorchef i studieadministrationen, mener at undersøgelsen er interessant, men han vil gerne se de endelige analyser inden han drager konsekvenser.

»Vi skal tre lag dybere, men så bliver undersøgelsen også et fremragende redskab til at tilrettelæge både vejledningen og uddannelserne,« siger han.

Hovedkonklusioner

Hvem får den bedste startløn i den private sektor?

• Gode karakterer belønnes: 419 kroner ekstra (brutto om måneden) per
karaktertrin.

• Store virksomheder betaler 1167 kroner mere, virksomheder i København
1300 kroner mere.

• DJØF´er tjener cirka 1000 kroner mere, og civilingeniører og naturvidenskabsfolk 2000 kroner mere end humanister og erhvervsøkonomer.

• Projektansatte og vikarer får 967 kroner mindre i startløn.

• Social baggrund og relevant studiejob har ingen betydning for lønnen, men nyuddannede der har haft studiejob, kommer hurtigere i arbejde.