Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Undervisere: Det er ingen katastrofe at være supernervøs til eksamen

Panikangst — Lektor Kresten Anderskouv oplever, at cirka fem ud af 30 studerende lider så meget af eksamensangst, at det spænder ben for deres præstation. Han efterlyser redskaber til at hjælpe de mest nervøse studerende til en mere optimal karakter.

Omkring en sjettedel af de studerende, som lektor Kresten Anderskouv er eksaminator for ved mundtlige eksamener, er så angste, at det hæmmer deres præstation, vurderer han.

»Det er virkelig ærgerligt, hvis deres angst står i vejen for vores bedømmelse af dem. Jeg er bekymret for, om de får mulighed for at udtrykke det, de kan, når nogle af dem virker så pressede til eksamen,« siger han. Kresten Anderskouv har været ansat på Geologi ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet i 15 år.

LÆS OGSÅ: »Her er psykologens seks bedste råd imod eksamensangst«

Kresten Anderskouv vil gerne både tale om sine erfaringer og dele dem med andre. Han er nemlig i tvivl om, hvorvidt han selv har de nødvendige redskaber til at hjælpe sine studerende bedst muligt.

»Vi undervisere taler jo nogle gange indbyrdes om, hvordan vi skal takle eksamensangst, men vi gør det altid kun ud fra vores egen fornemmelse, hvilket ikke nødvendigvis er den bedste måde. Derfor synes jeg, det er interessant at starte en diskussion om emnet,« siger Kresten Anderskouv.

Undervisere har hver sin erfaring

Kresten Anderskouvs erfaring er, at hvis han har 30 studenter oppe til eksamen, er der typisk fem af dem, hvor nervøsiteten kammer helt over – og det er for højt et tal, synes han.

Det er dog ikke alle KU’s undervisere, der oplever, at problemet er så stort.

LÆS OGSÅ: »Fem god råd om eksamensangst til undervisere«

Lars Tønder har været professor på Institut for Statskundskab i 15 år, og han mener, at problemet er noget mere begrænset.

Nogle gange kan jeg godt fornemme, at den studerende kan meget mere, end de har mulighed for at komme ud med, og jeg håber derfor meget, mine studerende er klar over, at jeg som eksaminator kun er interesseret i, at de skal gøre det så godt som muligt.
Lars Tønder, professor

»Det sker fra tid til anden, at en af mine studerende bliver så nervøs, at vedkommende går helt i stå i eksamenssituationen, men det sker helt sikkert for mindre end en sjettedel,« siger Lars Tønder.

Niels-Ulrik Frigaard har været lektor på Biologisk Institut i mere end 10 år. Han har også en lidt anden oplevelse end Kresten Anderskouv:

»Det er meget sjældent, at jeg har oplevet eksaminander være så nervøse, at de ikke har kunnet gennemføre en eksamen. Jeg tror kun, jeg har oplevet det en gang, hvor det endte med at blive direkte kontraproduktivt for eksaminandens endelige karakter.«

Tre underviseres egne metoder

Fælles for de tre undervisere er, at de kender til at have nervøse studerende til eksamen – og at de har udviklet deres egne måder at takle det på.

Professor Lars Tønders bedste råd er meget praktisk:

»Jeg giver typisk en nervøs studerende lidt mere tid. Jeg lader dem drikke et glas vand, beder dem om at trække vejret og gå tilbage til deres noter, så de kan få et fast holdepunkt,« siger han.

Lektor Niels-Ulrik Frigaard gør som regel det, at han først prøver at få den studerende til at tale om et emne, han ved, eksaminanden i forvejen behersker – og kan tale om. Han stiller simple spørgsmål for at give den studerende lidt selvtillid, og han venter til sidst med at tale om det, som kan volde eksaminanden besvær. Desuden fokuserer han på aldrig at fortælle vittigheder eller at fremstå tvetydig til en eksamen, for det kan gøre den studerende usikker.

Lektor Kresten Anderskouv håber meget, at hans nervøse studerende gør opmærksom på deres nervøsitet. Det gør det nemlig muligt for ham at sige til dem, at det nok skal gå, og at det er helt i orden, at de er nervøse, for selv om situationen kan være ubehagelig for dem lige nu, er eksamen overstået om lidt.

Desuden bruger han teknikken med at stille simple spørgsmål først, for så er man i gang, og tricket er, at den studerende på den måde får flyttet sit fokus væk fra sin egen, anspændte tilstand – og får overskud til at håndtere eksamenssituationen.

Angst får ikke nogen til at dumpe

Ifølge lektor Niels-Ulrik Frigaard er det ikke nervøsitet, der får hans studerende til at dumpe. Den virkelige trussel er, hvis den studerende ikke har læst nok – og møder uforberedt op til eksamen:

»Som eksaminator kan man hurtigt få en god fornemmelse af, hvor godt en studerende kan sit stof. Det gælder også, selv om en studerende er meget nervøs,« siger han.

»Der er nogen, som ikke kan finde ud af at formulere sig i begyndelsen, fordi de er så nervøse, men vi finder alligevel ud af det. Når eksamen er overstået, har de alligevel vist os, at de kan en hel masse, og så består de naturligvis,« siger Niels-Ulrik Frigaard.

Eksamen er aldrig en jobsamtale

Alle tre undervisere har oplevet, at nogle studerende kan spænde ben for sig selv ved at stille for store krav.

»Det er som om, at en stor drivkraft bag nogle studerendes angst er, at de helst ikke vil virke angste. De ønsker at virke som om, at eksamen er en overskudssituation for dem. Men mine studerende må gerne virke angste eller nervøse,« siger Kresten Anderskouv.

Niels-Ulrik Frigaard gør det også klart, at de studerende ikke behøver at tænke over deres fremtræden:

»De studerende er jo ikke til en jobsamtale hos os. De skal ikke gøre et godt indtryk. Vi skal ikke finde ud af, om der er en god kemi imellem os til et fremtidigt samarbejde. Det er fuldstændig ligegyldigt til eksamen, som er en rent faglig samtale, hvor jeg skal finde ud af, hvor godt de er inde i stoffet,« siger han.

Tænk på eksaminator som en medspiller

Lars Tønder foreslår, at de studerende forbereder sig i fællesskab i læsegrupper, og at de gør det i god tid inden en eksamen, da det kan fjerne den individualiserede angst, som ellers har det med at få studerende til at tro, at de skal gøre alt selv.

Og så anbefaler han, at studerende fokuserer på at gøre en ting ad gangen:

»Nogle af vores studerende har en forventning om, at de ikke kun skal være studerende, men også have et godt studiejob, være engagerede i alle mulige foreninger – og i øvrigt være et fantastisk menneske samtidig,« siger han.

Lars Tønder håber, de studerende forstår, at deres eksaminator er en medspiller – og ikke en modspiller:

»Det er simpelthen svært for mig ikke at have medfølelse for de studerende og prøve at hjælpe dem på vej, hvis de er meget nervøse. Nogle gange kan jeg godt fornemme, at de kan meget mere, end de har mulighed for at komme ud med, og jeg håber derfor meget, mine studerende er klar over, at jeg som eksaminator kun er interesseret i, at de skal gøre det så godt som muligt,« siger Lars Tønder.

Seneste