Undervisere er mænd - studerende er kvinder

6.873 nye studerende er netop blevet optaget på Københavns Universitet.

62 procent af dem er kvinder, og når de sætter sig til rette i auditoriet for første gang, vil de fleste af dem sandsynligvis blive undervist af … en mand.

77,8 procent af professorerne og 61,5 procent af lektorerne på KU er mænd, og samlet er blot en tredjedel af det videnskabelige personale på de danske universiteter kvinder.

Hvorfor gøre forskel

Overvægten af mænd i toppen af universitetshierarkiet er veldokumenteret og hyppigt debatteret.

De, der nidkært gør opmærksom på kønsskævheden blandt de ansatte på universiteterne, sjældent ofrer nogen opmærksomhed på kønsskævheden blandt de studerende.

Lektor Jes Fabricius Møller

KU gav tilmed fra 2008 til 2013 en økonomisk bonus til institutter, der ansatte kvindelige professorer som led i en handlingsplan for mangfoldighed, og der er lavet en ny plan med navnet »Handlingsplan for Karriere, Køn og Kvalitet«.

Overvægten af kvinder blandt de studerende har slet ikke fået en tilsvarende opmærksomhed, hvilket har fået Jes Fabricius Møller, lektor på Saxo-Instituttet på KU til at skrive et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

»Det interessante er, at de, der nidkært gør opmærksom på kønsskævheden blandt de ansatte på universiteterne, sjældent ofrer nogen opmærksomhed på kønsskævheden blandt de studerende. De synes tilsyneladende ikke, at det er et problem, at så relativt mange mænd fravælger en videregående uddannelse, mens det stadig opfattes som et problem, at så relativt mange kvinder fravælger en karriere på universiteterne,« skriver han blandt andet.

Det går langsomt fremad

Jes Fabricius Møller understreger, at han ikke forsøger at negligere problemet med de få kvindelige videnskabelige ansatte.

»Min pointe er, at hvis det ene er et problem, må det andet også være det. Det handler om at få så meget talent i spil som muligt, og vi kan se, at der er en markant skævhed i rekrutteringen til mange uddannelser,« siger han.

Han påpeger, at man faktisk støt og roligt har øget andelen af kvindelige professorer blandt de ansatte på KU.

Kvindernes andel er steget fra 15,3 til 22,2 procent i perioden 2007-2015, og deres antal mere end fordoblet, da der samtidig har været en stor vækst i det samlede antal af videnskabelige medarbejdere.

Som kvinde mangler du kvindelige forskere at spejle dig i. Vi bliver nødt til at gøre noget for, at kvinder i højere grad føler at det er opnåeligt at få en forskerkarriere.

Amanda Büchert, antropologistuderende

»En af hovedårsagerne til, at processen går så langsomt, er, at personaleudskiftningen på universiteterne næsten udelukkende sker ved naturlig afgang i en høj alder, nu ikke mindst efter at 70 års-grænsen for ansættelse i det offentlige er afskaffet. Den nuværende sammensætning af personalet er altså for en betydelig dels vedkommende et resultat af beslutninger truffet for 20, 30 eller 40 år siden, men det er klart, at der sidder en generation af kvindelige akademikere, som ikke kan bruge det til noget, at det går langsomt fremad. De føler jo tydeligvis, at toget er kørt fra dem, selv om de faktisk har større chancer for at få de stillinger, som de søger, end deres mandlige kollegaer,« siger Jes Fabricius Møller.

Derimod er der stort set ikke sket nogen udvikling i mændenes søgning til de videregående uddannelser siden 1996. Deres andel er steget fra 40 procent i 1996 til 42 procent i år.

Begge køn har favoritfag

Tallene for årets optag viser, at situationen varierer markant fra fag til fag.

På Folkesundhedsvidenskab har de eksempelvis optaget 64 kvinder og 6 mænd, på Husdyrvidenskab 58 kvinder og 4 mænd og på Dansk 148 kvinder og 41 mænd.

På Datalogi er der til gengæld blevet optaget 45 kvinder og 198 mænd, på Fysiske fag 39 kvinder og 103 mænd, og på Økonomi vil 127 kvinder og 203 mænd snart tage hul på deres første semester.

På nogle få studier er kønsfordelingen helt lige, som på Jordbrugsøkonomi, hvor de har optaget 21 af hvert køn og på Teologi med 65 af hver.

Om det overhovedet er et problem, at en uddannelse har heftig overvægt af det ene køn, diskuteres i øjeblikket ivrigt på Psykologi, der i år har optaget 193 kvinder og 39 mænd.

12-tallerne i gymnasiet er ikke bare blevet tildelt på baggrund af de studerendes såkaldte tidligere modenhed, alder og forældreindkomst. Der ligger flere hundrede timers arbejde bag de høje karakterer.

Debatindlæg fra tre psykologistuderende

Det startede med, at tre KU-ansatte skrev et debatindlæg i Politiken, hvor de argumenterede for, at det har uhensigtsmæssige konsekvenser, at uddannelsen er domineret af helt unge pige med meget høje karaktergennemsnit fra gymnasiet, som typisk kommer fra velstillede hjem med akademisk uddannede forældre.

»Vi ønsker flere mønsterbrydere, større aldersspredning og en mere lige kønsfordeling. Endelig ønsker vi også flere krøllede hjerner, der kan blive fremtidens forskere,« skriver de tre ansatte og fortsætter:

»Som kommende psykologer skal vores studerende forberedes til flere forskellige typer arbejde: De skal kunne fremme trivsel, forebygge psykiske problemer i f.eks. i skoler, dag- og døgninstitutioner, forbedre arbejdsmiljø og organisationen i offentlige og private virksomheder, bidrage til design af ny teknologi og selvfølgelig behandle mennesker med psykiske lidelser. Det gælder ikke blot mildere psykiske lidelser, men også patienter med svære psykiatriske sygdomme. Sidstnævnte gruppe har en klar overvægt af socialt udfordrede menneske.«

Studerende svarer igen

Det fik tre psykologistuderende til at svare igen, at de er enige om målsætningen om at sikre større diversitet og give mønsterbrydere bedre vilkår, men at de er uenige i antagelsen om, at det er alder, køn og baggrund, der afgør, om de bliver dygtige psykologer.

Studieledelsen bør derimod tage ansvar for at uddanne til diversitet ved at ændre studieordningen, som i dag er både teoretisk og ensrettet, mener de studerende.

»Hvert semester har mellem 2.000 og 3.000 siders fastlagt obligatorisk pensum, så hvis der er kommet en krøllet hjerne ind på studiet til september, skal studieordningen nok forsøge at få den glattet ud. Det kan man mene om, hvad man vil, men det kan ikke undre nogen, at der kommer teoretisk dygtige studerende ud i den anden ende af det system,« skriver de og tilføjer:

»I har ved dette studieoptag (og de foregående) fået en flok dygtige studerende, som har kæmpet hårdt for at få et højt karaktergennemsnit, så de kunne læse psykologi. 12-tallerne i gymnasiet er ikke bare blevet tildelt på baggrund af de studerendes såkaldte tidligere modenhed, alder og forældreindkomst. Der ligger flere hundrede timers arbejde bag de høje karakterer.«

Kvinder mangler forsker-forbilleder

Amanda Büchert er forperson for Studenterrådet ved KU og studerende på Antropologi, der netop har optaget 89 kvinder og 17 mænd på den nye årgang.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig på vegne af Studenterrådet, der ikke har en erklæret holdning til kønsspørgsmålet, men personligt oplever hun det ikke som et problem, at der er en klar overvægt af kvinder på uddannelsen.

Hun fortæller, at de studerende lavede deres egen uformelle undersøgelse af, hvem der stillede spørgsmål i forbindelse med undervisningen, og der viste det sig, at mændene snakkede 80 procent af tiden, selv om de kun udgør 20 procent af de studerende.

Hun mener at det er kulturer som denne, samt at pensumlitteraturen er klart domineret af mænd, som virkelig er problematisk. Det påvirker både temaer og vinkler på problemstillingerne, siger hun.

Amanda Büchert mener også, at KU kunne drage fordel af, at undersøge mulige initiativer til at fremme antallet af kvinder ved besættelsen af nye forskerstillinger for at bryde det mønster at færre kvinder søger jobbene.

»Som kvinde mangler du kvindelige forskere at spejle dig i. Vi bliver nødt til at gøre noget for, at kvinder i højere grad føler at det er opnåeligt at få en forskerkarriere,« siger hun.

Begge kønsforskelle er et problem

Også Julie Sommerlund, prodekan for omverdensrelationer på Det Humanistiske Fakultet og formand for KU’s referencegruppe for køn og karriere, har blandet sig i debatten.

Hun har svaret Jes Fabricius Møller, at han overdriver de små fremskridt, der er sket med andelen af kvindelige professorer på KU.

Hun advarer mod, at debatten ender som et skænderi om, hvilket problem der er størst og siger, at det både er et problem, at der er færre kvindelige forskere end mandlige og færre mandlige studerende end kvindelige.

»Jeg er hverken på kvindernes eller mændenes side. Jeg mener, at begge er strukturelle problemer, som vi skal forsøge at løse. Det er for let blot at sige, at der er tale om enkeltindivider, der vælger karriere og uddannelse forskelligt,« siger Julie Sommerlund.

Hun tilføjer, at universitetet lever af at tiltrække de dygtigste mennesker, så det er et problem, at man går glip af talent, hvis man primært rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen.

»Det er også ærgerligt, hvis vi omtaler de enkelte individer som problemer. Det er ikke et problem, at de kvindelige studerende på Psykologi er superdygtige, eller at der er knalddygtige mandlige universitetsforskere,« siger hun.

Julie Sommerlund tilføjer, at mange af de strukturelle problemer, der skaber kønsforskelle ikke alene kan løses internt på KU.

Eksempelvis viser statistikken, at mange kvindelige akademikere falder ud af forskerkarrieren i forbindelse med barsel, så hun er personligt tilhænger af øremærket barsel for mænd.

Hvad drengene angår, tillægges de tidligt karaktertræk, der passer dårligt med at være bogligt anlagt.