Ung forskerflamme fra Sund

1.836.000 kroner. Så mange penge har 26-årige Marie Louise Mølgaard Poulsen fået af Kræftens Bekæmpelse og Lundbeckfonden til sin kommende ph.d. om den arvelige kræftsygdom von Hippel-Lindaus sygdom. Hun er i gang med sit sidste år af medicinstudiet på Københavns Universitet (KU), og hun forsker deltid ved siden af, stort set gratis.

»Det var faktisk lidt tilfældigt, at jeg begyndte at forske, men så fik jeg blod på tanden og kunne slet ikke stoppe igen,« fortæller Marie Louise.

Fra kunsthøjskole til klinisk genetik

Det lå ikke i kortene, at Marie Louise skulle forske i genetik, da hun som 18-årig afsluttede sin sproglige studentereksamen på Nørresundby Gymnasium i Aalborg og tog på kunsthøjskole, fordi hun måske ville være arkitekt.

Efter et par år med småjobs følte Marie Louise, at hun skulle i gang med en eller anden uddannelse. Valget faldt, lidt tilfældigt, på medicin.

Det var først, da hun skulle i gang med sin bachelor, at ideen om at forske bankede på døren. Her fortalte hendes vejleder om en sjælden sygdom, som lige ville være noget for Marie Louise, og opfordrede hende til at tage et såkaldt prægraduat forskningsår.

Et prægraduat forskningsår er en mulighed for medicinstuderende for at hive et år ud af studiekalenderen og forske på fuld tid.

Marie Louise tog et forskningsår på Klinik for Medicinsk Genetik på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, hvor hun forskede i den arvelige kræftsygdom von Hippel-Lindaus sygdom.

Ingen støtte fra KU

Da Marie Louises prægraduate forskningsår var slut, og syvende semester mindede hende om, at hun stadig var midt i sit studie, fortsatte Marie Louise med at forske ved siden af forelæsningerne. Hun kunne ikke lade være.

Kandidatopgaven var afleveret før tid, og hun ville gerne begynde på sin ph.d., mens hun stadig studerede. Den mulighed har medicinstuderende på Aarhus Universitet, og også studerende på andre fag på KU, men svaret var nej. Selv da Marie Louise søgte dispensation, var der ikke noget at gøre.

Det betyder, at hun en stor del af tiden arbejder ulønnet. I næsten et år fik hun ikke stipendier og lagde helt op til 30 timer om ugen gratis i sit forskningsprojekt. Også sommerferierne er doneret til forskning.

»Det er egentlig ikke anderledes for mig end for andre studerende, der har et studiejob. Den eneste forskel er, at jeg ikke får løn,« siger hun.

Som formand for Panums Ungdoms Forsker Forening (PUFF) arbejder Marie Louise for, at det fremover bliver muligt for studerende at begynde en ph.d. under studierne. I de to år, foreningen har eksisteret, er antallet af medicinstuderende, der vælger at tage et prægraduat forskningsår, allerede fordoblet.

Ikke en del af cv-ræset

Selvom Marie Louise stadig er studerende, har hun allerede to publikationer i videnskabelige tidsskrifter bag sig og har præsenteret sit første projekt på en stor konference. Til oktober skal hun af sted igen for at præsentere sit nye projekt, denne gang i Brasilien. Og så har hun, sammen med sin vejleder lektor Marie Luise Bisgaard, modtaget næsten to millioner kroner til sit ph.d.-projekt.

Hun er sikker på, at hendes cv har haft indflydelse på, at hun som uerfaren studerende har modtaget så mange penge. Men hun tror også bare, at hun har været heldig. Og det er ikke et prangende cv, som er motivationen, når Marie Louise bruger sin fritid på forskningskontoret.

»Selvfølgelig er det rart at have et godt cv, men det er ikke det, der driver mig. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er fedt, og så er det også meget tilfredsstillende at se tilbage på, hvad jeg har opnået,« siger hun.

Et hæsblæsende program med masser af luft

Et tætpakket program som studerende på en af KU’s mest krævende uddannelser, studenterforsker i fritiden og formand for PUFF skriger næsten på ekstra timer i døgnet, men Marie Louise synes ikke selv, at det er slemt.

»Selvfølgelig kan jeg blive helt vildt stresset. Men så længe det er sjovt, og jeg gør noget godt for andre mennesker, så finder jeg tid. Og så gælder det selvfølgelig om at prioritere og strukturere sin tid,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er ikke typen, der sidder om aftenen og ser fjernsyn eller kigger ud i luften, jeg laver noget hele tiden. Jeg kan ikke leve uden min kalender, men jeg har tid til det, jeg gerne vil. Jeg synes faktisk, at jeg har masser af fritid, jeg arbejder selvfølgeligt også tit i weekenden, men så holder jeg fri om aftenen,« siger hun.

Tag et forskningsår i din studietid

Marie Louise opfordrer andre medicinstuderende til at tage et forskningsår, også selv om de ikke vil være forskere i fremtiden.

»Selv som almindelig læge er det vigtigt at have indsigt i forskningstankegangen, for du skal hele tiden forholde dig til nye forskningsresultater, og hvad der er bedst for dine patienter,« siger hun og påpeger, at man ikke behøver at lægge en masse fritid i det.

»Det jeg har gjort, er lidt ekstremt, man kan sagtens gøre det på et meget lavere blus, hvor man ikke skal give noget op for at forske,« siger hun, og indrømmer, at det bestemt ikke kun er sjovt at forske:

»Forskning kan faktisk være ret frustrerende, fordi man nogle gange bruger lang tid på en eller anden lille ting og nemt spilder en masse tid. Men når det går godt, så bliver man helt høj af det og synes, at det er det hele værd,« siger hun.

For det meste ender det da også med, at de studerende slet ikke kan stoppe igen, når de først er gået i gang med at forske.

»Man skal nok være lidt en nørd for at forske, det er vi vist alle sammen,« siger hun grinende.