Uni-ansatte tier af frygt for repressalier

De ansatte på universiteterne holder ofte mund om nedskæringer, der går ud over kvaliteten af arbejdet og de studerende.

De fortæller heller ikke, at de er plaget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller lider under dårlig ledelse, viser en ny undersøgelse lavet af DM – Dansk Magisterforening blandt medlemmerne.

Cirka 21 procent, altså hver femte, vælger at holde mund, selvom de som offentligt ansatte har ret og pligt til at ytre sig.

Cirka hver tredje har ellers kendskab til kritisable forhold, som de mener, at offentligheden burde have kendskab til, men kun cirka 13 procent har valgt at stå frem med deres kritik, viser undersøgelsen.

Man kommer let til at blive opfattet som et brokkehoved, og de færreste har lyst til at gøre sig uheldigt bemærket i nedskæringstider

Signe Møller Johansen, AC-TAP-fællestillidsrepræsentant

Frygter at blive prikket

Ifølge Camilla Gregersen, formand for DM, føler mange universitetsansatte sig fanget i en tavshedskultur, hvor det kan få alvorlige konsekvenser, hvis de udtaler sig kritisk.

»Mange medlemmer fortæller desværre dystre historier, når jeg er ude på uddannelsesinstitutionerne og snakke med dem. De risikerer at ryge i en fyringsrunde, og da de er rigtig glade for deres arbejde, bider de mere i sig end godt er,« siger Camilla Gregersen.

Andre repressalier kan være forringede karrieremuligheder eller at få beskåret midlerne til ens forskning, fortæller hun.

Derfor udgør den stigende brug af løsansatte som eksempelvis postdocs også et særligt stort problem.

»De der ikke har en fast stilling er ekstra påpasselige med ikke at virke kritiske. De mange løsansættelser skaber og forstærker derfor tavshedskulturen,« siger Camilla Gregersen.

Brug for mere viden

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for de videnskabeligt ansatte på KU, mener, at det lyder skræmmende, at hver femte har holdt kritik af forholdene på deres arbejdsplads tilbage af frygt for repressalier.

»Jeg tror bl.a. det afspejler, at besparelserne har haft en betydelig negativ indflydelse på mange medarbejderes arbejdsforhold, men at man har holdt kritikken af dette tilbage,« siger han.

De der ikke har en fast stilling er ekstra påpasselige med ikke at virke kritiske. De mange løsansættelser skaber og forstærker derfor tavshedskulturen

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Han mener, at der er behov for en grundigere analyse af årsagerne bag resultaterne.

Fra hvilken side er det f.eks. at man frygter repressalier? Er det fra det politiske niveau i forhold til bevillinger, lovgivning og øvrige vilkår, er det fra ledelserne på universiteterne eller fra helt tredje side, spørger han.

Stemples som brokkehoveder

Signe Møller Johansen kan godt genkende fra sit virke som AC-TAP-fællestillidsrepræsentant på KU, at mange ansatte holder deres kritik tilbage, men hun gør opmærksom på, at KU er en stor arbejdsplads, hvor forholdene kan være vidt forskellige på to kontorer på den samme gang.

»Det afhænger af den lokale leder i hvor høj grad kritik bruges positivt, men tidens trend er, at vi ansatte skal være robuste, omstillingsparate og løsningsorienterede, og det gør det vanskeligt at tale om problemer,« siger hun og fortsætter:

»Man kommer let til at blive opfattet som et brokkehoved, og de færreste har lyst til at gøre sig uheldigt bemærket i nedskæringstider,« siger hun.

Signe Møller Johansen noterer sig, at cirka 13 procent af de ansatte faktisk svarer, at de har udtalt sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads, og hun oplever også, at mange godt tør råbe op, fordi de er på et universitet, hvor der er tradition for at forholde sig kritisk.

Hun kunne dog godt tænke sig en større interesse fra politikere og lederes side for at lytte til reel kritik: »Jeg kunne godt ønske mig, at der var en større nysgerrighed og et mere ægte forsøg på at forstå og løse de problemer som medarbejderne oplever med fx manglende ressourcer, dårligt arbejdsmiljø og dalende kvalitet. Det er jo også i KU’s og samfundets interesse, at ambitioner for universitetet kan indfries.«

Konsekvenser af nedskæringer holdes skjult

Ifølge Camilla Gregersen arbejder DM på at sikre medlemmerne bedre beskyttelse, herunder en øget godtgørelse, ved fyring, men vejen frem er, at lederne skaber en kultur, hvor det er legitimt for medarbejderne at forholde sig kritisk.

Hun mener, at det er et kæmpe samfundsproblem, at kritisable forhold ikke kommer frem i lyset.

»Man må spørge sig selv, hvorfor der er så larmende en tavshed om nedskæringerne på forskning og uddannelse. Medarbejderne på universiteterne skal deltage i debatten, men ofte sker det ikke grundet selvcensur. Vi skal fra DMs side selvfølgelig problematisere nedskæringerne, men det er også afgørende, at de, der arbejder med tingene til dagligt, står frem og siger fra, for ellers kan politikerne uhindret fortsætte deres nedskæringskurs,« siger Camilla Gregersen.