Uni-politik: Skal man kunne blive kandidat på 1 år?

Svar: Ja. 

Begrundelse: 1-årige kandidatuddannelser er en god ide som et supplement til de 2-årige, der hvor de giver mening. Men det forudsætter, at der investeres i kvaliteten, og at de 1-årige kandidatuddannelser indføres i en dialog med universiteterne. Derfor ønsker Venstre samtidig at investere 200 mio. kr. i kandidatuddannelserne, som bl.a. skal gå til et højere tilskud på de 1-årige kandidatuddannelser. Venstre mener, at det er for vidtgående, at halvdelen af kandidatuddannelserne skal være 1-årige, sådan som regeringen har foreslået.

Svar: Måske er 1-årige kandidatuddannelser en god idé.

Begrundelse: Vi er sådan set positivt indstillede over for en præmis om mere fleksibilitet og frihed, men så skal det også handle om netop det og ikke tvinges ned over hovedet på de studerende. Vi er derfor som udgangspunkt kritiske overfor regeringens model. Vi vil dog gerne diskutere en model, der baserer sig på mere fleksibilitet, og hvor der kan sikres mere uddannelse senere i livet, tættere tilknytning til et job efter uddannelse og desuden sikres mere vejledning, feedback og undervisning under studiet.

Svar: Måske er 1-årige kandidatuddannelser en god idé.

Begrundelse: 1 årige kandidatuddannelser kan være en god idé for nogen studerende. Men det er afgørende, at det bliver en frivillig mulighed for dem, der ønsker det, og på job- og fagområder, hvor det giver mening. De skal ikke indføres med tvang som socialdemokraterne og konservative ønsker.

Svar: Nej. 1-årige kandidatuddannelser er ikke en god idé.

Begrundelse: I Enhedslisten er vi bange for, at forkortede kandidatuddannelser vil øge det i forvejen alt for høje præstationspres i uddannelsessystemet, fordi der vil opstå en kamp om at få adgang til de ”hele” kandidatuddannelser. Der er ikke et arbejdsmarked for de 1-årige kandidater nu, og det vil betyde rift om de pladser, der har mere sikre fremtidsmuligheder. Samtidig har vi svært ved at se, hvordan det ville være godt for samfundet og økonomien, at vi uddanner os mindre i en tid med klimakrise, fødevarekriser, krige og pandemier. Det understreges af, at det Økonomiske Råd vurderer, at forslaget om 1-årige kandidater vil betyde et fald i den samlede økonomi på mindst 7 mia. kr. i BNP.

Svar: Ja, 1-årige kandidatuddannelser er en god idé.

Begrundelse: Vi er positive over for at se på længden af nogle af vores kandidatuddannelser. Der er flere uddannelser, som vi godt kan forkorte, uden at det har konsekvens for fagligheden.

Svar: Det kan de sagtens være.

Begrundelse: I DF tror vi helt ærligt ikke, at man er særlig ringe stillet i livet, hvis man tager en kandidatgrad i økonomi fra London School of Economics. Den tager 10 måneder. Ligeledes tager kandidatgraden i finansiel økonomi på Oxford ni måneder.

Det handler om, hvad man får ud af det år, og hvad der kræves af de studerende i det år. Nogle fag kræver også en vis praksisfaglighed – her kan man med fordel tilskynde de studerende til at gå ud og få relevant studiearbejde og efter den etårige kandidatuddannelse overgå til fuldtidsarbejde. Sidemandsoplæring og erfaring er også værdifuldt. Det er ikke alt, som man kan lære på en skolebænk.

Svar: Måske. 

Begrundelse: Vi er enige i hensigten bag ideen, som er at sikre at flere kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet.  Fokus bør dog være på at sikre, at langt flere vælger en erhvervsrettet uddannelse frem for en ordinær gymnasial uddannelse.

Svar: Måske er det en god idé med 1-årige kandidatuddannelser.

Svar: Nej.

Svar: Nej.

Svar: Ja, 1-årige kandidatuddannelser er en god idé.

Begrundelse: Vi er nødt til at gentænke den måde, vi uddanner på i dag. Alt for mange unge har for få timer, de oplever en mistrivsel på grund af manglende underviserkontakt og feedback – og koblingen til arbejdsmarkedet er for svær. 42% af de studerende oplever overgangen fra studie til arbejdsmarkedet som værende besværlig, ligesom mere end 25% af de humaniorastuderende ikke har fundet arbejde mere end halvandet år efter endt uddannelse, og derfor er vi nødt til at sætte ind. Vores forslag betyder, at 50% af studiepladserne på kandidatuddannelserne skal udbydes som enten 1-årige kandidatuddannelse eller 2-4-årige erhvervskandidatuddannelser, begge med en tydelig arbejdsmarkedsrettet profil. Dogmet, om at længde giver god kvalitet, skal ændres. Det er indholdet og det faglige udbytte, vi skal have fokus på.

Svar: Måske

Begrundelse: På nogle uddannelser kan det måske være et godt supplement. I Sverige har man fx en 1-årig mastergrad, som man godt kan lade sig inspirere af i Danmark. Men på uddannelser som odontologi og medicin vil vi fraråde det. Og generelt tænker vi i Moderaterne, at kandidatuddannelserne har den længde, de har, af gode grunde.

Vi mener, vi skal se på strukturen på kandidatuddannelserne og lade os inspirere af de andre skandinaviske lande, hvor man i højere grad selv kan bestemme tempoet på sin uddannelse og tage den sideløbende med, at man er en fast del af arbejdsmarkedet.

Læs hér, om partierne mener, der er behov for at investere i universitetsuddannelse.