Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Uni-politik: Hvem vil investere i uddannelse?

Uni-politik — Uniavisen har spurgt de politiske partier, hvad de mener på en række punkter af betydning for studerende og ansatte ved Københavns Universitet. I dag om partierne mener, at der er behov for investeringer i universitetsuddannelse. Partierne har haft lejlighed til at svare ja, nej eller måske. Desuden bringer Uniavisen de kommentarer, som de eventuelt har knyttet til svaret.

Svar: Ja. Der er behov for at investere i universiteterne.

Begrundelse: Venstre ønsker at investere 1,2 mia. kr. årligt mere i uddannelse. Det skal give bedre kvalitet og kan f.eks. gå til flere undervisningstimer. Heraf skal 200 mio. kr. gå til styrkede kandidatuddannelser og 600 mio. kr. til en pulje til videregående uddannelser. De sidste 400 mio. kr. vil Venstre afsætte til at styrke erhvervsuddannelserne.

Svar: Ja, der er behov for at investere i universitetsuddannelserne.

Begrundelse: I SF er vi rigtig glade for, at det i denne valgperiode blandt andet er lykkedes at rive uddannelsesloftet ned, afskaffe omprioriteringsbidraget og sikre et permanent løft af humaniora og samfundsvidenskab. Men vi er ikke færdige, og der skal stadig investeres i uddannelse.

Svar: Ja. Der er behov for at investere i universitetsuddannelserne.

Begrundelse: For Radikale Venstre er det afgørende at styrke universitetsuddannelserne. Og det er ikke de unge selv der skal betale. Vi skal hæve kvaliteten uden at skære i SU, i sommerferien eller i længden på uddannelserne.

Svar: Ja. Der er behov for at investere i universitetsuddannelse.

Begrundelse: De mange år med uddannelsesbesparelser under den tidligere højrefløjs-regering har været ødelæggende for både studerende, undervisere og forskningsmiljøerne i Danmark. Mange steder er kvaliteten for lav med alt for få timer og for lidt feedback. Vi har sammen med det nuværende flertal fået stoppet omprioriteringsbidragets årlige forringelser, og det betyder, at der ikke længere hele tiden skal skæres ned. Der er også tilført flere midler, men Enhedslisten kæmper fortsat for, at de penge, der er blevet skåret som minimum skal føres tilbage til uddannelserne, så kvaliteten faktisk kan blive bedre.

De Konservative er desværre ikke vendt tilbage endnu med deres svar. Vi opdaterer, så snart vi hører fra dem.

Svar: Der er ikke behov for at investere i universitetsuddannelse.

Begrundelse: Altså ud over det kæmpestore milliardbeløb, de allerede får i dag, og det faktum, at Produktivitets-kommissionen peger på, at en øget tilførsel af midler ikke nødvendigvis kan blive omsat? Universiteterne har rigtig gode vilkår i Danmark. Vi bruger mange penge på forskning. Hvis man mener, at man er i pengenød, kan man jo kigge indad, kigge lidt på lønningerne og på antallet af f.eks. ’diversitetskonsulenter’. Gad vide, hvad de egentlig laver?

Svar: Måske. 

Begrundelse: Skiftende regeringer har omdannet universiteterne til pølsefabrikker, hvis mål er at udklække flest mulige kandidater frem for at opretholde et højt fagligt niveau. Reduceres optaget på universiteterne gennem højere krav på de gymnasiale uddannelser kan man løfte det faglige niveau på universiteterne, tilføre flere ressourcer pr. studerende samtidig med, at det høje skattetryk kan lempes. De ekstra ressourcer pr. studerende skal gå til universitetets kerneformål. De må ikke ende med at blive brugt på administration.

Svar: Måske er der behov for at investere i universitetsuddannelse.

Begrundelse: Der er behov for investering i universitetsuddannelser, men Liberal Alliance vil ikke tilføje flere penge til det, end vi bruger på nuværende tidspunkt.

Svar: Ja, der er behov for at investere i universitetsuddannelse.

Begrundelse: Vi skal ikke tage penge fra universiteterne, men modsat investere mere og klogere – både universiteter og i uddannelsessystemet generelt.

Svar: Ja, der er behov for at investere i universitetsuddannelse.

Svar: Ja, der er behov for at investere i universitetsuddannelse.

Begrundelse: Der er et stort behov for investeringer i uddannelse, herunder også på universiteterne. Socialdemokratiet har det altid været DNA, at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse. Men efter flere år med en borgerlig grønthøster, er der behov for at styrke kvaliteten på vores uddannelser. Med Danmark kan mere III har vi fremlagt en helt ny model for kandidatuddannelse, hvor mere underviserkontakt, mindre hold og mere feedback er blandt hovedformålene. Dette frigiver 2 milliarder kroner, som vi ønsker at geninvestere i uddannelsessektoren. For universiteterne betyder vores udspil, at de får 550 millioner kroner mere at lave uddannelse for. For gode uddannelser koster penge.

Svar: Måske

Begrundelse: Der er behov for at tænke nyt! Derfor vil Moderaterne gerne have en tættere sammenkobling mellem uddannelsesmiljøet og arbejdsmarkedet. Både for de studerende, men også indenfor forskningsstøtte.

 

 

Læs også hvad partierne mener om at indføre Chicago-principperne ved lov.

Seneste