Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

Uniavisens begyndelse: Første dag havde redaktøren sin spæde søn med i en sivkurv

Jubilæum — I slipstrømmen af studenteroprøret havde Københavns Universitet brug for at vise mere åbenhed med sit eget nye medie. I en ellers mandsdomineret branche kom en kvinde ind og satte sig i redaktørstolen.

Hun udgjorde hele Uniavisens redaktion i dens første leveår. I år er det 50 år siden, hun trådte ind ad døren til redaktionen for første gang.

Helle Bygum kunne meget vel have haft et par træsko på fødderne og trompetbukser, der svajede om benene. Håret var kort, så man kunne se de tykke guldringe i ørerne.

I armene havde hun en sivkurv med sin spæde søn, der knap var to måneder gammel.

Barslen i 70’erne var håbløst kort. Så Helle Bygum måtte starte i stillingen som Universitetsavisens første redaktør efter 6 ugers barsel. Der var heller ikke mange vuggestuer i 70’ernes København. Så hun og nogle andre, der også manglede en vuggestue, besluttede at oprette en. Men den nåede ikke at åbne, før Helle Bygums første arbejdsdag.

På sit nye kontor blev hun mødt af en sekretærs let skeptiske blik. Sekretæren var ikke glad for at have fået en kvindelig chef, der var yngre end hende.

»Det er så populært at sige, det var en anden tid. Men det var altså en anden tid,« siger den i dag 74-årige pensionerede journalist og nikker bestemt.

LÆS OGSÅ: I 50 år har KU flashet både strandmuskler og bingovinger i al offentlighed

I herskabslejligheden på Østerbro slingrer P2’s klassiske musik sig ud af en højtaler, mens Helle Bygum bladrer sig gennem den første Universitetsavis. Den landede på de studerendes dørmåtter 26. januar 1973

»Stive ældre embedsmænd«

Inden havde Københavns Universitet ikke sit eget medie. Det var et universitet for samfundets elite, der var lukket om sig selv og blev styret af professorerne.

Men efter studenteroprøret var der nye tider på vej.

»Tiden var til mere åbenhed og information om virket på universitetet,« siger Helle Bygum.

Men det var ikke lige nemt. Ledelsen på universitetet var i Helle Bygums 23-årige øjne nogle »stive ældre embedsmænd«.

»De var søde nok. Men de var også fintfølende og skulle vænne sig til, at der med Universitetsavisen kom mere åbenhed.«

Ud over at skulle bakse med ledelsen, skulle hun også navigere i et studenterpolitisk landskab, hvor fronterne var skarpt trukket op.

Læs, hvordan Uniavisen blev modtaget af Studenterrådets »marxister,« som hun kalder dem, og den borgerlige opposition. Du finder hele artiklen i Uniavisens jubilæumsmagasin, som findes i standere rundt omkring på universitetet.

Seneste