Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Universitetet beskytter ikke studerende mod uretfærdige bedømmelser«

Når studerende klager over en eksamenskarakter, tager fakultetet ikke selv faglig stilling, men baserer afgørelsen på bedømmerens udtalelser. Det svarer til at få en second opinion af den læge, du formoder har fejlbehandlet dig, siger en økonomistuderende.

Nogle af Martin Nørgaard Petersens medstuderende har spurgt ham, om han ikke bare skulle trække på skulderen og komme videre. Han har trods alt kun fået et par karakterer, han ikke fandt rimelige, og haft et fag med et, synes han, for lavt niveau, og livet går vel videre.

Men alligevel har den økonomistuderende brugt bunkevis af timer på at klage, først over to karakterer og en enkelt undervisers faglighed, siden over at klagerne ikke er »blevet taget seriøst«.

Det handler nemlig slet ikke om karakterer, siger han. Det er blevet en principsag.

Problemet er følgende:

Når Martin Nørgaard Petersen – eller en hvilken som helst anden studerende – klager over et eksamensresultat, bliver klagen ikke vurderet af en uvildig fagperson. Den kommer derimod tilbage til den oprindelige bedømmer, der skal forholde sig til klagen og enten give den studerende medhold eller afvise den med en faglig begrundelse.

Sagsbehandlere i administrationen kan gribe ind, hvis der er tale om retlige forhold (er reglerne i studieordningen og eksamensbekendtgørelsen fx blevet overholdt?). Men det faglige indhold har de ikke kompetencerne til at vurdere, og derfor baserer de afgørelsen på bedømmerens udtalelser.

»Det er lidt vanvittigt,« siger Martin Nørgaard Petersen.

»Det svarer til, at du får en forkert vurdering hos en læge, og så kun kan gå til den samme læge, hvis du vil have en second opinion

Han fremhæver, at han i det ene af de to fag, han har klaget over, både klagede over eksamensresultatet og underviserens angiveligt tvivlsomme faglighed. I det sidste tilfælde fulgte administrationen altså underviserens udtalelser, selv om det handlede om personens egne kompetencer.

En mulighed for bedømmerne

Martin Nørgaard Petersen mener, at klagehåndteringen strider mod lovgivningens ordlyd.

I 2010 blev eksamensbekendtgørelsen ændret, så afgørelseskompetencen i klagesager blev flyttet fra bedømmerne til universitetet.

»Universitetet træffer afgørelse … på grundlag af bedømmernes udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen,« står der i dag i paragraf 35.

De er et gummistempel i klagehåndteringen.

Martin Nørgaard Petersen, økonomistuderende

Men i den note, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sendte til Martin Nørgaard Petersen, da de afslog hans seneste klage, står der, at »fakultetet ikke har den faglige kompetence til at tage stilling for så vidt angår den faglige vurdering«.

Og noten fortsætter:

»Derfor er fakultetet nødt til at basere sig på den faglige viden som bedømmerne har. Det skal ses i lyset af, at formålet med øvelsen i første omgang især handler om at give bedømmerne mulighed for – på baggrund af klagen – at revurdere deres bedømmelse.«

Først hvis den studerende vælger at anke klagen, vil bedømmelsen blive udsat for en faglig vurdering af andre end bedømmeren selv, nærmere bestemt et ankenævn, bestående af to censorer, en underviser og en studerende inden for fagområdet.

Martin Nørgaard Petersen har anket de to afgørelser, der vedrørte eksamenskarakterer. I det ene tilfælde fik han medhold.

Gør grin med de studerende

Noten fra fakultetet indkapsler ifølge den økonomistuderende problemet. Universitetet indhenter nok udtalelser fra både den studerende og bedømmeren, men de har, siger han, på forhånd afvist at holde deres ord op imod hinanden. De har valgt at følge bedømmerens indstilling.

Eller som han formulerer det: »De er et gummistempel i klagehåndteringen«.

»Det er virkelig at gøre grin med de studerende, at de skriver, at de kan ikke tage stilling til faglige spørgsmål. De beskytter ikke studerende mod uretfærdige bedømmelser,« siger han.

»Man skal ikke have været studerende længe for at vide, at de fleste uenigheder er faglige. Det, vi beskæftiger os med, er faglighed fra ende til anden. Så det virker absurd.«

Næsten alle studerende har prøvet at være utilfredse med en karakter. De fleste siger: Nå ja, herregud. Hvorfor gør du ikke det?

»Det er et spørgsmål om fairness. Om jeg får 02, 4, 7, 10 eller 12, det er ikke vigtigt, men jeg går vanvittigt meget op i mit studie og i fagligheden.«

Ifølge Martin Nørgaard Petersen burde administrationen slet ikke være mellemled i klagesagerne. I stedet burde en uvildig underviser eller forsker fra starten vurdere sagerne, lidt som det allerede fungerer i ankesager.

Vil det ikke være for resursekrævende for universitetet at få andre forskere til at vurdere klagesager med det samme?

»Jeg synes, man er nødt til at bruge de resurser. Fordi vi studerende interesserer os for tingene, og vi vil tages seriøst,« siger han.

»Jeg er heller ikke sikker på, at det regnestykke er så ligetil, for som det er lige nu, sidder der en studieadministration, som skal behandle klagen og sende dokumenter til underviseren, der så skal komme med en udtalelse. Den skal så videre til den studerende, som skal komme med et svar, og til sidst skal svaret sendes tilbage til underviseren. Hvorfor det mellemled? Er det virkelig resursebesparende?«

En god procedure

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil ikke forholde sig til konkrete sager eller noten fra Københavns Universitet.

Men styrelsen oplyser, at universitetet skal forholde sig til klagen både fagligt og retligt og træffe en afgørelse ud fra parternes udtalelser. Det er dog ikke forventningen, at administrationen er i stand til at vurdere komplicerede faglige spørgsmål i alt fra Fysik til Arkæologi. De skal omvendt sikre, at klageprocessen har fulgt de obligatoriske trin, og at bedømmerens udtalelse reelt indeholder en begrundelse for karakteren og ikke bare afviser klagen uden videre.

Sådan fungerer det ikke bare på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men på hele Københavns Universitet, oplyser vicedirektør for Uddannelse & Studerende Rie Snekkerup.

»Og det er en god procedure,« siger hun.

Afgørelseskompetencen blev flyttet fra bedømmer til universitet i 2010. Men med den nuværende klagehåndtering er det vel stadig bedømmeren og ikke universitetet, der reelt beslutter, om de studerende skal have medhold i faglige klager?

Det sker jo også, at en studerende får medhold i sin klage

Rie Snekkerup, vicedirektør, Uddannelse & Studerende

»Det vil jeg ikke sige. Bedømmerne vurderer de faglige forhold, og hvis klagen vedrører nogle formelle regler for undervisningen eller eksaminationen, er det administrationen, der har det største ansvar,« siger Rie Snekkerup og tilføjer, at administrationen sørger for, at bedømmerens svar indeholder en reel faglig begrundelse og ikke bare en simpel afvisning.

Men fakultetet skriver, at man som udgangspunkt følger bedømmerens faglige begrundelse, og at målet er at give bedømmerne en chance for at revurdere deres bedømmelse. Det kan jeg ikke få til at passe med, at universitetet har afgørelseskompetencen?

»Jeg vil mene, at det stadig er universitetet, der gør det, eftersom der både er faglige, administrative og juridiske øjne på sagen.«

»Det er bedømmerne, der kan forholde sig til de faglige forhold, mens administrationen, herunder juristerne, kan forholde sig til, om de formelle regler er blevet overholdt. Det sker jo også, at en studerende får medhold i sin klage, fordi bedømmerne kan se vedkommendes pointer og argumenter.«

Hun afviser, at det er en god løsning at lade en uvildig forsker eller underviser behandle sagen i første omgang:

»Der er nogle forhold, som andre fagbedømmere kan have svært ved at vurdere. Det mest tydelige eksempel er, hvis uenigheden er opstået til en mundtlig eksamen, hvor det kun er bedømmerne og den studerende, der har været til stede,« siger Rie Snekkerup.

Den studerende siger, at det svarer til at gå op til en læge og få en vurdering, man tror er forkert, og så få en second opinion af samme læge. Det er absurd, siger han. Kan du følge ham?

»Nej, ikke helt. Hvis jeg gik op til min læge med smerte i min skulder, og han sagde, at der ikke var noget i vejen, så ville jeg – hvis smerten fortsatte og måske begyndte at gå op i nakken – gå tilbage til ham for at bede om en ny vurdering. Hvis han så sagde det samme endnu engang, så ville jeg gå videre til en ny læge.«

»På samme måde har man mulighed for at anke afgørelsen på en eksamensklage.«

Seneste