Universitetsavisen fortsætter på papir

De studerende og ansatte på Københavns Universitet vil bevare deres trykte universitetsavis, og det ønske har rektor Ralf Hemmingsen valgt at indfrie. I hvert fald indtil videre.

Det står klart efter et seminar den 4. november om Universitetsavisens fremtid.

»Man kan altid diskutere timingen i overgangen til web, men vi var nok for tidligt ude, da vi for to et halvt år siden ønskede at satse hele butikken på nettet. Reaktionerne dengang viste, at det var for tidligt, og det respekterede vi.«

»Spørgsmålet er, hvornår festen for papiravisen så er forbi. Mon ikke der er tre til fire års fremtidsperspektiv med papir med mindre avisens Bladudvalg og redaktionen lægger op til et skifte,« sagde Ralf Hemmingsen på mødet.

Beslutning gav protester

Baggrunden for seminaret var, at rektoratet i juni 2008 besluttede at stoppe trykningen af Universitetsavisen og overgå til web, i bestræbelserne på at blive et af de grønneste universiteter i Europa.

Det fik både ansatte og studerende til at protestere, så rektor indgik i oktober samme år en aftale med de to parter om at fortsætte trykningen af avisen og supplere den med en webavis på dansk og engelsk.

Samtidig blev parterne enige om, at der i foråret 2010 skulle laves en læserundersøgelse og afholdes et statusseminar om avisens fremtid.

Sværger til papir

Op til seminaret forelå der derfor også en brugerundersøgelse fra analysefirmaet Epinion af universitetsbefolkningens ønsker til fremtidens universitetsavis.

Heri udtrykker både studerende og ansatte et stort ønske om, at Universitetsavisen fortsætter som papiravis og bibeholder sit format.

»Papirudgaven skal, ifølge studerende og ansatte, være det bærende element i Universitetsavisens formidling,« lyder den utvetydige konklusion på svarene fra de 3600 personer, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen

Læs rapporten her.

Læs Universitetsavisens referat af rapporten.

Læs lederen: Klar melding om Universitetsavisen.

Sats på web

Søren Schultz Jørgensen, direktør og medejer af virksomheden Kontrabande, der udvikler medier og strategier for en række organisationer og virksomheder, var indbudt til at give sit syn på Universitetsavisen og fremtiden.

Han beskrev avisen som en frodig rodebutik præget af en tydelig uafhængighed, som dyrkes synligt, og som et medie præget af høj journalistisk kvalitet, ind imellem ypperlig, men også som en meget teksttung tryksag.

Ifølge Søren Schultz Jørgensen kan Universitetsavisen vælge at gå tre veje.

Man kan vælge at give den trykte avis langt mere karakter og præcision. Den anden mulighed er den dristige, men smertelige nedlæggelse af printmediet til fordel for en 100 procents satsning på webudgaven.

Det sidste alternativ er, hvad han kalder den kedelige minimumsløsning, hvor man nøjes med at justere den trykte udgaves design og se, hvad der sker.

»Jeg ville satse offensivt og sætte alt ind på webløsningen. Jeg forstår smerten og nostalgien, der er forbundet med det, men den trykte avis går tilbage, og hvorfor lade udviklingen diktere, hvad I skal gøre, når I kan lave Danmarks bedste netmedie,« sagde Søren Schultz Jørgensen.

Risikerer at tabe læserne

Anne Bie Hansen, netop afgået formand for Studenterrådet, udtrykte undren over, at de store danske aviser ikke er gået 100 procent over til web, hvis det er den rigtige vej.

»Risikerer vi ikke bare at tabe en stor del af læserne,« spurgte hun Søren Schultz Jørgensen, der erkendte, at der er en risiko for, at det kan ske, specielt hvis der ikke afsættes midler til at reklamere for hjemmesiden.

Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget, erklærede sig tilfreds med resultatet af undersøgelsen, da den bekræfter, hvad medarbejderrepræsentanterne hele tiden har sagt: At folk er glade for avisen, specielt den trykte udgave, som de ønsker at bevare.

Jørgen Tranum-Jensen, formand for avisens bladudvalg, mente heller ikke, at avisens læsere er klar til at gå over til nettet, hvilket læserundersøgelsen også viser.

Frihed kræver penge

Bladudvalgsformanden benyttede sit indlæg til at rose, at avisen har redaktionel frihed fra ledelsen. Det markerer, at Københavns Universitet (KU) lever op til sit værdigrundlag, og det er et stærkt brand for universitetet.

Men han konstaterede også, at frihed kræver økonomiske midler, og her halter det efterhånden.

Ifølge Jørgen Tranum-Jensen fik Universitetsavisen fem millioner kroner i tilskud fra KU i 2008, hvilket svarede til 85 kroner per ansatte og studerende årligt. I 2011 vil støtten være barberet ned til 3,9 millioner kroner, altså en støtte på 62 kroner per ansatte og studerende, og det betyder, at der må skæres udgivelser og sider væk.

»KU får vanvittigt meget for de penge, så det virker hovedløst at spare her. Det handler om peanuts, når man sammenligner med, hvad KU ellers bruger på kommunikation og markedsføring,« sagde Jørgen Tranum-Jensen.

Også Anne Bie Hansen fra Studenterrådet mente, at KU burde afsætte flere penge til avisen, da den er det bedste middel til at skabe sammenhængskraft på universitetet, så folk ikke blot føler, at de er en del af et institut.

Postomdel avisen

Universitetsavisens redaktør Richard Bisgaard havde svært ved at se logikken i, at ledelsen med den ene hånd betaler for at få produceret uafhængig journalistik, mens den med den anden hånd forsøger at hæmme dens udbredelse ved at skære i støtten til distribution.

»Da rektor blev ansat i 2005, gav han som gestus til studerende og ansatte en million kroner ekstra til at genoptage postomdelingen af Universitetsavisen. Avisen kvitterede ved at syvdoble sine annonceindtægter og tjente over to millioner kroner i 2008, da rektor så pludselig besluttede sig for at hive stikket ud til fordel for en ren netavis, hvor annonceindtægter er yderst beskedne,« sagde Richard Bisgaard og gjorde opmærksom på, at Universitetsavisens annonceindtæger nu er faldet til 800.000 kroner.

Den kapital er man desværre ved at ødelægge med de voldsomme besparelser, som avisen udsættes for, understregede han.

Ifølge rektor vil de tre parter bag aftalen om Universitetsavisen, altså rektor, de studerende og ansatte, snarest muligt sætte sig sammen og diskutere, hvad de kan udlede på baggrund af seminaret.

Det er meningen, at drøftelserne skal munde ud i en plan med ønskerne til udgivelsen af Universitetsavisen de kommende cirka fire år.

clba@adm.ku.dk