Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Universitetsavisens strategi 2018-20

Indledning

Universitetsavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen på Københavns Universitet med et ligeledes uafhængigt bladudvalg som ledelse og referencepartner.

Universitetsavisen drives med tre mediekanaler:

1. uniavisen.dk, den dansk- og engelsksprogede webkanal
2. Magasinet Uniavisen, det dansksprogede trykte magasin
3. Nyhedsbrevene på dansk og engelsk

Universitetsavisen er betegnelsen for de tre kanaler under et, samt for avisens repræsentation på sociale medier. Listen af kanaler er ikke endelig, men vil på dynamisk vis komme til at afspejle medieudviklingen.

Københavns Universitet (KU) er et stort international anset universitet med omkring 39.000 studerende og cirka 7.000 medarbejdere. Universitetsavisens rolle er at bidrage til at binde denne gruppe sammen på tværs af sprog, faglighed og uddannelse, og derved skabe en fælles KU-identitet.

 

Universitetsavisens strategi 2018-20

Målet

Uniavisen skal være det samlende, identitetsskabende medie på et universitet, der er fragmenteret, når det gælder universitetspopulationens alder, interessefællesskaber og fysiske placering.

Strategiske hovedudfordringer

Uniavisen er gået ud af den seneste strategiperiode med gode, stigende læsertal (læsertallet på Uniavisen.dk er fordoblet i perioden 2014-2016). Omtalen af Uniavisens artikler i andre medier er tredoblet. Den trykte avis har fået magasinpræg, og det nye website har åbnet for nye digitale fortælleformater, der er nemmere for læserne at dele på sociale medier. Avisen har fået Anders Bording Prisen 2017, som gives til bedste specialmedie.

Den digitale medieudvikling har gjort det nødvendigt, at formidlingsformer tilpasses dynamisk alt efter den teknologiske udvikling, og ikke som tidligere planlægges i et større strategiforløb.

Set i det lys er den store udfordring, der skal løses for at leve op til målet om at være identitetsskabende, ikke, hvordan vi skal formidle, men hvad vi skal formidle.

Og her støder Uniavisen på to hovedudfordringer:

1) At engagementet er større hos de ansatte end hos de studerende
Uniavisens forsøg på at nærme sig de studerende, som udpeget i den seneste strategi, har i en ikke ubetydelig grad båret frugt (ifølge Uniavisens læserundersøgelse fra december 2015 er andelen af studerende, der besøger uniavisen.dk mindst én gang om måneden, steget fra 18 % til 67 % – antal studerende, som besøger sitet mindst én gang om ugen, er steget fra 5 % til 27 %. Seneste tal fra nyhedsbrevene viser, at over 10.000 studerende åbner Uniavisens danske nyhedsbrev hver uge).

Men der er stadig vej at gå, før avisen står lige så stærkt blandt de studerende som blandt de ansatte (næsten lige så mange ansatte som studerende klikker på nyhedsbrevet, på trods af at der fire gange så mange studerende som ansatte på KU). Der er højere engagement i Unavisen blandt det faglige personale end blandt de studerende.

2) At målgruppens identitetsforhold er defineret på flere forskellige måder
Identiteten forbundet med KU er vidt forskellig for de forskellige målgrupper. Der er en arbejdspladsidentitet hos de ansatte, og der er en livsidentitet hos de studerende (det er her jeg er i dette øjeblik af mit liv). Hos de ansatte er universitetet altså en karrieremarkør, hos de studerende en livsfasemarkør.

Kigger vi på arbejdspladsidentiteten, er der på det overordnede niveau – groft generaliseret – forskel på administratorens og forskerens arbejdsidentitet. For administratoren er KU arbejdspladsen, hvor alle kollegerne er, og langt størstedelen arbejdslivet udspiller sig. For forskeren er KU stadig den fysiske ramme – men feltet spiller en ofte en større rolle i vedkommendes arbejdsidentitet. Forskeren kan i sine forskningsprojekter lige så vel have kolleger på andre universiteter, som han orienterer sig mod og identificerer sig med.

Herudover er der mange identiteter, der knytter sig til institutter, til fakulteter, til samarbejdsudvalg, studienævn og fagråd – og de mange andre fællesskaber, der eksisterer på KU, og altså ikke knytter sig til KU som en helhed.

Overordnet retning for Uniavisens dækning

For at skabe identitet på tværs af så fragmenteret en målgruppe kræver det, at vi tydeliggør, at målgruppen har et fælles mål.

Én ting, alle har til fælles, er at de yder et bidrag til en kulturbærende institution, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af det danske samfund – og hvis forskning også nyder international anseelse.

En anden ting, alle har til fælles, er svaret på følgende spørgsmål: »Hvad vil jeg have ud af KU?«: Studerende, TAP’er og VIP’er vil have de bedst mulige vilkår, så længe de er her.

For at løse den strategiske målsætning om at være identitetsskabende på tværs, anbefaler vi derfor, at de overordnede fokuspunkter for Uniavisens dækning bør være:

1)      At formidle de vilde tanker om samfund, kultur og videnskab, der fødes og debatteres på Københavns Universitet – og dermed bidrage aktivt til at placere universitetet i samfundet.

2)      At afdække manglende gode vilkår for studerende og ansatte på Københavns Universitet og dække arbejdet med at skabe gode vilkår

3)      At vise resultaterne af topforskning og undervisning, når vilkårene er på plads.

Samtidig videreføres fra sidste strategiperiode, at Uniavisen i sin dækning skal:

• være troværdig, objektiv, aktuel og kritisk, og dermed understøtte Københavns Universitet som en demokratisk, international og åben institution.
• være på forkant med udviklingen på de medieplatforme, vi allerede anvender, og på de sociale medier.
• være en væsentlig kilde til nyheder om Københavns Universitet på dansk og engelsk for såvel interne som eksterne interessenter.
• være et forum, hvor universiteternes rolle og vilkår for vidensproduktion i samfundet bliver debatteret.

 

Mulige løsninger på hovedudfordringerne

Løsning 1: At komme tættere på alle målgrupper

For at komme tættere på Uniavisens målgrupper og afdække forsknings-, studie- og arbejdslivet for ansatte og studerende, og de vilkår, der kan forbedres, kan redaktionen:

1. Oprette brugerpaneler af ansatte og studerende, der giver redaktionen feedback.

2. Videreudvikle og styrke Uniavisens netværk af studenterskribenter, der leverer stof til magasin og net.

3. Deltage i arrangementer og informationsmøder i forbindelse med studiestart.

4. Indgå et forpligtende samarbejde med Studenterradioen og andre græsrodsmedier på de enkelte institutter og fakulteter

5. Afholde uderedaktion, hvor redaktionen en uge ad gangen rykker ud på et campus-område på skift.

6. Ansætte frivillighedskonsulent i løntilskud eller alternativt oprette studentermedhjælpsstilling med ansvar for at pleje Uniavisens netværk af frivillige.

7. Tilbyde meritgivende praktikforløb til studerende fra KU.

8. Udforme et kursusforløb for studenterreportere og for Uniavisens samarbejdsorganisationer, hvor de får grundlæggende journalistisk træning i emner som etik, interviewteknik, research, nyhedsformidling, skriveteknik, fotografering mm.

9. Afholde årlige debatarrangementer om aktuelle emner.

10. Introducere ’live-dækning’ i form af små videoproduktioner fra campus (det kan fx være fra demonstrationer, fra prisoverrækkelser, fra immatrikulationen, fra DHL, fra morgensang på KUA, etc.)

11. Indgå et samarbejde med relevante uddannelser på KU om at tilbyde ekstern undervisning i journalistik.

 

Løsning 2: At være kritisk og konstruktiv

At besvare læsernes spørgsmål: »Hvordan får jeg de bedst mulige vilkår, mens jeg er her?« kræver, at vi stiller kritiske spørgsmål til ledelsen. Vi skal ikke være i permanent opposition, men vi skal kunne dække ledelsens ageren og dispositioner kritisk. Det er derfor centralt, at Uniavisen fortsætter traditionen for kritisk uafhængig journalistik.

Dette fordrer, at vi løbende har en åben, konstruktiv dialog med ledelsen, som gør, at de ikke ser Uniavisen som en sten i skoen, men som et medie, der understøtter, at KU er et åbent, demokratisk universitet med en god og sund debatkultur.

Det kan vi gøre ved at:

1.      Indgå i dialog med ledelse og forskellige personalegrupper om, hvad de kan forvente af Uniavisen.

2.      Aftale fast citatgodkendelsesprocedure med KU’s kommunikation, så de enkelte ledere er informeret om, hvilket samarbejde, de kan forvente af Uniavisen.

3.      Løbende indgå i konstruktiv dialog om ledelsens eventuelle kritikpunkter af Uniavisen.

Seneste