Universitetsbestyrelser er for lukkede

Ugebrevet Mandag Morgen har studeret praksis i bestyrelserne på de otte danske universiteter og målt iagttagelserne med de retningslinjer for god universitetsledelse, som Videnskabsministeriet fik fremstillet i forbindelse med overgangen til bestyrelsesstyre i 2003.

Resultatet er en kritisk artikel, der kan læses i Berlingskes magasin Politiko, eller i en længere version hos Mandag Morgen, der dog kræver abonnement.

Lukkede beslutningsprocesser

Lukkethed om beslutninger er ifølge Mandag Morgen et stort problem.

Ikke mindst på DTU, hvor bestyrelsesformand Sten Scheibye bliver citeret for, at man holder dørene lukket, så konkurrencefølsomme oplysninger ikke slipper ud. Scheibye mener også, at det kun er de endelige beslutninger, som offentligheden bør kende til.

»Vi mener ikke, at offentligheden har glæde af at kende til den proces, der ligger bag,« siger han. Klar snak.

På Københavns Universitet er normen, at bestyrelsesmøder er offentlige, og dermed har Universitetsavisen for eksempel mulighed for at overvære diskussioner om universitetets økonomi, også i situationer, hvor bestyrelsesmedlemmerne ikke er på linje. I andre tilfælde – for eksempel i alle diskussioner af den stærkt omtalte Milena Penkowa-sag – er Universitetsavisen og andre interesserede blevet smidt på porten uden videre begrundelse.

Ikke som i erhvervslivet

Mandag Morgen har også talt med et studenterbestyrelsesmedlem fra Aarhus Universitet, som havde svært ved at repræsentere sit tusindtallige studenterbagland, fordi hun blev bedt om at tie stille om alt det, der ikke fremgik af bestyrelsens egne ordknappe referater.

Den form for kontrol kritiserer videnskabsministeren.

»Jeg vil håbe, at man respekterer ytringsfriheden, og at medlemmerne kan udtale sig frit. I nogle tilfælde, som vi har set på det seneste, kan det være en god ide at udvælge en talsperson, der repræsenterer bestyrelsen over for offentligheden. Men jeg har en forventning om øget åbenhed i universitetsbestyrelsernes arbejde. Det er ikke en privat virksomhed,« siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) til Mandag Morgen.

Det sidste må unægtelig klinge underligt i bestyrelsesmedlemmernes ører efter otte år med en minister – Helge Sander – som ofte i ord og handling lod sig inspirere af kulturen i erhvervslivet. Nu gør altså Sahl-Madsen en særlig pointe ud af, at et universitet netop ikke er en virksomhed.

Ministeren har for nylig tydeliggjort, at Københavns Universitet hører godt og grundigt under staten, da hun satte KU-bestyrelsen under ‘skærpet tilsyn’ som straf for medlemmernes håndtering af Milena Penkowa-sagen og den redegørelse, som de fik skrevet hos Kammeradvokaten. Ministeren har dog ikke selv villet omstøde en eneste af de beslutninger, som bestyrelsen traf i sagen.

Enorme lønninger og dyr administration

Foruden lukketheden har bestyrelsesmedlemmerne tilsyneladende også hos erhvervslivet hentet en generøs indstilling til chefaflønninger. Rektorlønningerne er steget med op til 72 procent under de nye bestyrelser, ligesom de generelle udgifter til universitetsadministration er eksploderet.

Universitetsavisen har ved flere lejligheder skrevet om prisen for administration på Københavns Universitet. Her steg udgifterne fra 4,9 procent af de samlede omkostninger i 2005 til 5,7 procent i 2009.

Det er sket på trods af, at universitetet i samme periode fusionerede med den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Det Farmaceutiske Universitet – sammenlægninger, der ideelt set skulle gøre den samlede administration mere effektiv.

LÆS: Universiteter afviser løbsk administration

Den påfaldende stigning i udgifterne til administration følger dog en tendens i samfundet.

chz@adm.ku.dk