Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Ved profetens kappe

Forskning — En KU-lektor i arabisk har indsamlet islamiske tekster i Østafrika for at undersøge, hvordan de har spredt sig. Nu ligger de i en online-database på Søndre Campus.

Alessandro Gori har flere gange været på jagt i Afrika for at lokalisere islamiske bøger og tekstsamlinger, som tidligere har været ukendte for forskerne på verdens universiteter.

»Det har været spændende at være blandt de første til at studere, hvordan teksterne er blevet overdraget og spredt i regionen omkring Afrikas Horn, fordi det bidrager til vores viden om, hvordan en kultur ændrer sig, når den ikke længere kan undgå moderne indflydelse,« siger Alessandro Gori, der er lektor i arabisk sprog og litteratur på Københavns Universitet.

Fra sit kontor på første sal i KUA2-bygningen på Søndre Campus har han været principal investigator på projektet Islam in the Horn of Africa, der har undersøgt den islamiske litteraturproduktion i lande som Etiopien, Eritrea, Djibouti og i de dele af Somalia, som det har været muligt at besøge.

Saxo og højskolesangbogen i ét

Projektet har varet fra juli 2013 til december 2018, hvor forskerne gennemførte deres sidste ekspedition.

Alessandro Gori

portrætfoto

Er lektor i arabisk sprog og litteratur på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved KU. Han har arbejdet sammen med ni forskere og fire medarbejdere fra syv lande på projektet Islam in the Horn of Africa, der er finansieret af the European Research Council med et Advanced Grant.

Blandt de 2.500 tekster, de har fundet, er teologiske tekster, lovtekster og historiske tekster – foruden tekster, som det er meningen, at man skal synge, og som giver instruktioner til, hvordan man skal leve sit muslimske liv.

Alessandro Gori er meget tilfreds med resultatet. Det er ikke ham, der analyserer, hvad teksterne har betydet for kulturen. Det er en kæmpe opgave i sig selv, forklarer han. Hans opgave har været at indsamle teksterne og kategorisere dem til Københavns Universitet, så andre forskere kan lave videre studier, og han tror, at han har fundet mange af de helt rigtige bøger og tekster til det formål.

»Teksterne udgør den intellektuelle baggrund og basis, som den kulturelle historie for disse samfund er bygget op omkring. Det ville svare til, at muslimer fra Afrikas Horn var kommet til Danmark for at lede efter vores tekster og havde fundet Saxo Grammaticus, Pontoppidan, Martin Luthers Confession Augustana eller Højskolesangbogen for med dem i hånden at studere dansk kultur,« siger
Alessandro Gori.

I dag ligger alle teksterne som affotograferede filer i en online- database på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, som er frit tilgængelig for alle interesserede.

Sprang trykpressen over

Det ældste håndskrift i databasen er fra slutningen af 1600-tallet, og det er ikke specielt gammelt i islamisk sammenhæng, men det er heller ikke så vigtigt, siger Gori.

Langt vigtigere har det været at finde ud af, hvordan teksterne har cirkuleret i regionen – og fortsat gør det i dag. Der har ikke været mange trykpresser på den østafrikanske halvø, så langt de fleste bøger er blevet kopieret i hånden. Det har der til gengæld været en stærk tradition for – helt op til 1990’erne har Alessandro Gori erfaret, og i dag er områdets muslimer begyndt at læse teksterne som pdf-filer. De har så at sige sprunget trykkeæraen over.

»I nogle tilfælde dropper de helt at læse en tekst fra en trykt bog. I stedet tager de teksten fra et håndskrevet manuskript, og så laver de en fuld pdf af den og læser på deres tablet, for de kan bedre lide at læse en håndskreven tekst end en trykt,« siger Alessandro Gori, der selv har oplevet den praksis blandt muslimer, som lever ret isoleret på Afrikas Horn.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste